Homoseksuelle biller har frugtbare søstre
Billestudie forklarer, hvordan homoseksuel adfærd kan være til gavn for evolutionen.

Billedet viser to han-biller, hvor den ene prøver sig med den anden. Hvorfor opstår denne adfærd i naturen, når det ikke leverer direkte evolutionære fordele?
(Foto: Ivain Martinossi-Allibert)

Fra et evolutionært synspunkt giver sværmeri for det modsatte køn god mening. Flirteri mellem de forskellige køn - i form af dans, kæleri og andre former for sværmeri - fører til parring, hvilket fører til nye afkom. Og dermed bliver generne videreført.

Men hvad med dyr, som kurtiserer samme køn? 

Dyrene bruger tid og energi på at flirte, men får altså ikke videreført deres gener. Og hvis adfærden er arvelig, burde det egentlig betyde, at den heller ikke bliver videreført.

Alligevel ser vi flere tilfælde af flirteri mellem samme køn i dyreriget. Hvorfor?

Det er åbenbart ikke et let spørgsmål at besvare, og der findes mange hypoteser.

Nu er forskere ved Universitet i Uppsala imidlertid kommet med et bidrag til diskussionen.

Forskerne, heriblandt David Berger, der er ph.d.-stipendiat ved Universitetet i Uppsala, undersøgte, hvorfor visse biller flirter og parrer sig med samme køn.

Kan ikke se forskel på hinanden

Den fremherskende forklaring på denne adfærd blandt insekter er egentlig ret simpel - og måske lidt komisk.

Andre studier om homoseksualitet blandt insekter

Bergers studie er ikke det eneste, som studerer homoseksualitet blandt insekter.

forskning.no har tidligere skrevet om, hvordan genetisk modificerede banafluer kan blive homoseksuelle, hvis det bliver varmere. Og da temperaturen faldt igen, gik bananfluerne tilbage til at være heteroseksuelle.

Hannerne kan simpelthen ikke skelne mellem andre hanner og hunnerne, skriver The Independent. 

Det fremgik af en større undersøgelse af omkring 110 forskellige insekter og edderkoppearter, hvor forskerne konkluderede, at småkrybene simpelthen tog fejl af, hvilken partner de flirtede med.

LÆS OGSÅ: Kan man genkende en homoseksuel, der står på hovedet?

Forskerne bag undersøgelsen mener, at hannerne gør tilnærmelser til de andre hanner, fordi de ikke er villige til at risikere en tabt mulighed. Så det kan bedre betale sig at prøve én gang for meget end en gang for lidt.

Men Berger og hans kolleger mener, at forklaringen ligger i genetikkens verden.

Flirtende hanbiller fik frugtbare søstre

Berger startede med en gruppe biller, hvor han fremavlede de biller, som havde størst tendens til at gøre tilnærmelser til andre biller af samme køn.

Det er vigtigt at bide mærke i, at billerne gjorde tilnærmelser til både han-biller og hun-biller.

Efter flere generationer var det lykkes ham at fremavle hanbiller, som oftere gjorde tilnærmelser til andre hanner. Men avlen havde tilsyneladende også en effekt på billernes søstre:

»Vi bemærkede, at hannernes søstre lagde flere æg og producerede flere afkom end før,« udtaler Berger i en pressemeddelelse fra Uppsala Universitet.

Homoseksuelle biller frugtbare søstre

Kan homoseksuel flirt forklares ved, at han-billerne simpelthen ikke kan se forskel på han- og hun-biller? (Foto: Ivain Martinossi-Allibert.)

Gener kan have mange funktioner

Men for at forstå de konklusioner, som forskerne drager, må vi først sætte os ind i lidt genetik.

De fleste af os er bekendte med DNA; lange kodekæder i vores celler, som bestemmer næsten alt om, hvem vi er, og hvordan vi ser ud.

Et gen er et stykke af det DNA, som indeholder specifik information om for eksempel, hvilken hårfarve du har.

Men som du ved, findes der mange forskellige hårfarver. Det er, fordi et gen kan forekomme i flere forskellige varianter eller alleler (se faktaboks)

Om alleler

Allel, en af flere mulige udgaver af et givet gen, en ældre betegnelse er allelomorf. 

Forskellige alleller adskiller sig fra hinanden ved forskelle i rækkefølgen af baser i DNA (det vil sige i DNA-sekvensen) eller blot i deres herkomst; det betyder, om de er arvet fra faderen eller moderen.

Forskelle i DNA-sekvensen kan undertiden kun erkendes på DNA-niveau, men i mange tilfælde vil de også kunne påvises indirekte som forskelle i genprodukternes struktur (eksempelvis proteinernes elektriske ladning) og funktion, eventuelt mængde. 

En allel, som medfører manglende eller abnorm funktion af det protein, genet koder for, vil give sig til kende som et sygdomsgen, såfremt det pågældende protein normalt har en vigtig funktion i organismen.

Mange gener har to eller flere alleller, som optræder hyppigt i en given befolkning (genetisk polymorfi). Dette betyder, at man kan bruge dem som genetiske markører i arvelighedsundersøgelser; ved kortlægning af gener, i forbindelse med udredning af et sygdomsgens nedarvning i en familie (genetisk rådgivning og diagnostik) og i retsgenetikken (eksempelvis i faderskabssager). 

Klassiske eksempler er blodtypesystemerne AB0 (med tre alleller: A, B og 0) og Rhesus samt mange enzymtypesystemer. I dag benyttes især kendskabet til den store variation på DNA-niveau, som kan analyseres ved forskellige metoder, bl.a. RFLP-analyse (restriktions-fragment-længde-polymorfi). 

Selvom DNA-markører ofte er beliggende uden for generne, anvender man også ved deres beskrivelse de klassiske begreber locus og allel.

Ved kønscelledannelsen adskilles (segregerer) de to alleller, som en diploid organisme har på et givet locus (en fra moderen og en fra faderen). Dette princip er den klassiske genetiks grundlov og betegnes Mendels 1. lov.

Derudover kan generne påvirke flere tilsyneladende urelaterede egenskaber. Det kaldes pleiotropi.

»Gener kan have mange funktioner. Det er faktisk relativt sjældent, at generne kun påvirker én egenskab,« fortæller Lawrence Kirkendall til forskning.no.

Selektion af én egenskab kan være negativt for andre

Kirkendall er professor ved det biologiske institut ved Universitetet i Bergen. Han har blandt andet forsket i evolution, reproduktion og insekter.

Han forklarer, at gener, som bliver videreført, fordi de leverer fordele, også kan have en effekt på helt andre egenskaber.

»Selektion af én egenskab kan have negative konsekvenser for andre egenskaber koblet til det samme gen,« forklarer Kirkendall.

For eksempel kan generne, som styrer længden på fuglenes næb, også styre bredden. Det giver fugle visse fordele at have et langt næb, mens et bredt næb kan være skyld i visse ulemper.

Det handler altså om at finde et kompromis mellem de positive og de negative egenskaber, som generne leverer.

Geners effekt er forskellig hos han- og hun-biller

Berger og hans kollegaer foreslår, at der er visse gener, som giver udslag i form af homoseksuel flirteri blandt hannerne. Men at visse af de samme gener sandsynligvis har en effekt på hunnernes reproduktive genskaber.

Forskerne tror altså, at der nogle gener, som udtrykker sig helt forskelligt i han- og hun-billerne.

Fordi disse gener leverer så store fordele for hunnerne, bliver de ført videre til næste generation.

Og det er altså med til at forklare, hvordan denne homoseksuelle adfærd bliver videreført.

Forklarer ikke homoseksualitet

Der er alligevel et par forbehold, som er vigtige at tage med, mener Kirkendall.

»Det er temmelig sikkert ,at der er visse gener, som påvirker denne adfærd. Men det, vi ikke kan være sikre på, er, om det er de samme gener, som påvirker hunnerne og hannerne. Når man fremavler disse gener, øger man også frekvensen af de gener, som ligger lige ved siden af,« forklarer han.

Det er altså ikke sikkert, at det er nøjagtigt de samme gener, som forårsager det homoseksuelle flirteri blandt han-billerne, som også er årsagen til den øgede reproduktion blandt hunnerne.

Fund kan ikke nødvendigvis overføres til mennesker

Derudover er forskerne bag studiet meget opsatte på at understrege, at det ikke nødvendigvis er fund, som kan overføres til hverken mennesker eller andre dyrearter, skriver The Independent.

Og det er måske ikke så sært. Da New York Times interviewdede en af forskerne bag det førnævnte bananflue-studie, fortalte han, at han var blevet oversvømmet af henvendelser fra flere, som håbede, at han kunne udvikle en ‘kur’ mod homoseksualitet.

Kirkendall er enig i forskernes forbeholdenhed.

»Mennesker er helt anderledes, fordi vi er sociale dyr, så der kommer helt andre ting med i billedet. Billerne har slet ikke den samme sociale adfærd,« forklarer forskeren.

Ikke ét gen, der forårsager homoseksualitet

Da forskning.no tidligere skrev om homoseksualitet som en genestisk egenskab, understregede Peter Bøckman fra Naturhistorisk Museum i Oslo, at forskerne forsat ved meget lidt om dette emne.

»Blandt visse arter ser homoseksualitet ud til at være tilfældige hændelser, men blandt andre er det en naturlig del af det sociale repertoire,« udtaler Bøckman til forskning.no.

Bøckman påpeger, at det ikke er særlig sandsynligt, at der findes ét gen, som forårsager homoseksualitet.

»Der er flere måder at være homoseksuel på, og homoseksualitet er ikke én enkelt egenskab. Der er sandsynligvis mange forskellige biologiske forklaringer,« slutter Bøckman.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.