Hvor præcist kan man forudsige vulkanudbrud?
Pludselig kan bjergsider eksplodere med en kraft som flere end tusind atombomber. Hvor meget varsel får vi?

12-årige Asta Marie har indsendt sit spørgsmål på video, hvor hun også viser sine egne vulkanske sten frem. (Video: Videnskabsklubben)

12-årige Asta Marie har indsendt sit spørgsmål på video, hvor hun også viser sine egne vulkanske sten frem. (Video: Videnskabsklubben)

15. januar 2022 eksploderede en vulkan i Stillehavet pludselig med en energi, der formentlig svarede til flere hundrede gange Hiroshima-bombens kraft.

På trods af eksplosionens voldsomhed kom den som en overraskelse for resten af verden. Ikke mindst for nationen Tonga, der sammen med nabolandene Fiji og Samoa blev udsat for tsunamier.

Men hvor gode er vi overhovedet til at forudse, at en vulkan er på vej i udbrud?

Det spørgsmål vil 12-årige Asta Marie gerne have svar på. Hun er medlem af Videnskabsklubben, og selvom vulkaner for nylig kom på alles læber, er hendes undren ikke helt ny. Siden Asta var lille, har hun nemlig været meget fascineret af sten, fortæller hun.

»Hvor præcist kan man forudsige vulkanudbrud?« spørger Asta nysgerrigt i videoen, du kan se ovenfor.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Videnskab.dk’s brevkasse Spørg Videnskaben sender det eksplosive emne videre til seniorforsker hos GEUS Thomas Find Kokfelt, der er geolog og har forsket i vulkaner.

Det korte svar?

»Det kommer an på …«

Vulkaner giver jordskælv og gas

Der er nemlig mange ting, der er med til afgøre, hvor langt et varsel geologerne har, før en vulkan går i udbrud, fortæller Thomas Find Kokfelt.

Hvis de har seismiske målere i jorden, kan geologerne nogle gange følge med i, hvordan magmaen – altså den underjordiske lava – bevæger sig op gennem jordskorpen.

Magmaen forårsager nemlig små jordskælv højt oppe i jordskorpen, når den bevæger sig gennem sprækker, og det kan forskerne registrere med seismografer, der opfanger jordrystelser.

Nogle gange kan geologerne også se, at jordoverfladen faktisk hæver sig, efterhånden som trykket stiger under jordoverfladen.

»Man kan bruge satellit-radarmålinger og se, om jorden ligesom buler op, hvis der er noget nyt materiale på vej i skorpen under vulkanen,« fortæller Thomas Find Kokfelt.

Derudover kan geologerne også ved hjælp af målestationer over vulkaner holde øje med, hvilke gasarter der kommer op af jorden. Magma indeholder nemlig store mængder gas, blandt andet CO2 og svovl.

Hvis jorden begynder at udsende flere af disse gasser, kan det godt tyde på, at noget bobler og er på vej op mod overfladen.

18. maj 1980 gik vulkanen Mount St. Helens i Washington, USA, i udbrud. Det resulterede i en eksplosion, der ødelagde hele vulkanens ene side og kom bag på forskerne. Her kan du se en rekonstruktion af hændelsen. (Video: Smithsonian Channel)

Geologerne stod og kunne lugte svovl

Men det er ikke nok kun at kigge på nutidens data. Hvis forskerne skal vide, om vulkanen er tæt på et udbrud, skal de også kende dens historie.

Vulkaner kan nemlig opføre sig helt forskelligt, og nogle vulkansystemer er simpelthen bare mere uforudsigelige end andre.

»Hvis man ser på Mount. St. Helens tilbage i 1980. Da vidste man godt, at der var noget på vej. Men det rigtig store brag, det havde man så ikke lige forudset. Den måde, det skete på, var ekstremt eksplosiv. Halvdelen af siden af vulkanen forsvandt,« fortæller Thomas Find Kokfelt.

Lidt længere oppe ad forudsigelighedsstigen finder man udbruddet ved den islandske vulkan Bárðarbunga (Bardabunga) i 2014. Her kunne forskerne i tiden op til udbruddet måle mindre jordskælv, der blev skabt, efterhånden som magmaen steg op gennem jordskorpen langs sprækker under vulkanen.

»Før selve udbruddet kunne man i flere dage følge, hvordan magma bevægede sig i nordlig retning væk fra vulkanen og dermed også væk fra gletscheren Vatnajøkull, der ligger oven på vulkanen,« fortæller Thomas Find Kokfelt.

»Efterhånden kom magmaet højere og højere op mod overfladen og til sidst kom udbruddet. Dér, hvor udbruddet kom, stod geologerne aftenen før og kunne lugte svovl.«

Den store bekymring ved Bardabunga-udbruddet i 2014 var, hvorvidt magmaen ville komme op gennem hovedkrateret og reagere eksplosivt med isen dér. Men heldigvis fandt magmaen selv en anden vej nord om vulkanen og gletscheren.

Hvis magmaen var kommet i kontakt med isen, kunne udbruddet være blevet eksplosivt, men det forløb i stedet relativt udramatisk.

En modig helikopterpilot fløj i 2014 tæt nok på Bárðarbunga-udbruddet til, at fotografer kunne få knivskarpe skud i kassen. (Video: Photovolcanica)

Ikke alle vulkaner er lige overvågede

Hvis man holder godt øje, kan man altså afhængigt af vulkansystemet være heldig at forudsige et udbrud med flere dages varsel.

Men det er ikke alle steder på Jorden, der bliver overvåget lige intensivt.

Sovende vulkaner
  • Der findes omkring 2.500 vulkaner på Jorden, hvoraf 500-700 har været aktive i historisk tid.
  • De øvrige har været i udbrud inden for de seneste 10.000 år, det vil sige siden den seneste istid.
  • En 'sovende' vulkan er en vulkan, der forventes at komme i udbrud igen, men hvis seneste udbrud er ældre end 10.000 år.

Kilde: Thomas Find Kokfelt

Et sted som Island er dækket godt ind med måleinstrumenter, men der er også masser af aktive vulkaner i Stillehavet, der ikke bliver overvåget på samme måde.

En ‘aktiv’ vulkan betyder i den sammenhæng ikke, at vulkanen ofte er i udbrud set med menneskelige øjne.

»Det er ikke mindst de ’sovende’ vulkaner der er problemet, da man typisk ikke har ordentlig monitorering på dem og heller ikke kender deres udbrudshistorie i detaljer. Man kan sige, at jo længere tid, der går mellem udbruddene, jo længere en lur vulkanen tager sig, desto farligere kan udbruddene blive, da vulkanen har mere tid til at ’samle kræfter’,« forklarer Thomas Find Kokfelt.

De farligste vulkaner finder man typisk i forbindelse med subduktionszoner, det vil sige områder, hvor én jordskorpe langsomt er på vej ind under en anden. Det sker for eksempel hele vejen rundt om Stillehavet, hvor vulkaner ligger som perler på en snor. Denne type vulkaner er mere eksplosive, men deres udbrud er samtidig sjældnere. 

»Det betyder, at vi ikke nødvendigvis kender deres udbrudshistorie så godt. Så man kan sige, at der mangler lidt data på mange af de vulkaner, som ligger lidt mere perifert, og som måske ovenikøbet er farlige, uden at vi ved det« fortæller Thomas Find Kokfelt.

I en klassisk 'stratovulkan' (som f.eks. Mount St. Helens) stiger magma op fra et underjordisk kammer og danner sprækker ud i jordskorpen. Magmaens bevægelse udløser små, målbare jordskælv. Samtidig kan radarmålinger afsløre, om jorden buler ud, og målestationer kan opfange et stigende udslip af gasser. (Illustration: Shutterstock)

Ingen vulkaner på vej i Danmark

Selvom forskerne kan have vidt forskellige varsler om, hvorvidt et udbrud er på vej, er der heldigvis intet, der tyder på, at vi kunne få vulkaner i Danmark.

Vulkaner opstår normalt, hvor de tektoniske plader mødes, og Danmark ligger inde på den europæiske plade, hvor der er mere roligt.

Sådan har det til gengæld ikke altid været, fortæller Thomas Find Kokfelt. For 55 millioner år siden var der mange aktive vulkaner i det område, som vi i dag kalder Nordsøen.

Resterne af de udbrud kan vi se i vulkanske lag på Fur og Mors i Limfjorden. Hvis man graver i bentonit-lerlagene, som blandt andet bruges til kattegrus, kan man finde grå striber af askelag. Disse askelag stammer fra tidligere tiders vulkaner i Skagerrak.

»Jeg tror, man kan tælle flere end 180 enkelte udbrud ud fra askelagene, så der har været gang i den dengang,« fortæller Thomas Find Kokfelt.

Tusind tak!

Spørg Videnskaben siger mange tak til Asta Marie for sit brand-hotte spørgsmål! Og mindst lige så mange tak skal lyde til Thomas Find Kokfelt, der lod sin glohede viden boble frem.

Hvis du selv går og rumler med noget, så send en e-mail til sv@videnskab.dk. Hvis dit spørgsmål bliver taget op, vinder du også en vaskeægte Videnskab.dk-T-shirt.

I mellemtiden kan du også dykke ned i magmakammeret af tidligere Spørg Videnskaben-artikler og blandt andet søge svar på spørgsmålene:

 

Hvad er Videnskabsklubben?

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.

I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder. 

Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig, på klubbens hjemmeside.

Foto: Lars Svankjær

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk