Hvordan opstår et kuglelyn?
Det er svært at skille myte fra fakta, men Videnskab.dk prøver alligevel. Læs med, og bliv klogere på det forunderlige fænomen.
hvordan opstår et kuglelyn videnskab dk spørg videnskaben

Kuglelyn er et sjældent fænomen, der opstår i forbindelse med et tordenvejr. Billeder af kuglelyn er næsten ikke til at finde, og derfor er billedet her også kun en illustration. (Foto: Shutterstock).

Kuglelyn er et sjældent fænomen, der opstår i forbindelse med et tordenvejr. Billeder af kuglelyn er næsten ikke til at finde, og derfor er billedet her også kun en illustration. (Foto: Shutterstock).

»Pludselig lyder der et voldsomt brag, og hele hytten ryster. Jeg hopper ud af sengen og åbner døren ud til vores gang, der var sådan en klassisk fordelingsgang fra hoveddøren ned til værelsesafdelingen. Lige som jeg åbner døren, kommer en blå kugle svævende vandret lige forbi mig, passerer min far, som står og roder med noget i gangen, fortsætter til enden af gangen, lyser ligesom op et kort øjeblik, og forsvinder så.«

Sådan skriver vores læser Henrik i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Sensommerens mange tordenskrald har fået ham til tasterne for at fortælle en historie fra sin barndom, hvor han efter et tordenvejr oplevede en lysende blå kugle passere forbi ham på 30-40 centimeters afstand.

»Hvordan er det muligt? Og hvad ville der være sket, hvis jeg var trådt ud i den?,« spørger han.

LÆS OGSÅ: Hvorfor overlever så mange at blive ramt af lyn?

Et større mysterium end sorte huller

Fænomenale vejrfænomener og forunderlige fortællinger om lysende kugler får straks Videnskab.dk til at ringe til DMI's seniorklimatolog John Cappelen, der tidligere har skrevet om de kugleformede lysende objekter.

Han fortæller, at der er tale om et kuglelyn. Et sjældent fænomen, der forsvinder lige så hurtigt, som de opstår.

Faktisk forsvinder kuglelyn så hurtigt, at det er stort set umuligt at finde ud af, hvordan de opstår. Der er endda nogen, som mener, de er et større mysterium end sorte huller.

Derfor er det måske ikke så overraskende, at forskere tidligere har troet, at de lysende kugler ikke var andet end en hallucination.

Men i flere hundrede år har øjenvidner kunnet fortælle, at de har set en lysende kugle, der er opstået i forbindelse med et tordenvejr, så der må være noget om snakken.

Kuglerne har været på størrelse med alt fra tennisbolde til fodbolde, og de har haft mange forskellige farver. Nogle har været blå, mens andre har været røde, orange eller gule.

Spørgsmålet er, hvad kuglelyn egentlig er, og om de er farlige?

LÆS OGSÅ: Hvorfor er nogle lyn røde?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Kuglelyn har intet med lyn at gøre

Der er langt flere beretninger om kuglelyn, end der er videnskabelige studier, og derfor er det svært at skille myter fra fakta.

Der er dog én ting, som forskerne er rimelig sikre på: Selvom kuglelyn opstår i den ladede luft under et tordenvejr, kan de ikke sammenlignes med 'almindelige' lyn.

»Almindelige lyn er store udladninger af elektriske spændingsforskelle og er i princippet en kæmpemæssig gnist eller statisk elektricitet på en meget stor skala,« forklarer John Cappelen.

Kendetegnene ved lyn er derfor meget forskellige fra, hvordan kuglelyn 'opfører sig'. 

John Cappelen fortæller os om en forsker i Florida, som er en af verdens førende forskere i lyn, og som har skrevet flere værker om lyn og torden. Også om kuglelyn. Så ham skynder Videnskab.dk sig at tage fat i. 

LÆS OGSÅ: Sorte huller: Her er alt, du skal vide

Der er 100 forskellige teorier

To teoretiske udgangspunkter

De mange teorier om kuglelyn kan overordnet inddeles i to kategorier:

  • Intern energikilde
  • Ekstern energikilde

Teorier om en 'intern energikilde' kan for eksempel være, at kuglelyn består af plasma, er små sorte huller eller består af luft og atmosfærisk tryk.

'Intern' skal derfor forstås på samme måde, som at varmt metal får sin energi fra selve metallet.

De eksterne teorier handler - sjovt nok - om, at kuglelyn bliver dannet af en ekstern kilde, som for eksempel fokuseret kosmisk stråling, antistof eller endda mikrobølger.

Ifølge Martin Uman er der dog aldrig observeret mikrobølger i forbindelse med tordenvejr.

Forskeren Martin Uman fra University of Florida gennemgår i bogen 'Lightning: Physics and Effects' tidligere studier om det mystiske fænomen. Desværre har han ikke svaret på, hvad kuglelyn egentlig er.

»Der er måske 100 forskellige teorier om, hvad kuglelyn er,« fortæller Martin Uman.

Ingen af de 100 teorier kan dog holde til en kritisk gennemgang.

»Fælles for dem er, at vi kan gennemgå dem én ad gangen og vise, hvad der er galt med dem,« siger Martin Uman og fortsætter:

»Nogle teorier går endda helt imod fysikkens love.«

Gennem årene har flere medier ellers skrevet, at nu har man endelig løst mysteriet. Blandt andet har Illustreret Videnskab kunnet fortælle, at kuglelyn bliver skabt af en kortslutning i atmosfæren.

Det er desværre ikke rigtigt.

Ifølge Martin Uman er det heller aldrig lykkedes forskerne at genskabe et kuglelyn, trods mange forsøg.

Der er dog flere videoer på YouTube, der mener at kunne genskabe 'ball lightning' i mikrobølgeovnen alene ved hjælp af vindruer.

Efter sigende skulle det være, fordi vindruer i mikrobølgeovnen laver plasma, men det har Videnskab.dk ikke fået bekræftet.

LÆS OGSÅ: Tordner det mest om natten?

Teori: Kuglelyn dannes af materiale fra jordoverfladen

Der findes altså mange forskellige teorier om kuglelyn. Alle med hver sit teoretiske udgangspunkt.

Men der er alligevel én teori, som Videnskab.dk støder på flere gange under researchen.

Den mest lovende teori blev formuleret i 2000 af John Abrahamson og James Dinniss fra University of Canterbury i New Zealand. De to fysikere skrev i en videnskabelig artikel, at det er muligt at danne en glødende kugle, når nanopartikler indeholdende silicium slynges op i luften i forbindelse med et lynnedslag, hvor partiklerne oxideres (en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt).

Senere lykkedes det forskere fra Northwest Normal University i Kina at få en højhastighedsoptagelse af et – formodet – kuglelyn. Studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Physical Review Letters, beskrev, hvordan kuglelynet skiftede farve fra hvid til orange, til hvid og til sidst rød.

Forskernes optagelse af det formodede kuglelyn viser lynets udvikling i form, farve og lysstyrke.

Forskernes spektralanalyse – hvor man kan identificere stoffer ud fra deres bølgelængder – viste, at kuglelynet indeholdte silicium, jern og kalcium, som alle er grundstoffer, der findes i jorden.

Konklusionen var derfor, at det støtter en teori om, at kuglelyn næres af grundstoffer, der frigøres under et lynnedslag. Forskernes optagelse kan derfor måske siges at understøtte den teori, som John Abrahamson og James Dinniss fremsatte i 2000.

Der er dog kun tale om én enkeltstående optagelse, og derfor er det ikke alle, der er overbevist. Der er blandt andet nogle, som fremhæver, at kuglelyn tidligere er blevet observeret inde i et fly, og at denne teori derfor ikke kan være rigtig.

LÆS OGSÅ: Fra Newton til Einstein og Hawking: Sådan tænkte fysikerne om de gådefulde sorte huller

Er der tale om flere end ét fænomen?

Der findes utroligt mange teorier om kuglelyn, og det kan måske skyldes, at der er tale om meget forskellige fænomener. Læserens fortælling er nemlig bare én historie om kuglelyn, men der findes mange forskellige øjenvidneberetninger.

Beretninger om kuglelyn

Kuglelyn beskrives som lysende kugler, der opstår i forbindelse med et tordenvejr.

  • Nogle står stille i luften, andre bevæger sig horisontalt.
  • Nogle forsvinder lige så hurtigt, som de opstår, andre langsommere.
  • Nogle fordufter lydløst, andre med et højt knald.
  • Nogle er blå, andre er røde, orange eller gule.

Nogle har oplevet, at kuglelyn forsvinder med et højt knald. Andre har set, at de forsvinder lige så stille. Nogle siger, de er blå, andre at de er røde, orange og gule.

Nogle har oplevet, at de let kan fejes væk med en kost. Andre har set, at de kan gå igennem vægge. 

Derfor kan det være, at der er tale om flere forskellige fænomener, som bliver samlet i én kasse af uforklarlige, lysende kugler.

LÆS OGSÅ: Lyn kan skabe radioaktive stoffer

Er kuglelyn farlige?

Forskerne ved som sagt ikke, hvad kuglelyn er, og derfor kan de heller ikke sige, om de er farlige for os mennesker.

John Cappelen fortæller, at kuglelyn måske slet ikke er så farlige, som vi går rundt og tror.

»Jeg har aldrig læst eller hørt om nogen, der er kommet til skade, men jeg har hørt om, at kuglelyn kan vælte ting i en stue,« fortæller John Cappelen.

Kuglelyn adskiller sig derfor fra almindelige lyn, hvor strømstyrken og spændingsforskellene er så voldsomme, at det er meget farligt for os mennesker, hvis vi bliver ramt.

Martin Uman mener heller ikke, at der nogensinde har været nogen, som er kommet til skade på grund af et kuglelyn.

Alligevel ville han ikke røre ved det, hvis han så det.

»De kan være varme, de kan være ladede, de kan have kemiske reaktioner, der brænder huden, og de kan udsende røntgenstråler,« opremser han.

»Vi ved det bare ikke!«

LÆS OGSÅ: Hvorfor er planeter runde?

Tusind tak for spørgsmålet!

Det korte svar er, at vi faktisk ikke ved det.

Vi siger tak for det gode spørgsmål, der ser ud til at give forskerne grå hår i hovedet, og vi håber, at Henrik alligevel er blevet lidt klogere.

Der er selvfølgelig en T-shirt på vej til ham som tak for det interessante spørgsmål.

Derudover vil vi gerne sige tak til John Cappelen, Martin Uman og Nikolaj Zinner for deres hjælp.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben. Brænder du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Kan en grydeske virkelig forhindre en gryde i at koge over?

LÆS OGSÅ: Er der flere stjerner i universet end sandkorn på Jordens strande?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker