Hvordan ville verden være uden mennesker?
En læser vil gerne vide, om verden ville se meget anderledes ud, hvis der ikke fandtes mennesker på Jorden. Vi finder svaret hos to forskere.
elefanter, verden, jorden

Hvis der ikke fandtes mennesker på Jorden, ville der være mange flere store dyr på planeten. Eksempelvis ville der leve elefanter i Danmark. (Foto: Flickr)

Vores læser Søren Lind er ked af, at mennesker har så stor negativ indvirkning på Jorden.

Vi er skyld i overbefolkning, forurening, udnyttelse af ressourcer og ødelæggelse af natur.

Derfor tænker Søren tit på, hvordan verden ville se ud, hvis vi ikke fandtes. Spørgsmålet har fået ham til tasterne, og i en mail til Spørg Videnskaben skriver han:

»Jeg funderer ofte over, hvordan verden mon ville se ud uden mennesker. Hvordan ville det være at lande på Jorden i et rumskib, hvis vi aldrig havde eksisteret?«

Læseguide til artiklen

Artiklen kommer rundt om, hvordan en menneskeløs verden ville se ud ift.:

  • Dyr og planter
  • Klimaet (temperatur, nedbør, havniveau og istid)
  • Danmarks natur (flora, fauna og dyreliv)
  • Verdens natur

For at besvare Sørens hypotetiske spørgsmål om et muligt menneskefrit Utopia – vi kalder det for ’Sørentopia’ – har vi taget fat i to forskere, der samlet kan komme med et bud på, hvordan denne verden ville se ud.

Den ene er ph.d. og klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut Martin Stendel, som ved noget om, hvordan mennesker har påvirket Jordens atmosfære og klima.

Den anden er Jens-Christian Svenning, der er VILLUM Investigator og professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Jens-Christian Svenning leder blandt andet Carlsbergfondens Semper Ardens forskningsprojekt vedrørende de store dyrearters betydning for naturen og deres samspil med mennesker.

Mennesker har indflydelse på tre områder

kænguru australien

Uden menneskers indgriben i naturen, ville der være mange flere arter og større diversitet. (Foto: Shutterstock)

Når det gælder Jordens dyre- og planteliv, ville verden se meget anderledes ud, fortæller Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet.

Ifølge forskeren har mennesker haft stor indflydelse på primært tre områder.

  1. For det første ville der være mange flere arter og langt større tæthed af vilde store dyr på Jorden, end der er i dag.
  2. For det andet ville mange landskaber have langt større træer, end vi ser i dag
  3. Og så ville mange områder være meget mere våde, end de er i dag.

Kloden ville være en grad koldere

Menneskets oprindelse

Læs mere om om menneskets udvikling på Videnskab.dk’s tema-side.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om evolution, Homo sapiens og neandertalerne. 

Inden vi fortsætter med naturen, tager vi også et kig på klimaet.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Starter vi med at kigge på menneskets indflydelse på klimaet siden industrialiseringen for omkring 150 år siden, fortæller Martin Stendel, at uden os ville klodens gennemsnitlige temperatur være omkring en grad lavere, end den er i dag.

Det er altså det, som Søren oplever, hvis han lander med sit rumskib på Jorden, og der aldrig havde levet mennesker her.

Én grad er nemlig cirka, hvad mennesker har fået temperaturen til at stige med ved at udlede store mængder CO2 i atmosfæren.

Indholdet af CO2 i atmosfæren er nu oppe på næsten 410 ppm (parts per million), mens indholdet af CO2 var omkring 280 ppm før industrialiseringen – altså er vi skyld i op imod 50 % mere CO2 i atmosfæren, og det varmer planeten op.

»Det er selvfølgelig meget svært at sige, hvordan Jorden ville have set ud uden os, for vi har jo ikke noget at sammenligne med. Men omkring én grads forskel er meget realistisk,« fortæller Martin Stendel.

Jorden er blevet mere ekstrem

Dog er forskellen mellem den virkelige verdens klima og klimaet på Sørentopia større nogle steder end andre.

»Klimaændringerne de sidste 150 år har opvarmet kloden mere over land end over oceanerne og mere i polare områder end nær ækvator. Menneskets indflydelse på nedbør er ikke så tydelig, men generelt sagt er tørre områder blevet tørrere, våde områder er blevet vådere, og der er mere regn i forhold til sne end tidligere. Endelig observerer vi en tendens til, at kraftige nedbørshændelser bliver endnu kraftigere,« forklarer Martin Stendel.

Havet ville være en halv meter lavere

flamingoer vand stigning

Når temperaturen stiger, fylder vandet mere, og havniveauet stiger. Derfor ville vandstandene være lavere i 'Sørentopia'. (Foto: Shutterstock)

Lander Søren tæt ved polerne, vil der også være mere is, end der er i vores menneskedominerede verden.

De globale klimaændringer gør, at isen smelter, så hvis der ikke findes mennesker i Sørens Utopia, vil der være mere is.

Samtidig vil vandstanden i verdenshavene være omkring en halv meter lavere.

Det skyldes primært, at den globale temperaturstigning på én grad får vandet i verdenshavene til at udvide sig, og når vandet gør det, stiger havniveauet.

Effekten af smeltende ismasser i Grønland og Antarktis kommer ifølge Martin Stendel til at spille en stor rolle i fremtiden, men yder ikke det dominerende bidrag til vandstandsstigninger endnu.

Kan have ændret på naturkræfter

Ifølge Martin Stendel er det ikke udelukket, at mennesker rent faktisk har ændret så meget på Jorden, at vi kan have overgået nogle helt fundamentale naturkræfter, som stadig vil være i spil i en verden uden mennesker.

Nogle af disse kaldes ’Milankovic-cyklusser’ og er medbestemmende for, om Jorden går ind i en istid eller ej.

Milankovic-cyklusserne beskriver ændringer i Jordens aksehældning (41.000 års cyklus), ’slingring’ af rotationsaksen (cyklus mellem 19.000 og 24.000 år), Jordbanens form (100.000 års cyklus) og deres samlede effekt på Solens indstråling.

Falder deres ekstremer sammen, kan det udløse en istid.

Det kan ske, når både aksens hældning og Jordens afstand til Solen er så store, at isen på polerne ikke smelter om sommeren og bliver ved med at bygge sig op til en stor iskappe, som bevæger sig fra polarområder mod lavere breddegrader.

Det er sket flere gange i Jordens historie med cirka 100.000 år imellem.

Istider kan være slut

Istider kan dog høre fortiden til, da mennesker kan have sat effekten af Milankovic-cyklusserne ud af spil ved at udlede så store mængder CO2, som vi har gjort.

Med andre ord kan det i fremtiden simpelthen ikke være koldt nok i polarområderne til at danne en istid, selv om de astronomiske betingelser peger mod det.

»Det er selvfølgelig ikke en ændring, som vi ser lige nu og her, men på grund af Milankovic-cyklusserne kunne vi være på vej ind i en istid, som måske ikke kommer alligevel på grund af os mennesker. Da en typisk istid varer 100.000 år og en typisk varmetid 10.000 til 20.000 år, kunne man derfor forestille sig, at vi, hvis mennesker ikke eksisterede, snart ville bevæge os ind i endnu en istid – altså over de næste få titusinder af år,« siger Martin Stendel.

verden uden mennesker is

I en verden uden mennesker, ville der være mere is. (Foto: Shutterstock)

Vand overalt

Tilbage til naturen. Starter vi helt tæt på og forestiller os, at Søren lander med sit rumskib lidt uden for Roskilde i en verden, hvor der aldrig har levet mennesker. Hvad ser han så?

Ifølge Jens-Christian Svenning er der for det første stor chance for, at Søren får våde fødder, når han træder ud af rumskibet, så måske starter han med at kigge ned.

Én af de ting, som mennesker har gjort, og som har ændret meget på verden, er nemlig, at vi har tæmmet verdens vand.

Det vil sige, at vi har drænet jorden, bygget dæmninger, dirigeret vandløb, udjævnet moser og så videre for at kunne inddrage vådområder til enten beboelse eller marker.

Eksisterer vi ikke i Sørentopia, vil vores manipulering af landskabet heller ikke være her, og så ser alting meget anderledes ud.

»Danmark er gennemdrænet. Vi har sågar drænet skovene. Derfor vil der været meget mere vådt i en verden uden mennesker, end vi måske forestiller os. En stor del af Danmark vil være sump, og der vil være floder, som slynger sig gennem landskabet og skaber oversvømmelser, når det regner,« siger Jens-Christian Svenning.

Danmark dækket af vild skov og savanne

Når chokket over at stå ankeldybt i en mose har lagt sig, og Søren rejser blikket, bliver han mødt af et syn, der umiddelbart er velkendt.

I hvert fald ser han bløde bakker, der er karakteristiske for det danske landskab, men her slutter genkendeligheden også.

Med det samme lægger Søren nemlig mærke til træerne.

Her taler vi ikke bare om mængden af træer, men også om, hvor store de er.

Starter vi med mængden af træer, er store dele af Danmark dækket af vild skov i Sørentopia.

I dagens Danmark har træerne veget pladsen for marker og byer, så vi kun har ganske få procent af det oprindelige landskab tilbage.

Men i en verden uden mennesker er skoven nogle steder høj og mørk, mens den andre steder er tæt og fyldt med buskads, der fylder hele underskoven op med en ugennemtrængelig grøn mur. Helt tredje steder er den lysåben og ligner noget, som man kender fra Dyrehavsbakken nord for København.

Det er et mix af forskellige slags miljøer, med varierende mængder af træer og buske, der er lagt ned over landet som et kludetæppe.

Træer ville være større, end de er i dag

store træer

Havde mennesket ikke fældet så mange træer for at bygge huse og både, ville vi have langt højere træer i verden, end vi har i dag. (Foto: Shutterstock)

Det er dog ikke kun mængden af træer og skove, som får Søren til at tabe kæben.

Han lægger med det samme mærke til, at mange træer er større, end hvad han nogensinde har set før.

Kæmpe ege- og lindetræer rækker mod himlen, så han må læne sig tilbage for at se toppen af dem.

Det skyldes ikke, at træer vokser hurtigere eller højere i Sørentopia, men blot, at vi mennesker har tusinder af års tradition for at fælde træer, så snart de bliver høje nok til at egne sig som byggemateriale.

Vi skal således ikke langt tilbage i tiden for at finde træer, som overgik alt, hvad vi har tilbage i dag.

»De store træer har været væk så længe, at vi helt har glemt, at de kunne blive så store. Men man har eksempelvis undersøgt nogle træer, som blev brugt til at bygge vikingekirker med, og de var meget større, end hvad der typisk ses i Skandinavien i dag,« forklarer Jens-Christian Svenning.

Løver på den danske savanne

Antager vi, at Søren befinder sig i et savannalignende landskab, kan han altså se kæmpe egetræer stå frit og majestætisk midt på savannen.

Her gisper Søren så også efter vejret, da han opdager, hvad der render rundt nedenunder egetræerne.

For mens der ikke er mange store dyr tilbage i Danmark i dag, så hører de faktisk naturligt hjemme her. Mennesker har bare udryddet dem.

Under egetræerne i Sørentopia græsser elefanter, kronhjorte, urokser og næsehorn, mens bisoner og vildheste løber frit rundt på savannen.

I egetræernes grene ligger leoparder på lur, mens løver og ulve slås om et fældet bytte lidt derfra.

Bjørne og losser lurer i mørket i skovbrynet.

»Den mest markante forskel på vores verden og en verden uden mennesker er, at der ville være mange flere store dyr, end vi har i dag. Danmark ville have en fauna, som svarer til Yellowstone eller nogle af de store afrikanske nationalparker,« fortæller Jens-Christian Svenning.

Store dyr over det hele

Ikke bare tilstedeværelsen af de store dyr forbløffer Søren. Det gør antallet også.

Faktisk har Jens-Christian Svenning lavet et studie, hvori han har beregnet antallet af store dyr i fortiden, inden mennesker ødelagde det hele.

Det har han gjort ved sammen med kollegaer at se på fossile forekomster af biller, som levede af afføring fra store planteædere.

Her fandt forskerne, at der i den seneste mellemistid for omkring 120.000 år siden mange steder var en tæthed af store, planteædende dyr svarende til mindst 2,5 ko-størrelse dyr per hektar (en hektar er 100 gange 100 meter).

»Det er rigtig mange dyr, som vil have stor effekt på vegetationen. De største tætheder ville man måske se i nærheden af vand, som man kender det fra floder og søer på den afrikanske savanne,« siger Jens-Christian Svenning.

Luften ville sværme med kæmpe insekter

flue insekt kæmpe utopia

Der ville være flere og større insekter i verden. (Foto: Shutterstock)

Betaget af de store dyr lægger Søren slet ikke mærke til, at han er ved at blive ædt op af myg, og at en kæmpe eghjortebille kravler over hans fod.

Store dyr er nemlig ikke de eneste, der er flere af i Sørentopia.

De små kryb er der også mange flere af, og mange af dem findes i en størrelse, som Søren måske ikke bryder sig om.

Mennesker har nemlig haft en massiv negativ indflydelse på antallet af insekter på Jorden og i særdeleshed på de store insekter.

Mange af insekterne er endda forsvundet inden for de seneste årtier.

Det er sket, fordi vi bruger pesticider som aldrig før, og fordi vi har fjernet de naturlige levesteder for mange af insekter.

Eksempelvis lever mange insekter af ådsler eller i store væltede træer, og der findes ikke mange af hverken den ene eller anden slags levesteder i dagens Danmark.

»Der er virkelig sket et stort fald i antallet af insekter. Man snakker om forrudefænomenet. Mange mennesker vil kunne huske, at man ikke kunne køre en tur på de danske landeveje i halvfjerdserne, uden at forruden var helt smattet til med insekter. Sådan er det ikke mere, og det skyldes, at insekterne er forsvundet. Specielt de store insekter som mange sommerfugle og store biller er her ikke mere i de antal, som de var en gang. Derfor vil der i en verden uden mennesker også være mange flere af dem,« siger Jens-Christian Svenning.

Havene er fyldt med fisk og hvaler

Søren bliver hurtigt træt af de mange insekter og flygter ud til kysten for at få fred for dem.

Her finder han, at også udsigten over Danmarks indre farvande ser markant forskellig ud i forhold til, hvordan den ser ud i menneskenes verden.

Vi kan ifølge Jens-Christian Svenning sammenligne de indre farvande i Sørentopia med, hvordan de indre farvande omkring Danmark så ud for bare nogle hundrede til få tusinder år siden.

verden uden mennesker havet

Havene ville være fulde af liv. (Foto: Shutterstock)

Havene bugnede med fisk, og store pattedyr som sæler, spækhuggere og andre hvaler boltrede sig i bælterne.

De mange fisk er i Sørentopia fødegrundlag for en masse fugle, som der heller ikke findes mange af i dag.

Der drejer sig ifølge Jens-Christian Svenning om blandt andet pelikaner, skarver (Nordens pingvin) og masser af gejrfugle.

»Der ville være en overflod af liv i havet, som vi slet ikke kan forestille os. Bare i mine tipoldefædres tid på Skjernegnen havde bønderkarlene efter sigende krav på ikke at skulle have laks mere end tre gange om ugen, så meget overflod var der. Det er det naturlige stadie af liv i havet omkring Danmark og ikke det, som vi har i dag,« fortæller Jens-Christian Svenning.

Kæmpe dyr ville regere verden

Kigger vi ud over verden i dette menneskefri Utopia, er billedet det samme som i Danmark.

Kontinenter som Australien, Sydamerika og Nordamerika, som ikke har mange arter af vilde, hjemmehørende store dyr i vores verden, bugner med en mangfoldighed af kæmpedyr.

Australien er i Sørentopia hjemsted for kæmpekænguruer, kæmpevombatter, kæmpeskildpadder, kæmpevaraner og enorme flyveløse fugle.

»I Australien ville de mange flere store dyr afføde en helt anden vegetation i dele af kontinentet. I dag er landet hærget af store brande, som tænder i den tørre vegetation. Men hvis de store dyr levede, ville de nogle steder græsse vegetationen så meget ned, at der ikke ville være noget at brænde. Derfor ville landskabet der se meget anderledes ud,« forklarer Jens-Christian Svenning.

Det samme gælder i Syd- og Nordamerika, som blandt andet vil være hjemsted for store mængder af heste, kameler, bisoner og navlesvin samt millioner af kæmpedovendyr, hvoraf nogle kan blive på størrelse med en elefant.

Der er også elefanter i dette menneskefri Amerika, og i Amazonas’ træer er der masser af store aber som uld- og edderkoppeaber, der i dag er skudt væk mange steder.

Sådan har mennesker udryddet store dyr

hav delfiner dyr fisk

Uden mennesker i verden ville vi have langt flere fisk og store dyr i havene. Det ville ikke være svært at fange en fisk til middagen, hvis man kom forbi i sit rumskib. (Foto: Shutterstock)

At de store dyr ikke findes i hverken Australien eller på de fleste andre kontinenter i dag skyldes et fænomen, som forskere kalder for affaunasering – altså at faunaen forsvinder.

Der skal ifølge Jens-Christian Svenning ikke særlig mange mennesker til, før et område bliver fuldkommen ryddet for store dyr.

Årsagen er primært, at store dyr under normale omstændigheder ikke reproducerer sig selv særligt hurtigt.

Det kan de slippe af sted med i en verden uden mennesker, hvor de ikke har mange naturlige fjender, men i vores verden går den ikke. Her er det ikke lykkedes mange af de store dyrearter at få unger i samme tempo, som mennesker har slået dyrene ihjel.

Resultatet er, at der ikke findes mange af dem i verden i dag, men de vil findes i Sørentopia.

Øer ville være mere unikke

Det sidste sted, hvor Søren vil se en markant forskel på Sørentopia og den virkelige verden, er på øer rundt om i verden.

Mennesker har haft en stor indvirkning på dyrelivet på verdens øer ved at bringe alle mulige dyr rundt mellem øerne.

Det vil sige, at de enkelte øers dyreliv ikke er så unikt, som det kunne have været.

Forestiller vi os, at der aldrig havde eksisteret mennesker, ville isolerede øer som Mallorca eller de kanariske øer ifølge Jens-Christian Svenning derimod ligne Galapagos.

»På øer opstår der tit store versioner af små dyr og små versioner af store dyr. Det vil sige, at vi på mange af verdens øer ville have eksempelvis dværgelefanter og kæmpeskildpadder. Der ville også leve en lang række flyveløse fugle, og øerne ville hver især have deres helt specielle dyreliv,« fortæller Jens-Christian Svenning.

Tak for spørgsmålet

Vi håber, at Søren kunne bruge svaret til noget.

Vi takker i hvert fald for det og kvitterer med en af vores flotte ’Spørg Videnskaben’-T-shirt, som han jo passende kan tage på, når han vil drømme sig til Sørentopia.

Vi takker også Jens-Christian Svenning og Martin Stendel for at hjælpe os med et svar.

Har du et spørgsmål, som du mener, at videnskaben bør ligge inde med svaret på, er du altid velkommen til at sende det til os på sv@videnskab.dk.

Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?