Hovedparten af nobelpriser i medicin og fysiologi er givet til forskning udført på forsøgsdyr
henrik dam k vitamin nobel pris dyreforsøg forsøg videnskab blog

Henrik Dam fik i 1943 en delt nobelpris for opdagelsen af vitamin K. Han udførte sine banebrydende forsøg på høns. (Henrik Dam 1943)

Henrik Dam fik i 1943 en delt nobelpris for opdagelsen af vitamin K. Han udførte sine banebrydende forsøg på høns. (Henrik Dam 1943)

Betydning af dyreforsøg

Det er nærmest umuligt at afgøre, hvor stor betydning forsøgsdyr har haft for den moderne medicin og for forståelse af kroppens funktion. Enkelthistorier er der nok af, som da Joseph Mering og Oscar Minkowski i 1889 fandt årsagen til diabetes ved at fjerne bugspytkirtlen fra hunde, og dette senere førte til insulin-behandling, som reddede livet for diabetikerne. Men der er også tilsvarende enkelthistorier om, at dyreforsøg har ført til fejlkonklusioner - eksempelvis danskeren Johannes Fibiger, der fandt frem til, at det var indvoldsorm, som er årsagen til cancer.

Et mål for betydningen af dyreforsøg kan være at se på, hvor ofte dyreforsøg har ført til nobelpriser i medicin og fysiologi. Nobelpriserne gives typisk for banebrydende forskning, der efterfølgende har fået stor betydning for behandling af sygdomme hos mennesker. Blandt nobelpriserne er der naturligvis også enkelte svipsere, som da omtalte Johannes Fibiger faktisk fik nobelprisen for sin opdagelse, som et årti senere viste sig ikke at holde. Dog må man sige, at som helhed er nobelpriserne i medicin og fysiologi tildelt for store opdagelser, der har vist sig at holde.

87 % af nobelpriserne givet for dyreforsøg

Siden Nobelprisen i medicin og fysiologi blev uddelt første gang i 1901 er den blevet uddelt 105 gange til i alt 207 forskere, idet prisen uddeles årligt til mellem en og tre forskere.  Ud af de 105 tildelinger er nobelprisen 91 af gangene givet til forskning, der helt eller delvist er udført som dyreforsøg (både hvirveldyr og hvirvelløse dyr).

Det svarer til 87 % af tildelingerne. Hvis vi alene ser på hvirveldyrene, så har de været med 81 af gangene. Det betyder, at hvirveldyrene tegner sig for langt størstedelen af uddelingerne. Det betyder naturligvis ikke, at de pågældende nobelpriser kun har bygget på dyreforsøg, men i en del tilfælde har forsøgene været suppleret med anden forskning, eksempelvis forsøg på frivillige forsøgspersoner.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det netop er forskning på dyr, der giver nobelpriser, frem for forsøg på mennesker? Umiddelbart ville man måske tro, at forsøg på mennesker ville tælle sig for hovedparten af nobelpriserne, da priserne i medicin jo gives for gennembrud i forståelse og behandling af menneskets sygdomme. Men det er meget begrænset, hvilke forsøg, man må udføre på mennesker, medmindre forsøgene først er udført i forsøgsdyr.

Det er simpelthen ikke forsvarligt bare at teste en ny behandling i mennesker uden først at have sikkerhed for, hvordan forsøgsdyr reagerer på behandlingen. Hertil kommer, at en del af priserne er givet for opdagelsen af grundlæggende fysiologiske mekanismer, som både findes hos dyr og mennesker – og som selvsagt lettere lader sig undersøge hos dyrene.

Musene topper listen

Ikke overraskende er det musen, der topper listen over nobelpriser, da det er det mest udbredte forsøgsdyr i verden. Den har således 35 gange været involveret i dyreforsøg, der gav nobelprisen. Rotten er næsten involveret i ligeså mange af nobelpriserne som musen, og det stemmer overens med, at det er det næstmest anvendte forsøgsdyr. Det skal dog nævnes, at de fleste af priserne er givet for forsøg udført på mere end en enkelt dyreart.

Også forsøgsdyr i nyere tid

Det er ikke kun de ældre nobelpriser, der er baseret på dyreforsøg, men de nyeste er det bestemt også. Måske man ellers ville have forvente, at computermodeller, in vitro-forskning og andre alternativer havde taget over? Selvom eksempelvis in vitro-forskning, hvor forsøgene foregår nede i petriskåle, spiller en væsentlig rolle i den moderne biomedicinske forskning, skal resultaterne stadig bekræftes in vivo, altså i levende organismer, førend resultaterne er sikre nok til afprøvning i mennesker.

Derfor er der indgået dyreforsøg i alle medicin- og fysiologi-nobelpriserne, som er uddelt i de seneste mere end 30 år. Så om man kan lide det eller ej, tyder det på, at dyreforsøg også i årene fremover bliver afgørende for den biomedicinske forskning verden over.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Litteratur/videre læsning

  • Sammen med professor Tobias Wang skriver jeg en artikelserie i tidsskriftet KASKELOT om brugen af forsøgsdyr, der har ført til nobelpriser. Artikelserien er skrevet ud fra det såkaldte Krogh-princip om korrekt valg af forsøgsdyr:
  • Wang T & AKO Alstrup: Duernes brystmuskel ledte til opdagelsen af Krebs cyklus KASKELOT, in press, 2015.
  • Alstrup AKO & Wang: Rundorme – små forsøgsdyr med store muligheder KASKELOT vol. 204, 2015.
  • Alstrup AKO & Wang: Husker du de nøgne snegle? KASKELOT vol. 203, 2014.
  • Alstrup AKO & Wang: Vores viden om synet stammer fra studier af dolkhaler KASKELOT vol. 202, 2014.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker