Hov! Verdens tidligste tegn på dyreliv viser sig måske bare at være alger
hvordan ved man hvor livet stammer fra

Fossiler fra organisk materiale forgår let. Særligt hvis det er 635 millioner år gammelt. Derfor er det svært at sige noget præcist om livets allerførste kapitler og adskille dyr fra planter. (Foto: Shutterstock)

Fossiler fra organisk materiale forgår let. Særligt hvis det er 635 millioner år gammelt. Derfor er det svært at sige noget præcist om livets allerførste kapitler og adskille dyr fra planter. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
24 november 2020

Du kender allerede historien om, hvordan livet udviklede sig fra encellede organismer til flercellede, sidenhen planter, dyr og os mennesker.

Udviklingen er dog ekstremt vanskelig at fastslå mere nøjagtigt.

Ifølge studier i det såkaldte molekulære ur – hastigheden i organismers mutationer og derfor arters udvikling - opstod liv i form af encellede organismer for første gang for mellem 3,4 til 3,5 milliarder år siden.

Planter kom til for 1,6 milliarder år siden, og for mellem 900-635 år millioner år siden opstod dyrelivet – formodentligt.

Dette er nemlig utrolig svært at sige med sikkerhed, for organisk materiale forgår og ændres let, særligt i tilfælde, hvor det er meget gammelt.

Nu peger ny forskning for eksempel på, at dét, man tidligere har troet var 635 millioner år gammelt organisk materiale fra det allertidligste dyreliv, i virkeligheden bare har været alger.

»Det bringer den ældste evidens på dyreliv næsten 100 millioner år tættere på i dag,« siger palæobiokemiker Lennart van Maldegem til Sciencealert. Han er lektor ved Australian National University og medforfatter på studiet.

Det skriver Sciencealert.com.

sådan sporer man det tidligste liv

Her kan du se henholdsvis 24-isopropylmolekylet, der stammer fra svampeorganismer, og 24-n-propylmolekylet, der stammer fra alger. Begge bruges til at datere tidligt liv. Forskere har nu vist, at algemolekylet i nogle tilfælde kan reagere med sten, så den fremstår som et svampemolekyle - og snyder forskerne. (CC BY-SA 4.0)

I studiet har forskere undersøgt, hvordan et særligt organisk molekyle produceret af små svampe, har ændret sig, da det kom i forbindelse med en bestemt type sten på havbundet af Middelhavet.

Tidligere har man troet, at det særlige molekyle kunne bruges som et klokkeklart tegn på tidligt liv, men nu kan forskerne afskrive den antagelse.

»Det var muligt for os at demonstrere, at bestemte molekyler fra almindelige alger kan ændre sig som følge af geologiske processer – på den måde bliver molekylerne næsten umulige at adskille fra dem, der bliver produceret af svampe-agtige dyr,« siger forskeren om studiets fund.

Forskningen er udgivet i Nature Ecology and Evolution.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.