Hvorfor er der altid modvind på cykelstierne?
CLASSIC: En læser vil vide, hvorfor hun altid må kæmpe med modvind på cykelstierne. Spørg Videnskaben afdækker, at der forskes i fænomenet og finder flere gode svar på, hvorfor cyklister må knokle mod vinden.

En italiensk forsker, som i flere år har beskæftiget sig med vinde i byområder, fortæller, at det faktisk er muligt, at stå i centrum af en by og få modvind - uanset hvilken vej du vælger at cykle. (Foto: Shutterstock)

Modvind på vej på arbejde. Modvind på vej hjem.

I Cykel-Danmark kæmper vi så meget mod vinden, at blæsevejret kan blive en del af politikernes valgkamp. I hvert fald røg komikeren Jacob Haugaard i Folketinget i 1994, da han lovede mere medvind på cykelstierne.

Men hvorfor er det egentlig, at vi altid skal knokle i pedalerne mod blæsten?

Det spørgsmål vil en af Videnskab.dk’s læsere gerne have svar på.

»Jeg cykler den samme vej hver dag og oplever ofte modvind på både ud- og hjemturen. Mit spørgsmål er derfor, hvorfor der altid er modvind på cykelstierne,« skriver læseren Catherine i en e-mail til Videnskab.dk.

For at få svar på spørgsmålet har Videnskab.dk taget kontakt til både en dansk meteorolog og opsporet en italiensk forsker, som igennem flere år har beskæftiget sig med særlige modvinde, som opstår i byområder.

Det viser sig, at forskerne har en række gode forklaringer på, hvordan vinden gang på gang kan blive cyklisternes modspiller – dem gennemgår vi herunder.

Spørg Videnskaben Classic

Med jævne mellemrum 'genudgiver' vi artikler fra arkivet i vores bugnende og populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 21. august 2015.

#1: Din fart skaber ’modvind’

Vi begynder vores forklaring på en helt vindstille dag. Sådan en dag, hvor Dannebrog hænger helt slapt fra flagstangen, og græsstråene stritter uberørt lige op i luften, når du cykler forbi dem.

Hvis det alligevel føles, som om du har modvind på cykelstien på sådan en dag, er det (formentlig) ikke vejrguderne, der straffer lige netop dig, forklarer meteorolog Erik Hansen.

»Det er din fartvind, du mærker. Jo hurtigere du kører, des mere suser det omkring dig. Selvom det er helt vindstille, skal du jo stadig cykle imod luften, og derfor vil det opleves, som om man har modvind,« siger Erik Hansen, som er projektleder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Han forklarer, at man skelner mellem sin egen fartvind og den virkelige vind – hvor den virkelige vind er den vind, som rusker i trækronerne og får Dannebrog til at flagre.

I de følgende forklaringer vil vi imidlertid se bort fra fartvinden og søge en forklaring på, hvorfor den virkelige vind kan vende sig mod cyklisterne.

Om fartvind

Når du cykler fremad, vil luften suse om ørene på dig – det er din fartvind.

»Det, man oplever på cykelstien, er både fartvinden og den virkelige vind. Lægger man de to ting sammen, får man den oplevede vind – det kalder man også den relative vind,« forklarer meteorolog Erik Hansen.

Vil man udregne sin relative vind, kan man bruge en del af matematikken, som kaldes vektor-addition, tilføjer han.

#2: Søbrisen kan give modvind

Forklaring nummer to fortsætter på den vindstille dag. Cykler man i nærheden af kysten, kan en ellers vindstille sommerdag nemlig godt blive forstyrret af modvind fra en søbrise, forklarer meteorolog Erik Hansen.

»Søbrisen bliver skabt op ad dagen og får normalt vinden til at bevæge sig fra vandet ind over land. Så hvis man bor ved kysten og arbejder inde i landet, vil man tit kunne opleve, at man har modvind på vej hjem fra arbejde, selvom man ikke nødvendigvis havde medvind på vej på arbejde,« forklarer Erik Hansen.

En søbrise opstår mest om foråret og forsommeren, hvor der kan være stor temperaturforskel mellem luften over vand og land.

Over land bliver luften opvarmet hurtigere end over vand, og den opvarmede luft vil stige til vejrs.

Dermed bliver der skabt et lavtryk – en slags vakuum – inde over land, og det kan blive udfyldt af luften, som trækker ind fra havet, forklarer Erik Hansen.

»Jeg bor for eksempel på sydspidsen af Amager. Når jeg cykler på arbejde om morgenen, er der ingen søbrise, men om eftermiddagen har jeg meget ofte modvind på vej hjemad, når det er forår og forsommer. Det er på grund af søbrisen, og det er ret irriterende,« siger Erik Hansen.

For god ordens skyld – og for ikke at fornærme søbrisen unødvendigt – skal det selvfølgelig også nævnes, at søbrisen kan være en fordel for de cyklister, som bor ikke bor lige så uheldigt som meteorologen Erik Hansen.

#3: Vestenvinden

I den tredje forklaring bevæger vi os væk fra den vindstille dag og kaster os ud i et rigtigt blæsevejr.

Måske har du lagt mærke til, at de danske vejrudsigter ofte melder om vind fra vest. Mere præcist er vinden ifølge DMI vestlig 25 procent af tiden, og gennemsnitligt set er vestenvinden dermed den mest fremherskende vind i Danmark.

Cykler du ofte fra øst mod vest, er der altså god risiko for, at du vil få vestenvinden lige i snuden. Du burde så til gengæld kunne drage nytte af medvind på vejen hjemad.

»Men man lægger måske ikke så meget mærke til medvinden som modvinden,« filosoferer Erik Hansen.

Men der kan nu også være en anden forklaring.

#4: Byens temperatur kan skabe modvind

Bor du i byen, er der en helt række forskellige faktorer, som kan forstyrre vindens retning – og din cykeltur.

Teoretisk set vil du for eksempel godt kunne opleve at stå i centrum af en storby og risikere at få modvind, uanset hvilken vej du vælger at cykle.

Den italienske forsker Silvana Di Sabatino har gennem flere år forsket i vindfænomener i byerne, og hun fortæller, at en af de ting, som kan påvirke cykelstiernes vindretning, er varmen fra bygninger, mennesker, biler og lignende.

Byens varme skaber en temperaturforskel mellem land og by; i centrum af byen vil der være varmest, og den varme luft vil stige til vejrs og skabe et lavtryk i bymidten, forklarer Silvana Di Sabatino.

Komikeren Jacob Haugaard kom ved valget i 1994 i Folketinget - blandt andet med løfter om mere medvind på cykelstierne og Nutella i feltrationerne. (Foto: Colourbox)

»Når den varme luft ryger opad, vil det skabe et vakuum. Det betyder, at luften fra udkanten af byen vil blive trukket ind mod centrum for at udfylde vakuum. Derfor vil vinden altså have tendens til at blæse ind mod byens centrum,« forklarer Silvana Di Sabatino, som understreger, at det er en forsimplet forklaring af et kompliceret fænomen. 

»Skal du fra centrum ud af byen, vil du altså kunne opleve modvind, næsten ligegyldigt hvilken retning du vælger.«

#5: Byens gader er kanaler for vinden

Om du får modvind på din cykeltur i storbyen, bliver ifølge Silvana Di Sabatino også bestemt af et kompliceret samspil mellem faktorer såsom:

  • Bygningernes form og højde
  • Hvor tæt bygningerne ligger
  • Hvordan gaderne er udformet

»Når vinden møder en høj bygning, kan den enten vælge at gå uden om den eller gå hen over bygningen. I byerne, hvor husene ligger tæt, vil vinden typisk bevæge sig hen over byen,« siger Silvana Di Sabatino, som er lektor ved afdelingen for atmosfærisk fysik på Università di Bologna.

Hun forklarer, at når vinden bevæger sig i én retning oppe over byen, vil der nede på gadeplan godt kunne opstå vinde, som går i den stik modsatte retning.

»Man kan bedst forklare det ved at forestille sig, at byen er en forhindring ligesom et bjerg. Vinden er nødt til at bevæge sig op over bjerget, og på bagsiden af bjerget vil der opstå nedadgående vinde.«

»De nedadgående vinde vil gerne presse sig bagud på grund af trykforskellen, men det kan de ikke, fordi bjerget står i vejen. Men i byerne er der – modsat på bjerget - gader og veje, som de nedadgående vinde kan følge. Det betyder, at der nede ved jorden kan skabes vinde, som går i modsat retning af vinden oppe over byen,« forklarer Silvana Di Sabatino.

Med andre ord kan der eksempelvis godt være nordlig vind oven over København, mens vinden i gaderne blæser i helt andre retninger.

»Gaderne fungerer som kanaler, som vinden kan følge. Derfor kan man blive overrasket, når man cykler i byen og oplever, at man bliver ved med at have modvind, selvom man drejer ind ad en ny vej og cykler i en helt anden retning,« forklarer Silvana Di Sabatino.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Modvind kan have visse fordele

Med disse ord vil vi runde cykelturen af og konkludere, at der findes en række vindfænomener, som kan spille cyklisterne et puds – og give en oplevelse af, at der altid er modvind på cykelstierne.

Alligevel skal cyklisterne ikke lade sig friste af chancen til at have alt for ondt af sig selv.

For selv om nogle mennesker måske udsættes for urimeligt meget modvind fra søbrisen, vestenvinden eller byens gader, er der trods alt positive sider ved vinden, påpeger meteorolog Erik Hansen.

»Hvis man bor uheldigt og tit har modvind, kan man glæde sig over, at modvinden har den fordel, at den giver bedre træning, og at man brænder flere kalorier af på cykelturen,« lyder opmuntringen fra Erik Hansen.

Her fra redaktionen skal der lyde et tak til læseren Catherine for hendes gode spørgsmål – vi ønsker dig god vind på cykelstierne fremover og sender en T-shirt til din postkasse.

Også en stor tak til de to vind-eksperter Erik Hansen og Silvana Di Sabatino for at forklare, hvorfor det af og til kan føles, som om vejrguderne har set sig gale på cyklister.

Skulle du selv have spørgsmål om vejr og vind, cykler, livets mening eller noget helt andet, er du altid velkommen til at skrive til os på e-mailadressen sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.