Hvad skaber vores årstider?
Både Jordens hældning og dens bane omkring Solen giver os forskellige årstider. Lignende skift i årstider ser vi på andre planeter.

I videoen forklarer to forskere Mads Fredslund Andersen og Anders Bo Justesen, hvorfor vi har årstider på Jorden, ligesom dee svarer på, om der også findes årstider på planeter udenfor vores solsystem. (Video: AU/YouTube)

I videoen forklarer to forskere Mads Fredslund Andersen og Anders Bo Justesen, hvorfor vi har årstider på Jorden, ligesom dee svarer på, om der også findes årstider på planeter udenfor vores solsystem. (Video: AU/YouTube)

Mørke. Kulde. Blæst og slud. Øv.

Vinter i Danmark kan være en smule trist. Der er nok nogle, der hellere ville gå i vinterhi i de varme lande.

Men hvorfor skal egentlig vi gå og snue i kulde med huer og halstørklæder nu, mens der er skønne parasoldrinks og solcremebehov andre steder?

Hvad er det i grunden, der gør, at der er denne forskel på årstider rundt på kloden?

I videoen herover forklarer en af os (Mads Fredslund Andersen), hvordan Jordens hældning og bane rundt om Solen har betydning for, at vi har årstider på Jorden og i Danmark.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vulcan har både lavahav og klipper

Hvis vi vender blikket mod universet, kan vi sætte vejrforholdene her på Jorden i perspektiv.

På Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet forsker vi blandt andet i exoplaneter, altså planeter udenfor Solsystemet.

Desværre er selv de største teleskoper i verden endnu ikke i stand til at måle årstider direkte på exoplaneter så langt fra os, men der findes eksempler, hvor andre fænomener giver noget, der minder om årstider på nogle af de planeter, vi arbejder med på Stellar Astrophysics Centre.

I videoen viser den anden af os (Anders Bo Justesen) en af dem frem: Kepler 10b – planeten med kælenavnet 'Vulcan'.

Kepler 10b er i 'bunden rotation' omkring sin stjerne. Vi kender bunden rotation fra Månen, hvor det er den samme side, der vender ind mod os hele tiden.

Det samme gælder Vulcan. Den vender samme vej ind mod sin stjerne, så der altid er 'sommer' på en side og permanent vinter på den anden side.

Kepler-10-solsystemet er hjemsted for blandt andet klippeplaneten Kepler 10b (den lille, sorte plet foran stjernen, Kepler 10). I forgrunden er Kepler 10c, der ligesom Kepler 10b er glohed

Kepler-10-solsystemet er hjemsted for blandt andet klippeplaneten Kepler 10b (den lille, sorte plet foran stjernen, Kepler 10). I forgrunden er Kepler 10c, der ligesom Kepler 10b er glohed. (Foto: NASA/Ames/JPL-Caltech)

Vulcans stjerne er nogenlunde på størrelse med vores egen sol, men planeten er tæt på, så den ene side er nærmest et lavahav, mens vintersiden er klippe.

1.000 grader sommer efterfulgt af lang vinter

Et andet eksempel er en planet i en meget excentrisk – eller aflang – bane omkring sin stjerne.

I vores solsystem er alle planeters baner ellipseformede, men ellipserne er næsten helt cirkulære. For exoplaneten HD 80606 b er banen derimod meget excentrisk.

Planeten ændrer hastighed undervejs i sit kredsløb og vil bevæge sig hurtigere i nærheden af sin stjerne og langsommere, når den er langt væk. En tur rundt tager omkring 110 dage for HD 80606 b.

I langt størstedelen af disse 110 dage vil den være langt væk fra stjernen, og der vil være 'koldt' på planeten – et gæt vil være, at der er nogenlunde samme temperatur som her på Jorden.

Men når den nærmer sig stjernen, får den fart på og ræser rundt om stjernen på nogle få dage, hvor temperaturen stiger helt enormt.

Her kan man tale om solskinsrejser af en anden verden. Sommeren her varer kun et par dage, men temperaturen er op mod 1.000 grader celcius, som så hurtigt bliver efterfulgt af en lang vinter.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk