Hvilke konsekvenser har den lave børnedødelighed for menneskets evolution?
Bliver mennesker forandret som art i fremtiden, når vi med medicinske fremskridt redder flere liv?
Baby lav barnedødelighed evolution konsekvenser

Siden 1840'erne er barnedødelighedsraten dalet markant over hele verden. Langt flere babyer overlever, men det er en udbredt misforståelse, at det kommer til at påvirke menneskets evolution, fortæller en professor i økologi og evolution. (Foto: Shutterstock).

Siden 1840'erne er barnedødelighedsraten dalet markant over hele verden. Langt flere babyer overlever, men det er en udbredt misforståelse, at det kommer til at påvirke menneskets evolution, fortæller en professor i økologi og evolution. (Foto: Shutterstock).

I begyndelsen af 1840’erne var spædbarnsdødeligheden i Danmark voldsomt høj.

Næsten 250 af 1.000 fødsler endte på tragisk vis, men i dag er situationen en helt anden.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Nu til dags dør 4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark inden for deres første leveår.

Den samme historie gælder også for resten af verden, hvor spædbørnsdødelighedsraten samlet set er faldet markant.

Men hvordan vil det påvirke os som art i fremtiden, at flere og flere mennesker overlever?

»Jeg har ofte tænkt på, at naturen tilgodeser de mutationer, som giver et individ en fordel inden for en art og udrydder uhensigtsmæssige mutationer. Hvilken indflydelse har det på mennesker, at der ikke sker en naturlig selektion, men at børnedødeligheden hos vores art i stedet er så lav?,« spørger læseren Mikael i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Med andre ord – hvis vi skal være noget kyniske – bliver menneskeheden i fremtiden en mere sårbar art, når medicinske fremskridt er med til, at de svageste, der måske normalt ville dø som børn, alligevel ender med at overleve?

For at finde svaret har vi ringet til Søren Rosendahl, der er professor i økologi og evolution ved Københavns Universitet, der hurtigt slår fast, at det ikke er første gang, at han får det spørgsmål:

»Jeg kender selvfølgelig godt til denne bekymring. Jeg hører den også fra mine studerende. De spørger dog ikke ind til børnedødelighed, men derimod til hvad sygdomme såsom diabetes har af konsekvenser for menneskets evolution.«

Ikke et spørgsmål om genetik

»Jeg svarer dem altid følgende: Når alle med arvelig diabetes kan overleve, kommer vi så til at se flere og flere tilfælde med diabetes 1 i fremtiden? Svaret er nej,« forklarer Søren Rosendahl og fortsætter:

»Hvis man skal have noget til at øge i frekvens, skal det have en fordel. Og fordelen i dette tilfælde er det, som hedder fitness. Fitness er sandsynligheden for at nå til den fødedygtige alder gange med antallet af afkom. Hvis du har diabetes 1, er der ikke noget, der tyder på, at du får flere børn end dem, der ikke har diabetes. Det vil sige, så øges antallet med diabetes 1 ikke. Og måske får du endda færre.«

Når det gælder spædbørnsdødelighed, handler det om et område, der i denne henseende ikke har så meget med genetik at gøre. Og generelt er der tale om en stor misforståelse, mener Søren Rosendahl.

Arvelige sygdomme stiger ikke i frekvens, medmindre der er en fordel. Det er det, vi kalder naturlig selektion. Man så misforståelsen under Anden Verdenskrig i Tyskland, hvor nazisterne havde teorier om 'racehygiejne', der gik ud på, at man skulle aflive mennesker med handicap for at frembringe den "rene germanske race". Men det er altså ikke rigtigt. 

»Grunden til, at der er en høj spædbørnsdødelighed, er ikke nødvendigvis, at de givne spædbørn har en eller anden medfødt sygdom. Den populationsvækst, der har været blandt mennesker, førte for over hundrede år siden til, at vi i Danmark levede meget tæt sammen - og under meget dårlige forhold,« forklarer Søren Rosendahl.

Han peger på udviklingen i tredjeverdenslande som et eksempel, hvor man gennem de seneste årtier har opnået en lavere børnedødelighedsfrekvens, da man har fået bedre hygiejne og mere fokus på ernæring.

Søren Rosendahl kalder det for udefrakommende faktorer, der ikke har noget med genetik at gøre.

»Det er ikke sikkert, at spædbørnsdødeligheden var lige så høj, dengang det forhistoriske menneske boede i huler sammenlignet med 1800-tallets København, hvor man levede under usle forhold, og rotterne tissede over det hele,« som han udtrykker det.

Set det under coronapandemien

Ifølge evolutionsprofessoren afspejler coronapandemien det forbedrede fokus på hygiejne:

»I det forrige århundrede havde man slet ikke fokus på hygiejne, hvor lægerne gik direkte fra at have obduceret et menneske til at gå direkte ind til en kvinde i barselssengen,« siger Søren Rosendahl og tilføjer:

Bakterier på fødestuerne

 

I 1847 arbejdede den ungarske læge Ignaz Semmelweis på en fødeafdeling i Wien.

Her opdagede Semmelweiz, at lægerne bragte "ligstof" fra obduktionsstuen til kvinderne på fødegangen med deres snavsede hænder. 

Da lægerne begyndte at vaske hænderne i klorkalkvand, faldt dødeligheden fra 25 procent til 1 procent.

Kilde: Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

»Lige så snart lægerne begyndte at vaske hænder, inden de begyndte at tilse en ny patient, faldt mortaliteten blandt fødende kvinder voldsomt. Men det har jo ikke noget med evolution at gøre. Det er en kulturel udvikling.«

Et spørgsmål om prioritering

Gennem millioner af år har alt fra mikroorganismer til dyr og planter nedarvet små genetiske ændringer, som vi i dag kan se i den utrolige mangfoldighed, der findes i naturens verden.

Evolutionen betyder, at organismer, såsom dyr og planter, har tilpasset sig forskellige forhold. Det ser vi i dyreriget, for når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man yngler, er der stor forskel på eksempelvis fisk og mennesker.

»Fisk producerer en helt masse afkom, hvor der er en selektion på det stadie. Det er anderledes. Der er en stor dødelighed blandt nyfødte fisk, da der foregår en naturlig selektion, hvor de stærkeste overlever. Det gør der ikke hos mennesker. Dyr som os har en anden strategi. Som man også ser hos elefanter, føder vi få børn og er drægtige i lang tid. Til gengæld bruger man også en stor del af sin energi på yngelpleje,« forklarer Søren Rosendahl.

Vi takker Søren Rosendahl for at rette misforståelsen, og vi takker Mikael for spørgsmålet. Han modtager en T-shirt som tak.

Hvis du har et spørgsmål, som du ønsker svar på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk