Pludselig fanger dit øje en lille, kantet plet i toppen af en plante. Den griber dit blik og holder det fast med sine skarpe røde og sorte striber. Som om den er et symbol for fodboldklubben AC Milan i Italien.

Selvom pletten er helt ubevægelig, går det op for dig, at den er levende. Du har fundet en stribetæge. Da du begynder at se dig om, går det op for dig, at planterne omkring dig er fulde af dem.

Stribetægen blev første gang set i Danmark i 1992 og kan nu findes i hele landet. Den er et af de oplagte eksempler at trække frem, når familie og venner sidder og taler om, hvorvidt en flåt er det samme som en tæge.

For så opstår det oplagte spørgsmål, som også har fået vores læser Inni til at skrive ind til Spørg Videnskaben:

»Hvad er så en tæge? Hvor findes de, hvad gør de og så videre?,« som Inni formulerer det i sin e-mail til Spørg Videnskaben.

Hvad er så en tæge? Hvor findes de, hvad gør de og så videre?

Tæger har mange former og faconer

På Naturhistorisk Museum i Aarhus forklarer biologassistent Søren Tolsgaard, at tæger er insekter. Og så findes tæger i »utrolig« mange former og faconer.  

»Deres form afhænger af deres levevis, hvor de findes på alle mulige forskellige levesteder og på hele kloden. Så der er både store og små arter, plantesugende, animalsk sugende og parasitære arter,« uddyber Søren Tolsgaard.

Hvis der skulle herske tvivl blandt nogen om, hvorvidt tæger og flåter er det samme, kan tvivlen hurtigt manes i jorden: Flåter og tæger har reelt intet med hinanden at gøre.

For mens flåter har otte ben og er beslægtede med edderkopper, har tæger seks ben og er insekter.

Dyret, der suger blod fra dig eller dit kæledyr, er en flåt, og det er også bid fra flåten, som kan medføre alvorlige sygdomme. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Tæger er derimod generelt ufarlige for mennesker, i hvert fald i Danmark. Men ifølge Søren Tolsgaard er der en logisk forklaring på, at mange tror, at flåter er tæger: Historisk set har ordet tæge nemlig været benyttet meget bredt som et udtryk for et lille, stikkende dyr. Og tæger har netop en snabel, som de stikker ned i planter eller dyr.

Skorpiontægen lever i ferskvand. Selvom den ligner en skopion, kan den ikke stikke med det rør, der sidder på bagkroppen. I stedet bruger tægen røret til at nå op over vandoverfladen, så den kan ånde igennem det. (Foto: Lars Skipper)

Kan leve af plantesaft eller kropsvæsker

Langt de fleste arter af tæger i Danmark lever af at suge plantesaft. Nogle arter lever dog også af at suge på andre dyr.

»På verdensplan er der en stor gruppe af tæger, som hedder rovtæger. Dem har vi også nogle enkelte af i Danmark. De ligner knælere, som dog ikke har noget med tæger at gøre. De stikker en snabel ned i et lille dyr og udsuger det,« siger Søren Tolsgaard.

Det kan eksempelvis være andre insekter og deres larver, som bliver angrebet af rovtæger i Danmark. De ender deres dage som et udsuget hylster.

»I troperne er der også nogle arter af rovtæger, der har specialiseret sig i at suge blod af større dyr. De kan være meget besværlige og overføre sygdomme,« forklarer Søren Tolsgaard.

Kun væggelus suger på mennesker

Selvom langt de fleste arter af de tæger, som kan finde på at stikke snablen i mennesker, lever i troperne, er der en enkelt type, som også træffes i Danmark. Nemlig væggelus, som altså ikke er nogen lus, men en tæge.

»Væggelus var stort set blevet udryddet i Danmark. Men fordi folk rejser meget, er der jævnligt alarm, og det er nogle meget besværlige kræ at have med at gøre,« fortæller Søren Tolsgaard.

Problemet er, at væggelus ikke kun lever på den vært, de suger blod af. Når de er færdige med at suge blod, går de videre ud i det rum eller den dyrerede, som de befandt sig i.

»Derfor vil et rum skulle rengøres umådeligt omhyggeligt, hvis der er væggelus i det,« påpeger Søren Tolsgaard.

Tæger i ferskvand

I vores søer og vandløb finder vi også forskellige arter af tæger, som lever af at udsuge andre smådyr.

Det gælder for eksempel rygsvømmere, skorpiontægen og stavtægen. Oven på vandspejlet løber desuden forskellige arter af skøjteløbere rundt, uden brug af skøjter. Det er også tægearter.

Alle er de relativt uskadelige for mennesker.

Men hvis man er ude at studere livet i et vandhul og får en tæge i sit net, bør man ikke trykke for meget på den. De vandlevende tæger kan nemlig godt bruge deres munddele til at forsvare sig med og levere en ganske mindeværdig smerte.

Nogle af vores tægearter på land lever også af at suge kropsvæsker ud af for eksempel larver. De fleste suger dog udelukkende plantesaft i sig.

Blomstertægerne er den største gruppe

Det gælder for eksempel blomstertægerne, som udgør op imod halvdelen af alle Danmarks cirka 500 tægearter.

»Hver art blomstertæge lever som regel af én bestemt planteart eller planteslægt, så de kan være meget specialiserede,« fortæller Søren Tolsgaard.

En sidste interessant detalje om tægerne handler om deres livscyklus. De begynder nemlig ikke livet som larver. Hvilket ellers er meget udbredt blandt insekter.

I stedet kommer de ud af ægget som nymfer.

»Nymferne ligner tit de voksne, bortset fra at de ikke har nogen dækvinger. De har lange ben og sugesnabel, og de lever fuldstændig ligesom de voksne. I Danmark har tæger normalt kun én generation pr. sæson, og de kan leve i op til godt et år,« siger Søren Tolsgaard.

For mange blomstertæger gælder det, at mens de er i deres nymfestadie, ligner de en bladlus til forveksling.

»Det er sådan en lille, grøn sag, der sidder og suger på et blad eller på en stængel,« beskriver Søren Tolsgaard.

Har du selv et spørgsmål?

Der skal lyde en stor tak til Inni for det gode spørgsmål. Der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej til dig. En tilsvarende stor tak går til Søren Tolsgaard for introduktionen til tægernes forunderlige verden.

Hvis du selv går rundt med en undren, som du gerne vil have et videnskabelig svar på, kan du sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk. Så kan det være, at en af vores journalister kaster sig over spørgsmålet, og du efterfølgende får tilsendt en Videnskab.dk-T-shirt.