Hvordan kan slanger klatre?
Slanger har jo hverken hænder eller fødder, så hvordan kan de egentlig klatre i træer og op ad mure?
slanger klatre bugskinner fysiologi zoologi

Dag Dolmen er forsker i zoologi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim. Her har han godt fast i en hugorm. (Foto: Thor Nielsen/forskning.no)

Dag Dolmen er forsker i zoologi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim. Her har han godt fast i en hugorm. (Foto: Thor Nielsen/forskning.no)

Forestil dig, at du står foran en murstensvæg. Den vil du gerne klatre op ad.

Det er en ret svær opgave, selv med hænder og fødder, som kan gribe og løfte sig op.

En slange har ingen af ​​delene. Ikke desto mindre lykkes det dem at forcere den stejle mur.

Hvordan i alverden gør den det?

Klatrebugskinner

Ung.forskning.no giver spørgsmålet videre til Dag Dolmen. Han forsker i zoologi, hvilket er læren om dyr.

»Det ser måske umuligt ud, men slanger kan faktisk klatre op ad stejle vægge,« siger han.

Han forklarer, at det er aflange skæl på bugen kaldet bugskinner på slangens mave, der gør det muligt.

Når vi forestiller os slangeskind, tænker vi nok mest på skællene, der kan minde om fiskskæl. Disse skæl sidder på slangens ryg.

Men på undersiden, på bugen, er bugskinnerne. De lapper over hinanden. Den første skinne er halvvejs over den næste og så videre.

slanger klatre bugskinner fysiologi zoologi

På bugsiden har slanger tværstillede bugskinner, som lapper over hinanden. Den første skinne er halvvejs over den næste og så videre. (Foto: Piet Spaans Viridiflavus, CC BY-SA 2.5)

Styret af slangens mange ribben

Bugskinnerne bliver styret af slangens mange ribben.

Ribbenene er de lange og kurvede knogler, der danner brystkassen, og slangerne er udstyret med disse knogler hele vejen fra hovedet og ned til halen.

Når slangen bevæger ribbenene, kan de løfte bugskinnerne, som så kan gribe fat i bittesmå fordybninger og fremspring på murstensvæggen. 

Så trækker slangen resten af ​​kroppen bag sig. Sådan kryber den langsomt, men sikkert opad.

»Man kan sammenligne det med, at vi kan krybbe os frem med fingre og tæer, når vi ligger på jorden, siger Dolmen.

Det samme kan slangen – også op ad murstensvæggen.

Kan ikke bestige alt

Slanger er gode til at klatre, men de kan ikke klatre op overalt. Glatte vægge og vinduer er umulige, men en glat stang eller stolpe går an. 

I sådanne tilfælde kan en del slanger bruge en lassoteknik.

»Hvis den skal kravle op ad en væg, skal der være nogle bittesmå riller, kanter og huller, som den kan få fat i,« siger Dag Dolmen.

De kan også klatre i træstammer ved at bruge den ru bark.

slanger klatre bugskinner fysiologi zoologi

Slanger er gode til at klatre, men de kan ikke klatre op overalt. Glatte vægge og vinduer er umulige, men en glat stang eller stolpe går an. I sådanne tilfælde kan en del slanger bruge en lassoteknik. (Foto: Shutterstock)

Mad og solbadning

Dag Dolmen har modtaget flere rapporteringer om slanger, der er klatret op ad vægge.

»Det er sket, at slanger kommer ind på 2. sal i huse,« siger han.

Måske var der en fuglerede under taget, der fristede. Der kan også have været lugt af bytte eller anden mad.

»Nogle slanger vil også gerne lidt op for at finde et godt sted at solbade,« siger Dag Dolmen.

I Norge lever tre slangearter frit i naturen: hugormen, snogen og glatsnogen, og alle disse slanger kan klatre.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk