Hvad sker der med blomster- og fuglelivet, når myg massefanges i moderne fælder?
Det er usædvanligt, at vi modtager læserspørgsmål, som bunder i omtanke for myggene og deres rolle i det nordlige økosystem.
Myg myggefælder økosystem fugle planter bestøvning konsekvens insekter blodsugende effekt kortlægning blomster bier

Det først er for nylig, at forskerne i vores del af verden er begyndt at granske de blodsugende insekters funktion i de økosystemer, de er en del af. (Foto: Shutterstock)

Det først er for nylig, at forskerne i vores del af verden er begyndt at granske de blodsugende insekters funktion i de økosystemer, de er en del af. (Foto: Shutterstock)

Flere læsere har denne sommer kontaktet Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, i samme ærinde:

De har set myggefælder enten i brug eller til salg på nettet, som reklamerer med at være i stand til at fjerne blodsugerne i et område på flere tusind kvadratmeter.

De spørger ikke, hvordan fælderne fungerer, eller om de virkelig er så effektive, som reklamerne hævder; de spekulerer i stedet på, om det er godt for blomster, bier og fugle, at myggene bliver tilintetgjort i så stort et omfang.

Lokker myggene til med duft

Her på Videnskab.dk, har vi før modtaget sådan et spørgsmål, som du kan læse svaret på i artiklen 'Kan vi ikke bare udrydde alle myg?'

Det er dog første gang, at forskning.no har modtaget spørgsmål, der bunder i omtanke for myggene og deres rolle i det nordlige økosystem.

Spørgsmålet er også helt nyt for forskeren, som forskning.no talte med.

Apparaterne, som der er tale om, bruger propangas, som er tilsat et duftstof, og som bliver omdannet til CO2.

Fælderne tiltrækker angiveligt blodsugende insekter, som altid er på jagt efter mennesker og dyr, som ånder og sveder. Myggene bliver suget op i en beholder, hvor de dør i løbet af 24 timer.

En del af fælderne benytter også UV-lys til at tiltrække insekter, men det er ikke kun de blodsugende plageånder, der bliver lokket i fælden, men også andre insekter og småkryb, hvilket kan have en endnu større effekt på økosystemet.

LÆS OGSÅ: Hvad virker bedst, hvis man vil slippe for myggestik?

Tilfredse fældebrugere har ikke observeret tegn på færre fugle eller planter

Men fungerer fælderne lige så godt, som reklamerne hævder?

Svaret findes ikke i forskningslitteraturen, men en norsk myggefælde-bruger er ikke i tvivl, når han bliver spurgt.

»Absolut,« siger Martin Jensen til forskning.no. Han bor i Nærsnes i Buskerud, der ligger ved Oslofjorden.

De seneste to år har han benyttet fælder i løbet af myggesæsonen.

»Man kan faktisk se det, når man starter den op. I et par dage summer myggene rundt i kolben, som suger dem ind,« fortæller Martin Jensen.

Myg myggefælder økosystem fugle planter bestøvning konsekvens insekter blodsugende effekt kortlægning blomster bier

Forskerne ved kun lidt om myggene, men de er helt sikre på, at andre arter som fugle og flagermus spiser myg. (Foto: Shutterstock)

Hans fælde har ikke UV-lys og lokker derfor næsten kun myggene til.

Cirka én gang om måneden skifter de beholder, samtidig med at propantanken bliver udskiftet, og fælden er ofte næsten helt fuld.

»Før vi begyndte at bruge fælder, kunne vi nærmest se hele sværme af myg ved skumringstid,« siger Martin Jensen.

Naboen, som bor 200 meter væk, har også en fælde i drift. Martin Jensen hævder, at hverken han eller familien har observeret skadevirkninger i haven, siden myggene forsvandt.

»Vi har ikke set, at der skulle være noget galt med planter eller dyr. Faktisk har vi nu flere fugle i haven end før, selv om det måske ikke har noget med fælden at gøre,« siger den tilfredse fældebruger.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Forskningsmidler er blevet brugt til at bekæmpe - ikke forstå

Men hvad siger forskerne?

Hvilken effekt har fælderne egentlig på økosystemet i de områder, hvor de bliver sat op? Skader det plante- og fuglelivet, at blodsugerne forsvinder?

»Det ved vi ganske enkelt ikke,« indrømmer Sondre Dahle, biolog og myggeforsker ved Norsk institutt for naturforskning.

Forskerne har nemlig været mere optaget af noget helt andet end myggens rolle i naturen.

»Forskningsmidlerne er blevet brugt til at bekæmpe de blodsugende insekter, ikke til at granske deres nytteværdi,« forklarer forskeren.

LÆS OGSÅ: Steriliserede myg kan bekæmpe malaria

Ved ikke, hvor vigtig myggen er i Norge

Sondre Dahle fortæller, at det først er for nylig, at forskerne i vores del af verden er begyndt at undersøge de blodsugende insekters funktion i de økosystemer, de er en del af.

Derfor har vi ikke så meget solid, fagfællebedømt viden om myggens rolle i Norden. Vi ved kun lidt, men vi er helt sikre på, at andre arter som fugle og flagermus spiser myg.

Et studie fra Uppsala universitet viste, at myg besøger 15 forskellige plantearter for at suge nektar, men vi ved ikke nok om myggens betydning for bestøvningen af planterne.

Det vil formentlig ændre sig, for ifølge Sondre Dahle er det blevet langt mere enkelt at foretage bestøvningsanalyser som følge af fremskridt indenfor den såkaldte DNA-metabarcoding.

Ny omtanke for konsekvenserne ved udryddelse af myggene

»Det, at man begynder at overveje, om det måske vil få negative konsekvenser, hvis myggene bliver udryddet, er en helt ny tankegang,« fortæller Sondre Dahle.

Selv om forskerne ikke ved, hvilken effekt myggefælderne har på økosystemerne, håber de, at de allerede fangede myg ikke går til spilde.

De opfordrer til, at myggefælde-ejerne indsender lidt af fangsten. Også dem, som ikke har myggefælder, kan bidrage.

Forskerne vil bruge fangsten til at skabe en bedre kortlægning af, hvilke myggearter der lever i Norge i dag.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forskere på sporet af effektiv myggekur: Har reduceret dræbermyg med 94 procent på 2 kinesiske øer

LÆS OGSÅ: Vild plan for at udrydde malariamyg får millioner af Bill Gates

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk