Hvis landmænd sår blomster, kommer rov-insekter og hjælper mod skadedyr
Vores blomsterbede og blomstrende træer gavner også insekter, der normalt ikke lever af dem. Det indikerer et nyt studie med potentiale for bæredygtig skadedyrsbekæmpelse.

Hjælpsomme rov-insekter som denne svirreflue kan leve længere med blomster som kamille i nærheden (Foto: Københavns Universitet)

Hjælpsomme rov-insekter som denne svirreflue kan leve længere med blomster som kamille i nærheden (Foto: Københavns Universitet)

De ser nydelige ud, de vilde blomster, når vi kører forbi dem på landevejen, og for landmænd kan de være et effektivt værktøj til skadedyrsbekæmpelse.

Det indikerer et nyt studie fra Københavns Universitet, der har undersøgt blomsters effekt på rov-insekters levevilkår.

For mange rov-insekter er faktisk ret gode til at gøre det af med afgrøde-stjælende kryb og kravl, og et samarbejde med rov-insekterne kan måske være en erstatning for pesticider i et bæredygtigt landbrug.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Blomster kan holde rov-insekter i live under bytte-mangel

Ét problem med at have rov-insekter som dørmænd til ens mark er, at de ikke kan leve af ingenting.

Hvis der simpelthen ikke er nok skadedyr, får rov-insekterne intet at spise, og de er derfor ikke til megen hjælp, hvis afgrøde-tyvene kommer igen.

Men studiet har vist, at rov-insekterne er i stand til at leve af blomsternes pollen og nektar, når de ikke har andet at spise, og at blomsterne kan forlænge deres levetid i naturen.

»I studiet indgår vores egne forsøgsresultater sammen med en række tidligere, lignende forsøg fra andre forskere, så vi dækker både mange blomster- og insektarter,« forklarer Lene Sigsgaard, der er medforfatter til den videnskabelige artikel.

Blandt disse levede hunnerne i gennemsnit 2,2 gange længere med adgang til blomster, end når de kun havde vand og intet bytte.

For hannerne, der ikke behøver energi til æglægning, betød blomsterne mindre, men bidrog stadig til en 1,7 gange længere levetid.

Derudover havde de undersøgte arter generelt sværere ved at producere æg på en plantebaseret kost.

mariehøne insekt blomst pollen nektar toplettet

Den toplettede mariehøne har også gavn af blomster, såsom denne boghvede (Foto: Lene Sigsgaard)

Variation er nøglen til et bedre hjem for insekterne

Studiet har dog også påvist, at ikke alle blomster er til nytte for alle arter.

»For nogle edderkopper og rovmider er nektar og pollen måske en snack eller et energitilskud, for eksempel,« forklarer Lene Sigsgaard:

»Og selvom den toplettede mariehøne kan leve længe på nektar og pollen, kan den ikke lægge æg på sådan en kost.«

Derfor opfordrer forskerne til at så varieret, hvis man håber på at opretholde en bestand af rov-insekter.

Der er også andre ting at tage i betragtning: Rov-insekterne har ingen snabel at suge nektar fra blomsterne med, så åbne blomster med let adgang til nektar og pollen, såsom røllike, kamille eller vild gulerod, er bedst.

Desuden skal blomsterne helst kunne brødføde insekterne i lang tid, så at så arter, der blomstrer på alle tider af året, er en god idé.

Flerårige planter og blomstrende hegn skaber også mulighed for insekternes overvintring.

»Nogle af studiets arter har slet ikke gavn af blomsterne heller, men resultaterne indikerer, at det i hvert fald ikke skadede deres overlevelse,« forklarer Lene Sigsgaard:

»Det er netop derfor, vi har sammenlignet rov-insekter på en ‘blomster-kost’ med rov-insekter, der kun får vand, så vi er helt sikre på, at blomsterne ikke gør mere skade end gavn.«

blomster stribe mark gård plantage blomsterstribe

Selvom variationen kan være svær at se uden blomster, har en blomsterstribe som denne stor værdi for rov-insekter i marken (Foto: Lene Sigsgaard)

Forsøget er et godt eksempel på praktisk forskning

Studiet får ros fra en landbrugsforsker, der ikke har været involveret i det.

»Forsøget har i hvert fald vist, at blomster giver et nemt ‘boost’ til mange rov-insekter, når de ikke kan få det fra andre steder,« forklarer Claus Rasmussen.

Han er forsker ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, og har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»Og forskerne bag studiet har åbenlyst kastet sig ud i et stykke anvendt forskning, da denne viden er meget praktisk for at bekæmpe skadedyr i marker.«

Claus Rasmussen mener, at forsøget er ganske veludført og kan ikke se nogen umiddelbare problemer med metoden:

»Når det er sagt, kunne de godt have gået mere i detaljer med protein-indholdet i de forskellige typer pollen, da det måske er del af nøglen til, hvilke arter rov-insekter de gavner,« forklarer han.

Lene Sigsgaard mener selv, at dette studie har kastet mere lys over blomster-artens betydning for, hvilke arter den kan understøtte:

»Det her giver bedre muligheder for skræddersyede løsninger i skadedyrsbekæmpelse og gør os også bedre i stand til at understøtte biodiversiteten i vores natur.«

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk