Hvad får bardehvaler med i munden?
Bardehvaler har de største munde, der findes på planeten. Så hvad får de med - udover krill - når de sluger vand?

Hvis du ser godt efter, kan du finde en uheldig fisk i gabet på denne pukkelhval (Foto: Wade Tregaskis / CC BY-NC 2.0)

Hvis du ser godt efter, kan du finde en uheldig fisk i gabet på denne pukkelhval (Foto: Wade Tregaskis / CC BY-NC 2.0)

Som et lille menneske med en begrænset størrelse mund kan du faktisk få en god del sager ind i gabet. 

Forestil dig så, hvad en bardehval, som for eksempel verdens største dyr, blåhvalen, eller grønlandshvalen, med en gigantisk ladeport af en mund, kan rumme.

Måske er det den tanke, vores læser Nina har haft, da hun sendte følgende spørgsmål til Spørg Videnskaben:

»Blåhvaler og andre bardehvaler lever af krill og plankton, så meget har jeg lært. Men hvad får de ellers med i munden? Når man tager en mundfuld på 60 ton vand ind, kan der vel godt komme lidt af hvert med?,« spørger hun i en e-mail.

Nina foreslår selv fisk, havfugle, gopler eller måske en fyr ved navn Jonas (se faktaboks)?

Historien om Jonas og fisken

 

Gud beordrer profeten Jonas til at tage ud for at fortælle borgerne i storbyen Nineve om, hvordan Gud vil dømme og straffe dem, fordi de er onde.

Jonas prøver at flygte fra sin opgave, men bliver slugt af en stor hvalfisk, som han tilbringer tre dage og nætter indeni.

Til sidst giver han op og gør sin pligt: Han tager til Nineve og fortæller borgerne om, hvad der skal ske. Borgerne indser dog deres fejl, og Gud skåner byen.

Kilde: Kristendom.dk

»Eller er barderne så fin en si, at alt større end en lille reje kommer væk?,« undrer hun sig.

Det er et godt spørgsmål. Og for at finde svaret har Videnskab.dk spurgt to forskere, der er nogle af dem, der ved allermest om hvaler her i Danmark.

Store ting spyttes ud igen

Bardehvaler er efter alt at dømme rigtig gode til at opdage, om noget stort er kommet ind i munden. Det forklarer Peter Teglberg Madsen, professor i havpattedyr ved Aarhus Universitet.

»Vandmænd for eksempel sluges med sikkerhed, men de få gange hvor mennesker - eller en pelikan - ved et uheld er havnet i munden, spyttes de ud igen,« siger Peter Teglberg Madsen og tilføjer:

»Bardehvalers spiserør kan slet ikke håndtere så store fødeemner, så Jonas i hvalfiskens bug er umulig for bardehvaler.«

Og heldigvis da.

Bardehvaler lever af små fisk og krebsdyr

Hvaler opdeles i to grupper: tandhvaler og bardehvaler.

De fleste hvaler tilhører tandhvalerne. Kaskelot, narhval, marsvin og øresvin er bare nogle af de omkring 70 arter af tandhvaler.

Ikke alle tandhvaler har lige mange tænder. Nogle har to tænder, mens andre har op til 252. Mange af dem lever af fisk og blæksprutter. Nogle også af krebsdyr.

Der er ikke lige så mange bardehvaler, altså hvaler uden tænder, men med barder, som er hornplader med frynsede kanter, der hænger ned fra overmunden og fungerer som en si. Bardehvaler, som for eksempel blåhvaler, pukkelhvaler og gråhvaler, lever blandt andet af små fisk og krebsdyr.

»Der er 16 anerkendte bardehvalarter. Der er stor forskel i bardernes antal, længde og især diameteren på bardefrynserne. Jo stridere disse 'børster' er, desto større er fødeemnet,« forklarer hvalspecialisten Carl Christian Kinze, der i mange år var tilknyttet Zoologisk Museum, i dag Statens Naturhistoriske Museum, under Københavns Universitet.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Verdens største dyr kan ikke sluge et menneske

Blåhvalen er verdens største dyr. Den er mellem 20 og 31 meter, og den vejer i gennemsnit 125 til 130 ton. Den kan dog veje helt op til 200 ton.

Men selvom den er så stor, er der altså en grænse for, hvad den får med i munden.

»Ingen bardehval kan sluge et menneske. Det er deres spiserør simpelthen ikke stort nok til. Der er dog flere tilfælde, hvor et menneske midlertidigt er blevet suget ind mellem en pukkelhvals barder, men disse tilfælde har alle været uheld. Det samme gælder fugle og andre større havdyr,« siger Carl Christian Kinze og uddyber:

»Der kan teoretisk smutte noget andet med ned i maven, afhængigt af hvor meget barderne fylder mundhulen. Men jeg kender ikke umiddelbart til konkrete eksempler.«

Så det lyder altså, som om vi kan ånde lettede op. Pyha. Vi skal ikke være bange for at blive spist af en hval, hvis vi svømmer rundt i verdenshavene, hvor de hører til. Heller ikke i de danske farvande.

»I danske farvande har vi haft besøg af syv bardehvalarter: fiskeædere som finhval, pukkelhval og vågehval, krill-ædende blåhval og brydeshval samt copepodædende nordkaper og sejhval,« siger Carl Christian Kinze.

Og så slår han lige igen fast:

»Hvorom alt er: Ja, selvfølgelig kan større dyr sætte sig fast i barderne hos en blåhval, men i de fleste tilfælde slipper hvalen af med dem igen. Hos blåhvalen havner kun den egentlige føde, krill, i maven.«

Tak for spørgsmålet

Vi siger tak for spørgsmålet til Nina. Der er en T-shirt på vej til dig. Også tak til forskerne for de oplysende svar.

Husk, at du kan læse flere svar fra Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk