Hør selv! And har lært at imitere bandeord og en smækkende dør
Dyr, der imiterer lyde, herunder hvad mennesker siger, er ikke et ukendt fænomen, men forskere er imponerede over en australsk and.
Bisam-and har lært at imitere bandeord you bloody fool Australien

Den australske bisam-and (Biziura lobata), Ripper, har overrasket forskerne med sit sprog. Dansk forsker kalder studiet »interessant«. (Foto: Shutterstock/Dreamstime)

Den australske bisam-and (Biziura lobata), Ripper, har overrasket forskerne med sit sprog. Dansk forsker kalder studiet »interessant«. (Foto: Shutterstock/Dreamstime)

Det kan måske lyde skørt, men bisam-anden (Biziura lobata) ved navn Ripper siger noget, der angiveligt lyder som: »You bloody fool!«

På andre optagelser siger den lyde, som kan forveksles med en dør, der smækker.

Et forskerhold blev ved et tilfælde opmærksom på dette fænomen, og i studiet analyserer de nogle ældre lydoptagelser af Ripper. Det skriver ScienceAlert.

Optagelserne, som forskerne har analyseret, er fra 1987. Ripper var fire år gammel på det tidspunkt.

Optagelserne består af lydsekvenser, hvor man kan høre den lille bisam-and imitere, hvad der lyder som et menneske, der bander på engelsk.

Lyt selv her:

 

Optagelserne kan tyde på, at der, hvor Ripper er vokset op, har dyrepasseren formentlig sagt, på en kærlig facon, noget i stil med: 'Okay, here’s your bloody food', forklarer Carel ten Cate, professor i dyreadfærd ved Institute of Biology, Leiden, Holland, til The Guardian. 

Han er en af forskerne bag studiet, der er publiceret i tidsskriftet The Royal Society Publishing.

Dansk forsker: Interessant at undersøge nærmere

Det er usikkert, hvorfor det lige er bisam-anden, der kan imitere tale, fortæller Tobias Wang, professor ved Institut for Biologi – zoofysiologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. 

»Det kunne være interessant at lave hjerneskanninger og få indblik i, hvor i hjernen på fuglen, der er aktivitet, og hvor dens talecentre er placeret. Altså, om ænder eksempelvis bruger samme hjerneområder, som man kender det fra papegøjer,« uddyber han.

Carel ten Cate er ifølge ScienceAlert også usikker på, hvordan imitation og tale skal forstås hos bisam-anden. Denne ande-art er nemlig den eneste, der findes, i denne slægt, og på samme tid er den meget fjernt beslægtede med papegøjer og andre sangfugle.

»En ekstra brik i vores viden om fugle«

I en udtalelse til ScienceAlert foreslår ten Cate, at man kigger i retning af tilfældigheder i bisam-andens evolution:

»Vokal imitation hos bisam-anden peger på tilfælde af uafhængig evolution. Det rejser spørgsmål i forhold til de neurale netværk og til de adfærdsmekanismer, der har dannet grobund for vokal læring hos denne art.«

For Tobias Wang er studiet også interessant i større skala, da det taler ind i de sidste 20 års forskning, hvor vi generelt er blevet langt klogere på fugle. 

»Det er en ekstra brik i forhold til vores viden om fugle, som altså har mere avancerede træk, end vi først gik rundt og troede. De lyde, som fuglene siger, er ikke bare instinktive, men er noget, de kan ændre.«

Dyr taler ikke, som vi mennesker gør, men mange arter kan imitere vores lyde. Se for eksempel en af Videnskab.dk's tidligere artikler, hvor vi spørger professor Björn Forkman ind til emnet i forbindelse med en hundevideo, hvor hunden angiveligt lyder, som om den siger nej til et kennelbesøg.

Hvordan kan anden sige som en smækkende dør?

Hvordan og hvorfor bisam-anden kan imitere lyde, er der endnu ikke fundet entydigt svar på. Men Coen Elemans, ph.d. og lektor ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet, som blandt andet studerer sangfugles vokale mekanismer, har dog et par bud:

»Det kunne godt være et parringsritual, men vi ved det ikke. Og grunden til, den kan sige: ‘You bloody fool’ er højst sandsynligt på grund af et særligt stemmeorgan nederst i luftrøret. Men hvordan den kan sige som en smækkende dør - det er helt vildt,« fortæller han akkompagneret af et grin og uddyber:

»Sangfugle har specialiserede lytte-, tale-, og imitationscentre, så de kan lave alle mulige frekvenser med hjælp fra samme organ, syrinx, nederst i luftrøret. Men syrinx har ænder ikke normalt. Derfor synes jeg, det er et utroligt spændende studie.«

Hvis man tog en gråand, og isolerede den i samme omgivelser som Ripley med en menneske, der passer på den, ville gråanden ikke begynde at imitere lyde. Og det er en af de klare forskelle på de to ænder, ifølge Coen Elemans.

»Man har før undersøgt, om eksempelvis gråænder kan imitere lyde, og det gør de ikke.«

syrinx sangfugle imitere lyde

Sangfugle har specialiserede lytte-, tale-, og imitationscentre, så de kan lave alle mulige frekvenser og signaler med hjælp fra det specielle vokalorgan, syrinx, nederst i luftrøret. (Illustration: Planet Vie)

Mere forskning skal gøre os endnu klogere

En anden klar forskel på gråanden og bisam-anden ser man på deres afhængighed af deres forældre.

Når høns eksempelvis klækker, så kan de klare sig selv og begynder selv at spise, hvorimod vi mennesker er fuldstændig afhængige af vores forældre i begyndelsen af vores liv.

Dette gælder også for bisam-anden. I modsætning til gråanden bliver den nemlig længere tid med sine forældre, fortæller Coen Elemans om et af de områder, som, han mener, kan udgøre årsagen til den adfærdsmæssige forskel på bisam-anden og andre ænder. 

Coen Elemans ser frem til, hvilke fremtidige studier der kommer om bisam-anden. Han regner med, at man i første omgang kommer til at udføre skanninger af bisam-andens hjerne og sammenligner resultaterne med hjerneskanninger af andre ænder.  

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.