Ålens sexliv er en kæmpe gåde, som hverken Aristoteles eller Sigmund Freud kunne løse
Forklaringen på mysteriet skal blandt andet findes i området omkring Bermuda-trekanten.

Ålens sesxliv har i århundreder været et mysterium for forskerne. (Video: Tjek)

Ålens sesxliv har i århundreder været et mysterium for forskerne. (Video: Tjek)

Forskere og store tænkere har i århundreder søgt svar på naturens store mysterier.

Findes der liv i rummet, hvem byggede Stonehenge - og hvordan har ål egentlig sex?

Aristoteles troede, ål opstod af sig selv ud af mudder, og Sigmund Freud, som startede sin karriere som zoolog, sprættede 400 ål op i håbet om at finde et par af de sagnomspundne åle-testikler - dog uden held, fordi han var så frustreret, at han overså dem.

Det lyder måske fjollet, men det er faktisk stadig ikke lykkedes forskerne præcist at kortlægge, hvordan den europæiske ål formerer sig.

Vi dykker ned i mysteriet og giver dig det tætteste, forskerne i dag er på en forklaring af ålens mærkværdige sexliv, i den her video på Tjek, som Videnskab.dk's YouTube-kanal.

Ålens tarme går i opløsning

Selvom forskerne stadig ikke har styr på alle detaljerne, når det kommer til, hvordan europæiske ål formerer sig, er der nogle ting, vi kan sige med sikkerhed.

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Ålen starter sit liv som larve.

Herefter vokser den og bliver først til en gennemsigtig glasål og derefter til en mere farverig gulål.

Efter 10 til 15 år for hunålen, og kortere tid for dens mandlige slægtning, når den sit voksne stadie som blankål.

Så langt så godt - og nu til formeringen.

For at det ikke skal være løgn, tager ålene os her en tur forbi mysteriernes højborg, Bermuda Trekanten, for når de er blevet voksne, forlader ålene Europa og tager på en 6.000 kilometer lang svømmetur.

På vejen bliver ålen kønsmoden, og det er først her, den udvikler sine sagnomspundne kønsorganer - og det har den ærgerlige bivirkning, at ålens tarme går i opløsning.

Ålens rejse er stadig et mysterium

Danske forskere har sat sendere på ål for at blive klogere på deres tur over Atlanten.

Vi ved derfor, at ålene svømmer forbi Azorerne for at fange en havstrøm videre - men resten af turen til Sargassohavet syd for Bermudas kyst er faktisk stadig et mysterium.

Ved Sargassohavet gyder ålene, hvorefter forskernes gæt er, at de voksne ål dør, når de har fået befrugtet en masse æg.

De nyfødte ålelarver rejser så tilbage til Europa.

Hvis du så tror, at forskerne har løst mysteriet om, hvordan ål formerer sig, kan du godt tro om igen.

Der er nemlig aldrig fundet hverken voksne ål eller æg i Sargassohavet.

Men hvorfor er de kære forskere overhovedet så interesserede i at finde ud af, hvordan ål formerer sig, tænker du måske.

Det er de, fordi ålebestanden er faldet med omkring 90 procent siden 1970’erne, så kan vi løse mysteriet om ålens sexliv, kan vi måske hjælpe til at sikre dens overlevelse.

Viden fra forskere og fagfolk

I videoen øverst i artiklen kan du høre mere om ålens mystiske sexliv og om, hvordan blandt andet danske forskere ihærdigt, men med besvær, forsøger at få ål til at formere sig i fangenskab.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Kim Aarestrup, professor ved National Institute of Aquatic Resources
  • Sune Riis Sørensen, postdoc ved National Institute of Aquatic Resources

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.