Hubble observerer hjemløse stjerner mellem galakserne

To massive galaksehobe, hvor galakser klynger sig sammen, fotograferet af Hubble. Den blå farve omkring hobene er en visuel oversættelse af Hubbles data for at illustrere spredningen af de hjemløse stjerner. (Foto: NASA, ESA, STScI, James Jee (Yonsei University); Image Processing: Joseph DePasquale (STScI))

To massive galaksehobe, hvor galakser klynger sig sammen, fotograferet af Hubble. Den blå farve omkring hobene er en visuel oversættelse af Hubbles data for at illustrere spredningen af de hjemløse stjerner. (Foto: NASA, ESA, STScI, James Jee (Yonsei University); Image Processing: Joseph DePasquale (STScI))

Kilde: 
06 januar 2023

Rummet er et stort sted. Men selv fra Jorden, som er mange tusinde lysår fra vores galakses centrum, kigger vi op på en stjernespækket himmel.

Så flot en nattehimmel havde vi nok ikke haft, hvis Jorden havde kredset om en af de mange ‘hjemløse’ stjerner, som NASA har opdaget. Disse stjerner vandrer i det umådelige tomrum mellem de store klynger af galakser, der strækker sig gennem universet som nervebaner.

Faktisk har NASA observeret »utallige« af disse ensomme stjerner med rumteleskopet Hubble, skriver de i en pressemeddelelse.

»Vi ved ikke præcis, hvad der gjorde dem hjemløse. De nuværende teorier kan ikke forklare vores resultater, men de blev åbenbart skabt i store mængder i det tidlige univers,« uddyber  astronom James Jee fra Yonsei University i Seoul, Sydkorea, ifølge pressemeddelelsen.

Nogle af de mulige teorier lyder blandt andet, at stjernerne blev slynget omkring under voldsomme galaktiske sammenstød eller blev revet fra deres værtsgalakse på anden vis.

»I de tidlige år af galaksernes dannelsesproces har de måske været så små, at de nemmere ‘blødte’ stjerner, da de ikke havde nok tyngdekraft til at holde på dem.«

Modsat de funklende galakser giver de hjemløse stjerner sig kun til kende med et svagt, spøgelsesagtigt lys. Dog er det nok til, at Hubble kan se dem med sine infrarøde sensorer.

Ud fra måden, stjernerne er fordelt på på tværs af tomrummet, konkluderer NASA, at de formentlig har rejst rundt i tomrummet i milliarder af år.

Samtidig kan stjernernes fordeling også fortælle os om nogle af universets dybere hemmeligheder, fortæller Hyungjin Joo fra Yonsei University, som er førsteforfatter på det studie i Nature, hvor forskningen fremlægges.

»Hvis vi kan regne ud, hvor stjernerne kommer fra, kan det hjælpe os med forstå, hvordan disse galaksehobe bliver samlet, og de kan endda bruges til at spore det mørke stof, der omgiver hoberne,« siger han i pressemeddelelsen.

Vi kan endnu ikke observere mørkt stof direkte, men forskere kan se dets aftryk på omkringliggende, almindeligt stof, som du og jeg og resten af galaksen består af, og det anslås at udgøre en stor del af universet.

Hvis det da findes.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.