Nat efter nat ser vi op på den samme side af Månen, som vores tidligste forældre også kiggede op på. Kun én af Månens halvdele er nemlig synlig fra Jorden.
Først da den sovjetiske månesonde Luna 3 i oktober 1959 tog de første billeder af Månens bagside, kunne vi se, hvordan der så ud på den anden side.
Det er et fænomen, der kaldes bunden rotation, og som sikrer, at Månen altid vender samme side mod Jorden.
Der er forholdvis kort afstand mellem Månen og Jorden, og derfor er tidevandskræfterne så stærke, at de sagtner farten på begge himmellegemernes rotation.
Tidevandskræfterne er skyld i, at Månens tur om sig selv tager lige så lang tid som turen rundt om Jorden; nemlig cirka 28 dage. Derfor er at det altid den samme side af Månen, vi ser fra Jorden.
Fra Jorden ser vi altid den samme Måne – og set fra Månen står Jorden helt stille. Vi har undersøgt Månens forside ganske indgående, fordi vi kan se den, og alle prøver fra Månens overflade er fra forsiden.
Lige meget dag og nat på begge sider
Astronauterne landede på Månens forside, så de kunne kommunikere med NASA her på Jorden.
Selv om Månens bagside ikke er synlig fra Jorden, så er det misvisende at kalde Månens bagside for Månens mørke side.
LÆS OGSÅ: Professor: Lad være med at kalde Månens bagside for ’Månens mørke side’
Både Månens forside og bagside oplever en døgnrytme, for der er lige meget dag og nat på begge sider – ligesom vi har her på Jorden.
Begge sider har den samme mængde dag som nat i løbet af en måned, men én dag på Månen varer dog hele to Jord-uger.
Større forståelse af, hvordan universets strukturer blev dannet
Astronomerne har kortlagt hele Månens overflade ved hjælp af moderne satellitter.
Den kinesiske rumsonde Chang’e 4 er på nuværende tidspunkt i gang med at udforske området ved Aitken Basin, et nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens fjerne side.
Det er første gang, det er lykkedes at lande i rumsonde på Månens bagside, og forskerne håber, at Chang’e 4 vil levere ny viden om nedslagskraterets overflade, og om det er muligt at gro noget på Månen.
LÆS OGSÅ: Øv! Kinesernes plantespirer på Månen døde i nat
Den privatfinansierede rumsonde Beresheet (Skabelsen, red.), som var Israels forsøg på at vinde Google’s Lunar X Prize-konkurrencen, forulykkede i sit forsøg på at lande på bagsiden af Månen, men Beresheet-teamet vandt alligevel Moon Shot-prisen.
Månens bagside er afskærmet fra radiobølger og lys fra Jorden, så her kan forskerne måle svage signaler fra universet, som ellers ville drukne.
Chang’e 4 vil eksempelvis være i stand til at observere lavfrekvent lys fra Solen, som vi ikke kan observere fra Jorden som følge af menneskelige aktiviteter som tv- og radiosignaler og andre former for kommunikationssignaler.
Lavfrekvent lys spejder tilbage i tiden til de allerførste stjerner og de allerførste sorte huller og giver dermed astronomerne en større forståelse af, hvordan universets strukturer blev dannet.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Vand, ilt og brint
Rover-missioner undersøger hele Månen, i takt med at rumforskerne forbereder fremtidige missioner for at granske Månens ressourcer med henblik på at hjælpe menneskeheden med at komme til Mars.
For eksempel kan vand – opdaget af NASA’s LCROSS-satellit under henholdvis Månens nord- og sydpol i 2009 – skilles ad til ilt og brint. Ilten skal vi bruge til at trække vejret, og brint og ilt kan sammen bruges som brændstof.
Forskerne er kommet tættere på at udforske Månens polare kratere; nogle af kraterne har bogstaveligt talt aldrig set dagens lys. De er så dybe, at Solens stråler aldrig har kunnet nå kraternes bund.
Månen har nemlig mørke dele, men hele bagsiden er ikke én.
Wayne Schlingman hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Kineserne besøger Månens bagside
LÆS OGSÅ: Hvorfor vender Månen altid samme side mod Jorden?
