Hver anden skildpadde- og krokodilleart er truede på deres eksistens
Krybdyr får ikke den samme opmærksomhed som andre arter, vurderer dansk biolog.
skildpadder_true

Krybdyr spiller også en rolle i økosystemerne. For eksempel er havskildpadder med til at opretholde sunde koralrev og spise nogle af de gopler, som kan være skadelige for fiskebestanden. På billedet ses en kritisk truet skildpaddeart Chelodina mccordi. Foto: Shutterstock

Krybdyr spiller også en rolle i økosystemerne. For eksempel er havskildpadder med til at opretholde sunde koralrev og spise nogle af de gopler, som kan være skadelige for fiskebestanden. På billedet ses en kritisk truet skildpaddeart Chelodina mccordi. Foto: Shutterstock

I Kina, Tyskland og USA lever den lille æskeskildpadde kaldet Cuora zhoui. Men modsat flere af dens artsfæller boltrer æskeskildpadden sig ikke i den vilde natur.

I 2018 var der nemlig kun 140 individer tilbage af netop den art. Skildpadderne er derfor en del af flere avlsprogrammer og lever i lukkede områder, der skal sikre, at arten ikke uddør helt.

Flere krybdyr kan i fremtiden risikere at lide samme skæbne, hvis vi ikke sætter ind, viser et stort, globalt studie udgivet i tidsskriftet Nature. Her har et stort hold af forskere netop brugt IUCN's rødlistekriterier til at kortlægge, hvordan det står til med verdens krybdyr.

»Det er det mest omfattende studie, jeg har set på området,« konstaterer lektor Jakob Christensen-Dalsgaard fra Biologisk Institut ved SDU, som ikke har været en del af studiet, da Videnskab.dk beder ham om en kommentar.

Ud af de 10.196 reptilarter, som forskerne analyserede, er omtrent 21 procent af arterne truet af udryddelse, altså kategoriseret som værende sårbare, truede eller kritisk truede. Særligt slemt står det til blandt krokodiller og skildpadder. Her er:

Hiver vi fat i den godt 20 centimeter lange æskeskildpadde Cuora zhoui som eksempel, er de - udover at være nuttede - et kig ind i historiebøgerne for biologer. Skildpadder er nemlig en orden af krybdyr, der har flere millioner af år på bagen, og derfor er det en bekymrende udvikling, studiet ridser op, lyder det fra Jakob Christensen-Dalsgaard.

»For hver art, vi mister, der mister vi noget information. Man kan se det som et bibliotek, der ryger, og som biolog er det jo utrolig ærgerligt at være vidne til. Og der er stadig mange af de 10.000 arter, som vi endnu ikke ved så meget om, og derfor kender vi heller ikke med sikkerhed deres funktion i økosystemet,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

»Studiet bekræfter den tendens, som vi har set med andre arter. Vi ved, at arter generelt uddør over millioner af år, men den uddøen er stærkt accelereret, og det er selvfølgelig stærkt bekymrende,« fortsætter biologen, der forsker i krybdyr.  

reptiler_truede

Tre af de krybdyr, der er i fare for at uddø. Fra venstre mod højre: Æskeskildpadde (Cuora zhoui), IUCNs rødlistestatus: Kritisk truet. Otago Skink (Oligosoma otagense), IUCN rødlistestatus: truet; King Cobra (Ophiophagus hannah), IUCNs rødlistestatus: Sårbar. (Foto: NatureServe)

Vi fylder mere og mere

En af de helt store trusler mod krybdyr er menneskers iver efter at møve os ind på deres levesteder. 

Både landbrug, skovhugst og byudvikling presser de forskellige krybdyr, efterfulgt af en stigende trussel fra klimaforandringerne, som tabellen herunder viser.

Firben, der er begrænset til bestemte øer og egne, er et eksempel på en art, som er truet af både indførte rovdyr og mennesker, bemærker forskerne. Jagt er for eksempel en af de helt store trusler mod skildpadder og krokodiller, hvoraf halvdelen altså er i fare for at uddø, fordi vi jager og mæsker os i dem. 

trusler_krybdyr

Figuren giver et overblik over de største trusler mod krybdyr. Særligt jagt og fiskeri truer krokodiller og skildpadder, viser det nye studie. (Kilde: Assessing the risk of reptile extinctions)


Ser man på klimaforandringerne kan et skiftende klima have indflydelse på paddernes formeringscyklus.

En pludselig og sen frost kan potentielt påvirke æg lagt tidligt på grund af varmere forår. Derudover kan ungernes køn afhænge af den temperatur, æggene udsættes for under udrugningen, og temperaturstigninger kan derfor ændre kønsbalancen, forklarer Jakob Christensen-Dalsgaard.

