Hvilket kæledyr er mest klimavenligt: Hund eller kat?
Dansk lektor i miljøvurdering har regnet på det, og det er faktisk et helt tredje kæledyr, der er den største klimasynder.

Kæledyrenes endelige klimaslag er afgjort. (Foto: Shutterstock / Frederik Guy Hoff Sonne)

Kæledyrenes endelige klimaslag er afgjort. (Foto: Shutterstock / Frederik Guy Hoff Sonne)

Hvordan finder man det perfekte kæledyr? Det er nok op til den enkelte, men hvis du er den klimabevidste dyreelsker, så kommer her en lille guide.

Videnskab.dk har i en anden artikel sat fokus på kæledyrs klimaaftryk, og hvordan man kan forbedre det. 

I denne artikel har vi fået forskere til at regne på, hvilke kæledyr der er mest klimavenlige. Her tager vi fat i de mest populære kæledyr - og traditionelle rivaler - hunde og katte. 

Og så ser vi nærmere på, hvilket kæledyr der er mindst klimavenligt (vi kan godt afsløre, at det er en skælklædt fætter).

Kæledyr og husdyr i verden

I Danmark holder 44 procent af alle husstande et eller flere kæledyr, ifølge en undersøgelse Dyrenes Beskyttelse lavede i 2017. I USA sniger det tal sig op på 68 procent, viser en stor amerikansk undersøgelse fra 2019.

Mens det er svært at sige, præcis hvor mange kæledyr der findes på kloden, så er en betragtelig del af verdens samlede dyrebestand domesticerede, altså opdrættet og kontrolleret af os mennesker. 

Af alle pattedyr på Jorden udgør husdyrene 60 procent. Ligeledes udgør vores bevingede husdyr 70 procent af den samlede fuglebiomasse, fremgår det i en artikel i Weekendavisen fra oktober i år. 

Store hunde udleder mest - katte mindst

Hunde er glade og trofaste. Katte er arrogante. Der er mange fordomme om de to dyr, men fælles for dem begge er det, at de spiser foder. Masser af foder. Hver dag.

Og det er netop her, i kosten, at man for alvor kan måle de to dyrs klimaaftryk. Det har Charlotte Reinhard Bjørnvad, professor i intern medicin for familiedyr og specialist i komparativ ernæring på Københavns Universitet, tidligere fortalt til Videnskab.dk.

Derfor bad Videnskab.dk også Jannick Schmidt, lektor på Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet, om at lave en sammenligning af klimabelastningen i katte- og hundefoder. Han er ekspert i at lave udregninger på CO2-aftryk.

Hunde kommer som bekendt i mange størrelser, og derfor har vi lavet en opdeling i lille (2 kg), mellem (10 kg) og stor (20 kg). Katte er ret ens i størrelsen, og deres gennemsnitsvægt ligger på fem kg. 

Vær opmærksom på, at kattefoder udleder mindre CO2 end hundefoder, da kattefoder er mere proteinholdigt. hvilket betyder, at der er mere soja i kattefoder. Og soja udleder altså mindre CO2 end majs eller hvede, som der er mere af i hundefoderet. Se flere detaljer om udregningen i faktaboksen.   

Her er, hvad lektor Jannick Schmidt fandt frem til:

Læg mærke til, at kattefoder generelt er mere proteinholdigt end hundefoder og derfor også udleder mindre CO2. (Figur: Frederik Guy Hoff Sonne / Videnskab.dk)

Foderet kommer fra biprodukter

Der er ikke lavet mange undersøgelser på hundes og kattes klimaaftryk. Én af de få, der er lavet, er en undersøgelse fra University of California fra 2017, og den maler et noget mere dramatisk billede end Videnskab.dk’s lille undersøgelse. 

Studiet konkluderede, at de 163 millioner katte og hunde, der holdes som kæledyr i USA, udleder 64 millioner ton CO2, svarende til klimapåvirkningen fra 13,6 millioner biler på et år. Dermed måler studiet dyrenes CO2-udledning til at være over 80 gange værre, end Jannick Schmidt gør i sine beregninger.

Men studiet er misvisende, da det sidestiller kødet, der bruges i katte- og hundefoder, med kød, der produceres til menneskers forbrug, påpeger Jannick Schmidt: 

»Hvis vi ser på normalt foder til hunde og katte, så laves det næsten alt sammen af slagteriaffald. Og hvis affaldet ikke bliver brugt til pet-food, så bliver det brugt til foder til minkfarme og kyllinger og den slags.«

Da det meste af kødet til foder er et biprodukt, vil kødproduktionen altså ikke stige, selvom du køber 10 hunde og 10 katte i morgen. Forbruget af det vil bare flyttes rundt i produktionskæden.

»Man vil ikke slagte flere køer eller grise på grund af det, men så vil mink og kyllinger bare få mere majs, soja eller hvede i stedet. Derfor ender det med at være soja og majs og hvede, der produceres mere af, hvis du køber en hund,« forklarer Jannick Schmidt. 

Det eneste foder, man skal være opmærksom på i en klimasammenhæng, er foder, der er lavet af kød, der kunne bruges til menneskers forbrug. Det kan være muskelfoder og beef jerky til hunde. 

Så meget CO2 ville det udlede, hvis du KUN gav din hund foder med kød til human konsum

Videnskab.dk har ikke regnet på, hvor meget CO2 det udleder, hvis du kun fodrer din hund med kød, der produceres til mennesker - altså kød, der ikke er slagteriaffald. Det er nemlig de færreste - hvis nogen overhovedet - der fodrer deres hund på den måde.

Jannick Schmidt lavede imidlertid udregningen for DR i 2018, og den viser følgende:

  • Lille hund (2 kg): Udleder 326 kg CO2 om året - svarer til 1.000 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.
  • Mellem hund (10 kg): Udleder 1.108 kg CO2 om året - svarer til 3.500 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.
  • Stor hund (20 kilo): Udleder 1.630 kg CO2 om året - svarer til 5.200 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.

Jannick Schmidt understreger dog, at udregningerne er meget urealistiske, da de som sagt bygger på foder af kød til human konsum.

Kattegrus og køreture kan også regnes med

Selvom foderet er den største klimasynder, er der et par andre faktorer, vi også kan inddrage, nu hvor vi er igang med at veje kæledyrene på klimavægten.

En ikke direkte videnskabelig, men »rimelig sober« blog, som Charlotte Reinhard Bjørnvad henviser til, fremhæver, at man kan reducere forbruget af kattegrus, genbruge så meget som muligt og købe genbrugeligt eller nedbrydeligt kattegrus.

Endnu en lille ting, man kan gøre for at gøre sit kæledyr mere klimavenligt, er at bruge bionedbrydelige hundeposer frem for plastikposer til hundelort.

Jannick Schmidt fremhæver også, at hundeejere har tendens til at pakke deres logrende ven med i bilen og eksempelvis køre den på skov- eller strandtur. 

»Køreture, som er direkte forbundet med det at have en hund, bør også medregnes. Eksempelvis ekstra køreture til dyrlæge og andet, hvor man ellers ikke ville have kørt turen,« siger han.

Slangen er den største klimasynder

Mens katten altså er mere klimavenlig end hunden, så snor slangen sig ind fra højre som den største klimasynder af de mest populære kæledyr - i hvert fald, hvis der er tale om en stor slange, der har brug for et stor terrarie.

Slangen har ellers et godt udgangspunkt på foder-siden. Lidt afhængigt af slangens størrelse spiser den mellem 1 gang om ugen og 1 gang om måneden. Det er altså ikke gennem kosten, at slangen sætter det største klimaaftryk.

Og selvom man måske skulle tro det, så er der heller ikke et stort problem i forhold til at importere det eksotiske dyr. De fleste kæledyrs-slanger opdrættes nemlig i Europa i dag, og derfor skal der ikke CO2-tunge flyveture til for at få fat i en slange.

Slangens terrarie har til gengæld brug for en temperatur på mellem 30 og 35 grader, der skal lyse i 12 timer om dagen, fortæller Tobias Wang, professor i zoofysiologi på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

Og det kan - alt efter størrelsen - være enormt klimabelastende. 

Et større terrarie kan eksempelvis kræve en 500 watt-pære, hvilket vil udlede 112 kg CO2 om året gennem sit energiforbrug til at varme terrariet op. Det svarer til 363 kilometer kørt i en gennemsnitlig personbil og altså er langt mere markant, end det der udledes gennem hunde- og kattefoder. 

Men en mindre slange kan også nøjes med et mindre terrarie, der kun kræver en 50 watt-pære, hvilket altså vil udlede 12 kg COom året, hvilket kun svarer til 36 kilometer kørt i en personbil. 

Ikke overraskende er hunde og katte med længder de mest populære kæledyr i Danmark, viser en undersøgelse fra Dyrenes Beskyttelse. (Figur: Frederik Guy Hoff Sonne / Videnskab.dk)

Til gengæld skal slangens ejer så måske opvarme sin bolig en smule mindre, fordi terrariet jo også afgiver varme til resten af rummet. Men så er vi også ude i petitesser.

En kat på en gård på landet spiser eksempelvis også markmus, der kan skade afgrøderne og så videre og så videre.

Red verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Små og kedelige dyr er mest klimavenlige

Man kan altså regne på CO2-udledning og klimaaftryk fra kæledyr i én uendelighed, men nogle gange er aftrykket så småt, at det ikke giver mening. 

»Det er en god tommelfingerregel, at jo mindre dyret er, jo mere klimavenligt er det også,« opsummerer Jannick Schmidt. 

Derfor er hamstere og kanariefugle og den slags nok også de mest klimavenlige kæledyr, man kan få. Med dyr, der spiser frø og den slags, giver det ikke rigtig mening at lave en større beregning på deres klimaaftryk. Det vil være så minimalt.

»Man kan også sige det på en anden måde,« tilføjer Jannick Schmidt: »Jo kedeligere et kæledyr er, desto mere klimavenligt er det«.

Men i det store hele er kæledyr altså ikke de største klimasyndere. 

Ifølge The Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK), der senest har samlet en masse forskellige datasæt fra området i 2017, kommer det meste af CO2-udledningen fra: 

  • Energisektoren: 32,10 milliarder tons CO2 om året 
  • Industrien: 3,25 milliarder tons CO2 om året.
  • Landbruget: 165 millioner tons CO2 om året.
  • Affald: 26,70 millioner tons CO2 om året.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker