Tilbage i 2012 arbejdede Erick Lundgren som tekniker i forbindelse med feltarbejde i Sonoraørkenen i Arizona, USA.

Han slog lejr ved en smuk elv, som han havde gjort mange gange før, og så opdagede han et mærkeligt hul i jorden. Han havde opdaget en 'brønd' gravet af vilde æsler.

»Jeg har læst, hvordan elefanter graver efter vand. De skaber nye vandkilder,« siger Erick Lundgren til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

»Jeg blev meget nysgerrig. Her var disse vilde æsler, som alle omkring mig betragtede som skadedyr. Og de gjorde det samme (skabte også nye vandkilder, red.).«

Det var denne opdagelse, som fik Erick Lundgren til at tage en akademisk uddannelse.

Han modtog støtte fra universitetet til at købe vildtkameraer og indsamlede midler gennem crowdfunding, for at forske i hvad der skete. Han arbejdede alene og sammen med frivillige om sommeren i tre-fire år, før flere forskere sluttede sig til projektet.

I dag er Erick Lund forsker ved Aarhus Universitet og University of Technology i Sydney.

I et nyt studie beskriver Erick Lundgren og kolleger brøndudgravning blandt heste og æsler videnskabeligt for første gang. Forskningen er publiceret i tidsskriftet Science.

»Det føles rigtig godt endelig at publicere. Der er gået mange år, og det var det, som fik mig til at gå ind i den akademiske verden,« siger Erick Lundgren.

Gør livet lettere for andre arter

Ifølge studiet kan heste og æsler grave brønde, som er mellem 1 og 2 meter dybe. De graver i løs jord, til de når ned til grundvandet.

Fænomenet er set tidligere, blandt andet blandt zebraer. Og heste, som graver dybe huller, er blevet observeret i Australien, men det er ikke en adfærd, som er studeret grundigt før nu.

Vandhuller lavet af æsler bruges af en række andre arter, fandt forskerne. Også træer vokser op af forladte brønde.

Erick Lundgren måtte revurdere alt, hvad han havde lært om introducerede arter.

»Mange mener ikke, at vildtlevende æsler og heste hører hjemme her,« siger han.

»Hvis man ser tingene fra et lidt andet perspektiv, så kan man se, at disse dyr gør interessante ting, blandt andet at lette livet for andre arter.«

Æsler stammer fra Afrika og er ikke en del af den oprindelige fauna i Amerika. De kom med europæerne. Vilde flokke er efterkommere efter æsler, som stak af eller blev sat fri. Det findes også vildtlevende heste på kontinentet.

Forskerne tror, at hestedyrene har overtaget en funktion i økosystemet, som muligvis gik tabt, da store dele af megafaunaen uddøde verden over.

Teamwork: To æsler graver efter vand. (Foto: Erick Lundgren)

Mere drikkevand

Forskerne undersøgte fire vandløb i Sonoraørkenen hver anden til hver fjerde uge i løbet af tre somre.

De registrerede vand i vandløbene og vand i nærliggende brønde, udgravet af heste eller æsler.

Vandmængden i vandløbene varierede - og især midt om sommeren. Et sted var æselbrøndene den eneste vandkilde.

Vandhullerne betød, at mere drikkevand var tilgængeligt. Brøndene reducerede også den afstand, dyrene skulle gå for at komme frem til nærmeste vandkilde.

»Æslernes adfærd skaber en helt ny vandkilde steder, hvor vandkilder er højst variable og til tider tørrer ud,« siger Erick Lundgren.

'Æselbrøndene' kommer også andre arter tilgode. Her drikker en hjort og et rålam fra et vandhul lavet af æsler. (Foto: E. Lundgren)

57 dyrearter bruger brøndene

Forskerne installerede vildtkameraer i Sonoraørkenen og i Mojaveørkenen, som også ligger i USA.

De tog billeder af lokationer med brønde lavet af æsler eller heste, naturlige vandkilder og tilfældige tørre områder. De registrerede, hvilke dyr der dukkede op, og hvad de foretog sig.

59 forskellige arter blev fotograferet ved brøndene, og 57 af dem drak fra dem.

Flere forskellige dyr blev registreret ved æselbrøndene end i tilfældige tørre områder. Besøgene var både hyppigere og længere, specielt når temperaturen krøb op ad skalaen.

Forskerne så også, at enkelte træarter voksede godt i gamle brønde.

Se eksempler i videoen:

Mindre vand i fremtiden

Forskerne forventer, at flere vandløb vil tørre ud i perioder i løbet af året som følge af klimaforandringerne og menneskets vandforbrug, ifølge den videnskabelige artikel. En tredjedel af landjorden er tørre områder.

»Reduktionen af tilgængeligheden af vand kombineret med stigende temperaturer kan få store konsekvenser for den biologiske mangfoldighed og økosystemerne,« skriver forskerne i artiklen.

Æsler, heste eller andre store dyr, som graver brønde, kan bidrage til at begrænse disse forandringer, tror forskerne.

Visse træarter trives rigtig godt i ubenyttede brønde. (Foto: Michael Lundgren)

Før det moderne mennesket spredte sig på alle kontinenter, var der rigeligt med store dyr, som mammutter og kæmpedovendyr. Udryddelsen af megafaunaen har ændret de tropiske og skovklædte områder.

»Men vi ved ikke, hvordan megafaunaen påvirkede tørre områder, som jo er en stor del af Jordens overflade. Vi spørger, om de store dyr kan have påvirket sydlige økosystemer ved at grave efter vand,« siger Lundgren.

Bæveren ændrer også miljøet omkring sig

Irja Ida Ratikainen er forsker ved Center for Biodiversitetsdynamik ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU).

Hun har ikke hørt om dyr, som graver brønde før, men siger, at det med, at dyr ændrer miljøet omkring sig, er observeret blandt ret mange dyr.

»Vi kalder det 'nichekonstruktion'. Det er egentlig noget, alle har hørt om. Alle ved jo for eksempel, at bæveren bygger dæmninger for at skabe et bedre miljø for sig selv. Forandringen, som bæveren er ansvarlig for, påvirker også mange andre organismer, som lever i samme område.«

Irja Ida Ratikainen synes, at det nye studies fund er spændende. Specielt, fordi det er en adfærd, som kan have ganske stor effekt på det omkringliggende miljø.

Hun siger, at forskerne på en overbevisende måde viser, at store pattedyr som heste og lignende kan grave brønde.

»De viser også ganske overbevisende, at brøndene bliver brugt af andre dyr.«

Alligevel er det vanskeligt at sige ud fra studiet, hvilken effekt det rent faktisk har på økosystemerne, siger hun.

»De har ikke set på udviklingen over tid og på forskellen i et område henholdsvis med og uden denne adfærd. Studiet åbner for mange spørgsmål, meget er uafklaret,« siger hun.

Kan også være negative effekter

Irja Ida Ratikainen siger, at det er interessant, at det er ret store pattedyr, som udfører udgravningen.

»Vi mennesker har haft stor effekt på de store pattedyr i lang tid. Mange arter er gået drastisk ned eller er udryddet.«

Når arter dør ud, kan de ikke indføres i naturen på ny.

»I visse tilfælde har man forsøgt at indføre lignende arter. Det behøver ikke være arter, som er meget nært beslægtet. Men det, som er vigtigt, er, at disse arter har samme funktion i økosystemet.«

»Man har forestillet sig, at de kan hjælpe os eller økosystemet med et eller andet. Så ender det vældig ofte med, at de introducerede arter også har andre effekter, som ikke er ønskelige.«

Det bør man have i baghovedet, siger hun.

»Det er spændende, at der er positive effekter, men vi skal ikke glemme, at der også kan være negative.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.