Et bibliotek af viden går tabt

Krybdyr er kendte for at bebo tørre levesteder såsom ørkener og krat. Men ser man på resultaterne fra det nye studie, tyder det på, at det er de krybdrysarter, der lever i skovbevoksede områder, som har det hårdest som følge af skovhugst og omdannelse af skov til landbrug.

Hvad er rødlisten?

IUCN's rødliste over truede arter er verdens mest omfattende opgørelse over den globale bevaringsstatus for klodens biologiske arter. IUCN's rødliste har opstillet klare kriterier, der vurderer risikoen for uddøen blandt tusinder af arter og underarter. Disse kriterier dækker alle nationer og alle arter i verden.

Forskerne kommer frem til, at 30 procent af de skovlevende krybdyr er i risiko for at uddø, sammenlignet med 14 procent af krybdyr i tørre levesteder. 

Resultaterne sender et klart signal om, at der globalt skal gøres langt mere for at beskytte reptiler, hvis udviklingen skal vendes, advarer forskerne. Selvom vi stadig opdager nye arter, mister vi samtidig arter i et hastigt tempo.

Når bestanden af krybdyr skrumper ind, kan det samtidig påvirke økosystemer negativt. For blot at tage ét eksempel ved man, at de truede havskildpadder er med til at fortære en del af de gopler, som kan være skadelige for fiskebestanden.

Derudover kan de være med til at opretholde koralrev, da de spiser nogle af de svampe, som er skadelige for korallerne.

På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet et studie om havets krybdyr, der fandt samme tendens som i det nye studie. Her advarede den danske forsker Arne Redsted Rasmussen om udsigten til at miste flere havslanger. Når vi mister havslangerne, går man glip af en masse viden om havslangernes enestående gifte, som især lægevidenskaben ellers er ved at få øjnene op for.

Giftene indeholder nemlig enzymer, som har stort potentiale inden for udvikling af ny medicin.

Kort_over_truede_reptiler

Kortet viser, hvor i verden reptilarterne er særligt truede. Artsrigdom er antallet af forskellige arter, der forekommer i et område. Varmere (rødere) farver betegner et større antal truede krybdyrarter. (Kilde: Assessing the risk of reptile extinctions)

Har fået dårlig presse

Hvis vi vil vide noget om, hvordan vi kan vende den udviklingen, bliver vi nødt til at vide, hvor galt det står til.

Det er i det lys, som studiet skal ses. Resultaterne kan nemlig tjene som en 'baseline', der kan bruges til at spore fremskridt i gendannelsen af arter over tid. Eller til at spore, om udviklingen fortsætter den helt forkerte vej. 

Flere arter er uddøde

Siden år 1500 er 31 krybdyrarter (0,3 procent) blevet drevet til udryddelse, inklusiv 24 slange- og øglearter, og 7 skildpadder. Det er den udvikling, vi medvirker til at accelerere, hvis der ikke sættes ind. 40 kritisk truede arter er "muligvis uddøde”. Det vil sige arter, der sandsynligvis er uddøde, men hvor der er en lille chance for, at de stadig eksisterer, skriver forskerne i studiet.

»Fordi krybdyr er så forskellige, står de over for en bred vifte af trusler på tværs af forskellige levesteder. En mangefacetteret handlingsplan er nødvendig for at beskytte disse arter, med hele den evolutionshistorie, de repræsenterer,« siger Neil Cox, medforfatter på studiet og leder af IUCN-Conservation International Biodiversitetsvurderingsenhed, i forbindelse med studiet. 

Skal man tage noget positivt med, er det, bemærker forskerne, at indsatsen for at bevare truede pattedyr og fugle også ser ud til at hjælpe de mange truede krybdyr.

En af udfordringerne er imidlertid, at krybdyr ikke nødvendigvis opfattes som lige så bevaringsværdige som for eksempel pattedyr, vurderer Jakob Christensen-Dalsgaard. 

Det har biologen oplevet på egen hånd, når han har været ude i felten og forske i krybdyr.

»En af udfordringer er, at der er ikke særlig stor opmærksomhed om den her slags dyr, så der ikke nødvendigvis så stor opbakning til at bevare nogle slangearter. Men for en biolog har de præcis samme status som andre arter.«

»Jeg har en mistanke om, at den dårlige presse, de har fået i tusindvis af år, spiller ind i bevarelsen af dem,« funderer Jakob Christensen-Dalsgaard.

Derfor er det godt at få sat tal på, hvor galt det står til, slutter biologen. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk