Hvordan går verden under?
Bliver det mon supervulkaner, asteroider, Solen eller noget helt fjerde, der gør det af med os? 

Bare rolig. Verden går ikke under lige med det samme, trods klimaforandringerne. Hør mere om sandsynligheden for alt fra supervulkaner til asteroidenedslag i denne video fra Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek. (Video: Tjek)

Bare rolig. Verden går ikke under lige med det samme, trods klimaforandringerne. Hør mere om sandsynligheden for alt fra supervulkaner til asteroidenedslag i denne video fra Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek. (Video: Tjek)

Havene stiger, skovene brænder og orkanerne raser.

Der er ikke noget at sige til, hvis du bliver lidt skræmt, når du hører om klimaforandringerne.

Smid en pandemi oveni, og så kan det ind imellem føles, som om verden er ved at nå sin undergang. 

Men hvordan kommer verden egentligt til at gå under - sådan rigtigt?

I ugens afsnit af Klimax, klimaserien på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek, kigger vi sammen med en række forskere på, hvad der måske vil blive enden på menneskeheden.

Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk's nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Kan klimaforandringer gøre Jorden ubeboelig?

Du behøver ikke at pakke dit dommedags-kit endnu - for verdens ende har formentlig ret lange udsigter. 

Og selvom klimaforandringerne kan ende med at påvirke vores leveforhold drastisk, er det, ifølge de to klimaforskere, vi har spurgt, ret usandsynligt, at de ender med at gøre en ende på os.

Der bor både mennesker på Antarktis, hvor temperaturen kan falde til minus 80 grader, og i glohede Sahara - vi kan altså holde til lidt af hvert.

Det er til gengæld svært at forudsige, hvilke mulige konflikter det kan starte, hvis flere millioner ender med at måtte flygte fra deres hjem, som er blevet ubeboelige på grund af klimaforandringer. 

Heldigvis kan vi stadig selv nå at gøre noget for at bremse klimaforandringerne - men det vil kræve kæmpemæssige indsatser.

Der lurer dog også potentielle dommedags-farer om hjørnet, som vi ikke kan gøre noget for at undgå.

Bliver vi ramt af asteroider?

Måske har du hørt om asteroiden, som gjorde en ende på dinosaurerne.

Asteroider er store klippestykker, som kredser om Solen, og de kan være helt op til 1.000 kilometer i bredden.

Jorden rammes ofte af små asteroider, som brænder op, inden de rammer os, men jo større asteroiden er, des bedre er dens chance for at klare turen til Jorden.

For 65 millioner år siden ramte en asteroide på mindst 10 kilometer halvøen Yucatan i Mellemamerika. 

Nedslaget slyngede enorme mængder materiale op i luften, som landede på Jorden igen som en regn af ild.

Og den støv og aske, som nedslaget medførte, lagde sig som et tæppe omkring Jorden og dækkede for Solen i måske op til et årti.

Tre-fjerdedele af alle dyrearter blev slået ihjel, og hvis et lignende nedslag ramte os i morgen, er det ikke sikkert, menneskeheden ville overleve. 

Men risikoen er altså ekstremt lille, og videnskaben har rigtig godt styr på, hvor de farligste asteroider befinder sig, og om de har kurs mod os. 

Og så er forskernes bedste bud, at en asteroide på 10 km rammer Jorden hver 100.000.000 år - så du kan roligt lægge planer et godt stykke tid ude i fremtiden uden at tage højde for altødelæggende asteroide-nedslag.

Truer vulkaner menneskeheden?

Når en vulkan går i udbrud, måles styrken på det, der hedder VEI-skalaen, som går fra nul til otte. 

Rammer en vulkan otte på skalaen, kaldes den en supervulkan, og den slags vulkaner nævnes ofte som en potentiel trussel mod os mennesker. 

Bliver trykket i en vulkans magmakammer for stort, går den i udbrud, og så er det med at få benene på nakken. 

En supervulkan i udbrud vil medføre brændende sten og en altødelæggende strøm af lava.

Og er du i nærheden, vil en lavine af brandvarm aske og glohede sten bevæge sig mod dig med 500 kilometer i timen. 

Udbruddet udleder også ekstreme mængder giftig svovlgas - og det er gassen og asken, der gør supervulkaner til et globalt problem.

Asken kan nemlig blive slynget op i stratosfæren og derfra sprede sig over hele Jorden og gøre skade på landbrug, vandforsyninger og infrastruktur. 

Og svovlgassen reagerer med vand og danner en tåge af svovlsyre, som reflekterer Solens stråler, så mindre sollys når Jorden og får temperaturen til at falde drastisk. 

Men supervulkanudbrud er altså virkelig sjældne, og ifølge forskerne er vi meget bedre rustede til at håndtere sådan et udbrud end vores forfædre - så supervulkanerne kommer altså formentlig heller ikke til at gøre det af med os. 

Solen er kilden til liv - og død 

Selvom fremtiden er uforudsigelig, er der én ting, vi ved med sikkerhed.

I sidste ende bliver det Solen, der gør en ende på det hele - her på Jorden i hvert fald.

Om 500 millioner år vil Solen have kogt alle verdenshavene, fordi den hele tiden bliver bedre til at producere energi.

Når Solen producerer mere energi, skrues temperaturen op i Solsystemet.

Forskerne har regnet på, at vi måske kunne løse det problem ved at sende spejle op i rummet, som kunne reflektere noget af Solens energi tilbage.

Men det løser altså ikke vores Sol-problemer på sigt.

For cirka ni milliarder år efter Solens fødsel, vil den løbe tør brændstof, og så vil Solens yderste lag blive slynget ud i en eksplosion.

Når det sker, bliver Solen til en såkaldt hvid dværg - en døende stjerne, som primært producerer usynligt UV-lys.

Og så vil Jorden altså være en kold og død klump sten, og det vil endegyldigt være ovre for os mennesker - hvis altså ikke noget andet uforudsigeligt kommer Solen i forkøbet og gør det af med os først. 

Viden fra forskere og fagfolk 

Således opmuntret ved du nu lidt mere om, hvordan vi måske kommer til at tage afsked med verden, som vi kender den.

Men du får altså endnu flere detaljer om verdens undergang i afsnittet af Klimax øverst i artiklen - så tjek det ud!

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Dorthe Dahl-Jensen, professor, Is-, Klima- og Geofysik Niels Bohr Institutet
  • Peter Ditlevsen, lektor, Is-, Klima- og Geofysik Niels Bohr Institutet
  • Henning Haack, videnskabelig medarbejder, Maine Mineral & Gem Museum
  • Thomas Find Kokfelt, seniorforsker, Afdeling for petrologi og malmgeologi, GEUS
  • Christoffer Karoff, lektor, Institut for Geoscience , Aarhus Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: