Hjuldyr vækket til live efter 24.000 års nedfrysning
Måske kan vi mennesker lære af den hårdføre organisme, siger overrasket biolog.

De optøede dyr tilhører gruppen kaldet ‘bdelloide hjuldyr’, som over flere gange har overrasket forskere, blandt andet ved ikke at have haft sex i over 60 millioner år. De består udelukkende af hunner, der formerer sig ved at befrugte deres egne æg. (Foto: Michael Plewka)

De optøede dyr tilhører gruppen kaldet ‘bdelloide hjuldyr’, som over flere gange har overrasket forskere, blandt andet ved ikke at have haft sex i over 60 millioner år. De består udelukkende af hunner, der formerer sig ved at befrugte deres egne æg. (Foto: Michael Plewka)

Det er lykkedes russiske forskere at genoplive en gruppe ældgamle mikroskopiske dyr, som sidst så Solen, da istiden var på sit koldeste, og mammutterne fortsat gik deres gang på Jorden.

Siden dengang har disse hjuldyr, som de hedder, ligget begravet dybt i den sibiriske permafrost i 24.000 lange år, tilsyneladende uden at tage skade.

Det meddeler forskerne i et nyt studie i tidsskriftet Current Biology.

Selvom man skal bruge et mikroskop for at se hjuldyrene, er de komplekse, flercellede organismer med både hjerne og tarmsystem: noget, som normalt er en ulempe, hvis man skal overleve nedfrysning.

Derfor forbløffer det, at hjuldyrene har kunnet overleve så længe.

»Hovedbudskabet er, at en flercellet organismer kan nedfryses og opbevares sådan i tusindvis af år og så vende tilbage til live - en drøm for mange fiktionsforfattere,« fortæller biolog Stas Malavin, ifølge en pressemeddelelse fra forlaget Cell.

»Selvfølgelig er det sådan, at jo mere kompleks organismen er, des sværere er det at holde den i live, mens den er frosset, og for pattedyr er det endnu ikke muligt. Men at kunne bevæge sig fra encellede organismer til en organisme med tarmsystem og hjerne, om end mikroskopisk, er et stort skridt fremad.«

Forskerne i det iskolde Sibirien borede sig vej ned til hjuldyrene, som lå begravet 3,5 meter under overfladen, og hev dem ud i iskerner, som de dernæst lod optø.

Og ikke nok med at hjuldyrene blev aktive igen - de begyndte også straks at formere sig.

Hjuldyrene er såkaldte ekstremofiler, et begreb forskere bruger om dyr, der kan overleve ekstreme forhold.

De kan overleve disse ekstreme forhold ved at gå i en dvaletilstand kaldet ‘kryptobiose’, eller ‘skjult liv’; hvor de ligesom bjørnedyr tørrer ud og derved kan tåle eksempelvis lave temperaturer, uden at deres celler og organer ødelægges af iskrystaller.

Der findes over 2.000 arter hjuldyr, der bor overalt på Jorden, og som er så små, at de lever side om side med encellede organismer. (Video: Journey to the Microcosmos)

»Overraskende«

Men selv med denne overlevelsesstrategi er det overraskende, at hjuldyrene har kunnet overleve så længe, fortæller lektor Peter Funch fra Biologisk Institut ved Aarhus Universitet.

»Arvemassen bliver konstant udsat for mutationer. Hvis man er levende og aktiv, har man nogle reparationsmekanismer, som træder i kraft og retter op de steder i DNA’et, hvor det sker,« siger Peter Funch, der ikke har været involveret i studiet, til Videnskab.dk.

»Men hvis man ligger i dyb dvale og ikke har nogen metabolisme, foregår der ikke nogen DNA-reparation. Det betyder, at jo længere tid man ligger, desto flere mutationer ophobes der.«

Peter Funch har selv lavet forsøg med hjuldyr og andre ekstremofiler, hvor de bliver frosset ned, og her fortæller han at »overlevelsesraten falder og falder, jo længere tid de ligger i dvale«.

»Simpelthen fordi, mutationerne optræder tilfældigt og nogle gange rammer et eller andet vitalt, så dyret ikke kan genoplive efter den lange dvale.«

Ligesom forskerne i studiet fortæller Peter Funch, at man endnu ikke ved præcis, hvilken mekanisme hjuldyrene bruger for at beskytte sig selv over så lang tid, men at det kan have potentiale indenfor ‘kryopræservering’, hvor man fryser organismer ned til opbevaring.

»Hvis man får indblik i de mekanismer, der ligger til grund for, at de tilsyneladende kan det her, er det klart, at det har nogle anvendelsesmæssige perspektiver i forhold til præservering af organer.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk