Forestil dig, at du står foran en murstensvæg. Den vil du gerne klatre op ad.

Det er en ret svær opgave, selv med hænder og fødder, som kan gribe og løfte sig op.

En slange har ingen af ​​delene. Ikke desto mindre lykkes det dem at forcere den stejle mur.

Hvordan i alverden gør den det?

Klatrebugskinner

Ung.forskning.no giver spørgsmålet videre til Dag Dolmen. Han forsker i zoologi, hvilket er læren om dyr.

»Det ser måske umuligt ud, men slanger kan faktisk klatre op ad stejle vægge,« siger han.

Han forklarer, at det er aflange skæl på bugen kaldet bugskinner på slangens mave, der gør det muligt.

Når vi forestiller os slangeskind, tænker vi nok mest på skællene, der kan minde om fiskskæl. Disse skæl sidder på slangens ryg.

Men på undersiden, på bugen, er bugskinnerne. De lapper over hinanden. Den første skinne er halvvejs over den næste og så videre.

På bugsiden har slanger tværstillede bugskinner, som lapper over hinanden. Den første skinne er halvvejs over den næste og så videre. (Foto: Piet Spaans Viridiflavus, CC BY-SA 2.5)

Styret af slangens mange ribben

Bugskinnerne bliver styret af slangens mange ribben.

Ribbenene er de lange og kurvede knogler, der danner brystkassen, og slangerne er udstyret med disse knogler hele vejen fra hovedet og ned til halen.

Når slangen bevæger ribbenene, kan de løfte bugskinnerne, som så kan gribe fat i bittesmå fordybninger og fremspring på murstensvæggen. 

Så trækker slangen resten af ​​kroppen bag sig. Sådan kryber den langsomt, men sikkert opad.

»Man kan sammenligne det med, at vi kan krybbe os frem med fingre og tæer, når vi ligger på jorden, siger Dolmen.

Det samme kan slangen – også op ad murstensvæggen.

Kan ikke bestige alt

Slanger er gode til at klatre, men de kan ikke klatre op overalt. Glatte vægge og vinduer er umulige, men en glat stang eller stolpe går an. 

I sådanne tilfælde kan en del slanger bruge en lassoteknik.

»Hvis den skal kravle op ad en væg, skal der være nogle bittesmå riller, kanter og huller, som den kan få fat i,« siger Dag Dolmen.

De kan også klatre i træstammer ved at bruge den ru bark.

Slanger er gode til at klatre, men de kan ikke klatre op overalt. Glatte vægge og vinduer er umulige, men en glat stang eller stolpe går an. I sådanne tilfælde kan en del slanger bruge en lassoteknik. (Foto: Shutterstock)

Mad og solbadning

Dag Dolmen har modtaget flere rapporteringer om slanger, der er klatret op ad vægge.

»Det er sket, at slanger kommer ind på 2. sal i huse,« siger han.

Måske var der en fuglerede under taget, der fristede. Der kan også have været lugt af bytte eller anden mad.

»Nogle slanger vil også gerne lidt op for at finde et godt sted at solbade,« siger Dag Dolmen.

I Norge lever tre slangearter frit i naturen: hugormen, snogen og glatsnogen, og alle disse slanger kan klatre.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.