Hvor mange og hvor gamle skibsvrag findes der i de danske farvande?
Dybt nede på den danske havbund dvæler flere tusinde skibsvrag. Nogle af dem er forlist for nyligt, mens andre har ligget der i flere årtusinder og giver os et spændende indblik i fortiden.  

I Nordsøen ligger vraget af det enorme engelske panserskib HMS Defence, der efter flere granatskud eksploderede og forliste under Jyllandsslaget i 1916. (Foto: Bøgerne Legends Beneath the Waves - Scandinavia af René B. Andersen)

I Nordsøen ligger vraget af det enorme engelske panserskib HMS Defence, der efter flere granatskud eksploderede og forliste under Jyllandsslaget i 1916. (Foto: Bøgerne Legends Beneath the Waves - Scandinavia af René B. Andersen)

De fem farvande, som omkranser Danmark, har i århundreder været nogle af verdens mest befærdede. Det bevidner de mange spøgelsesagtige kulturperler af skibsvrag, som hviler på havbunden.

Men hvor mange og hvor gamle skibsvrag gemmer sig egentlig på havbunden i Danmark? Og hvilke er særligt spektakulære? Spørgsmålene kommer fra vores læser Jan, som har skrevet til Spørg Videnskaben.

For at finde svar og dykke dybt ned i de fascinerende opdagelser af sunkne skuder i Danmark har vi talt med Morten Ravn og Daniel Dalicsek. De arbejder begge med marinarkæologi og ved meget om de danske fartøjsfund, der af forskellige grunde er endt på den danske havbund. 

Opdagelser fra jægerstenalderen til i dag  

Den første, du skal møde, er Morten Ravn, skibsarkæolog og forskningskoordinator på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Han fortæller, at der gemmer sig omtrent 20.000 registrerede vrag fra forskellige typer af fartøjer på bunden af de danske farvande. 

»Der er en klar overvægt af fund fra 1800- og 1900-tallet på havbunden. Men de spænder helt tilbage fra jægerstenalderen, de ældste er omkring 7.500 år gamle, og frem til i dag,« fortæller Morten Ravn til Videnskab.dk.   

På 55 meters dybde syd for Bornholm har fotograf René Andersen fanget fotoet af skibsvraget Margarethe Cords. Det tyske fragtskib blev ramt af en torpedo fra en sovjetisk ubåd under Anden Verdenskrig og sank. (Foto: Bøgerne Legends Beneath the Waves - Scandinavia af René B. Andersen)

Flere af de ældgamle fartøjer har overlevet hundreder og nogle endda tusinder af år på de danske havbunde, fordi de hviler i et vanddrukkent og iltfattigt miljø.

»Det sørger for, at vragene forbliver velbevarede, hvis ikke de bliver blotlagte af kraftige strømme og bevægelser eller spist op af pæleorme, som vi desværre oplever i de danske farvande,« forklarer Morten Ravn. 

»Men heldigvis har vi også fundet velbevarede fartøjsfund derfra, som har ligget godt beskyttet, indkapslet i havbundens sedimenter,« pointerer han.

Afslører fortiden  

De fascinerende fund fra dybet i de danske farvande dokumenterer historiske begivenheder, ulykker og spærringer De vidner om fortidens handel, byggeteknikker og livet ombord. Det fortæller Daniel Dalicsek, marinarkæolog og museumsinspektør på Moesgaard Museum syd for Aarhus.

»Vi kan finde ud af rigtig meget om vores fortid fra nogle af skibsvragene. Mange af sporene på havbunden viser særligt den intensive handel og fragt af varer i slutningen af 1800-tallet samt konsekvenser af de mange miner, som blev lagt ud under de to verdenskrige,« fortæller han og fortsætter:

»Det vigtigste og mest interessante at undersøge til at starte med er dog helt klart skibets alder, som vi oftest finder ved at se på skibskonstruktionen eller tælle årringe i et stort stykke træ fra fartøjet.«

Et af de ældre forliste skibe, der stadig ligger rester fra på bunden af Køge Bugt ud for Østsjælland, og som både Morten Ravn og Daniel Dalicsek fremhæver, er linjeskibet Dannebroge. 

Da branden spredte sig til Dannebroges krudtmagasin, eksploderede og sank linjeskibet med størstedelen af sin besætning. (Foto: Wikimedia Commons / Carl Neumann) 

Dannebroge var for 300 år siden den danske flådes stolthed med 92 kanoner. Det sprang i luften og sank med sin besætning i 1710 under søslaget mod svenskerne i Store Nordiske Krig. Flere end 550 sømænd ombord omkom, og det siges, at spor af skeletter stadig ligger omkring vraget af Dannebroge. 

En anden vild opdagelse blev gjort af en 16-årig dreng i 1975, der dykkede ud for Vejby Strand i Nordsjælland. Han fandt først et gammelt skibsvrag og senere flere guldmønter nær vraget. 

»Skibet har vist sig at være fra middelalderen, og det forliste omkring 1370’erne. Det er et enestående fund, fordi det havde en helt særlig last, nemlig 111 engelske guldnobler, som blev fundet sammen med skibet. Desuden fandt man en mønt, der var lagt under masten, altså en mastemønt, som skulle bringe lykke på færden,« fortæller Morten Ravn. 

Ukendte skibsvrag dukker jævnligt op

Guldskibet ud for Vejby Strand blev bjærget og senere udstillet. Men kun ganske få af de omtrent 20.000 registrerede fartøjsvrag i de danske farvande løftes op på land og undersøges grundigt. 

»Det, vi ved om de mange fund, er meget forskelligt. Vi bjærger dem sjældent, fordi det er dyrt og efterfølgende kræver et omfattende konserveringsarbejde. Så de fleste fund bliver undersøgt og søgt beskyttet og bevaret på havbunden,« forklarer Morten Ravn.  

De fleste nye opdagelser af skibsvrag sker i forbindelse med anlægsarbejde på havbunden. Det hænder for eksempel, når nye broer eller vindmøller skal sættes op, når gasrør skal installeres på havbunden, eller når vi bygger nye øer, såsom Lynetteholmen i København.  

»Det er næsten hver gang, at der laves større anlægsarbejde på søterritoriet, at nye fartøjsfund dukker op,« siger Morten Ravn. 

Panserkydseren HMS Defence og besætningen på 903 mand forliste og omkom under verdenshistoriens største søslag, Jyllandsslaget, i 1916 ud for den jyske vestkyst. (Foto: Bøgerne Legends Beneath the Waves - Scandinavia af René B. Andersen)

Når det sker, skal skibsvraget undersøges, før anlægsarbejdet kan få lov at buldre videre over det.

»Vi skal først identificere, om det har en kulturhistorisk værdi,« fortæller Daniel Dalicsek.

»Skibsvrag, der er ældre end 100 år, er fredet af museumsloven. Men vi finder også andre, yngre skibe fra blandt andet Anden Verdenskrig, der har historisk værdi. Hvis anlægsarbejdet absolut skal bygge præcis der, hvor vraget ligger, får vi lov at grave det ud og undersøge det nærmere på land,« uddyber han.  

Fund af skibe har ændret vores syn på vikingetiden  

Det er ikke kun i de fem farvande, som omkranser Danmark, vi opdager nye spektakulære fund af forhistoriske fartøjer. Under en højt beliggende gravhøj i Ladby på Østfyn blev resterne af det første danske vikingeskib fundet i 1934 og senere udgravet. 

Og små 30 år senere begyndte en af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende udgravninger af de fem kendte vikingeskibe, Skuldelev-skibene, i Roskilde Fjord. 

De skrøbelige skibsdele fra Skuldelev-skibene graves fri i Roskilde Fjord i sommeren 1962.  (Foto: Vikingeskibsmuseet i Roskilde) 

»Skuldelev-skibene er fra den sene del af vikingetiden, og blev dengang sænket med vilje og brugt som sejlspærring. De blev udgravet og bjærget i 1962 og ændrede vores forståelse af, hvordan vikingerne byggede og brugte deres skibe,« fortæller Morten Ravn.   

Udfylder huller i historien  

De forliste, forladte eller sænkede skibe rundtomkring på den danske havbund, i fjorde og moser skaber fascination. De fortæller opsigtsvækkende historier og er en vigtig del af vores kulturarv og forståelse af fortiden, mener Morten Ravn og Daniel Dalicsek enstemmigt. 

»De udfylder huller i vores historie og er nogle af de mest imponerende fortidsminder, vi har. Derfor er det også vigtigt, at vi værdsætter og prioriterer området, ligesom vi ser, vores nabolande i højere grad gør,« slutter Daniel Dalicsek

Vi kvitterer for det gode spørgsmål med en T-shirt til Jan, og siger samtidig tusind tak til forskerne for deres tid og svar.

Hvis du selv har et spørgsmål, videnskaben kan belyse, kan du skrive til sv@videnskab.dk - så kan det være, at en af vores journalister går videre med det.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk