Her er vinderne: Mikroskop-fotos af verden, som du ikke har set den før
En zebrafisk, klovnfisk i fosterstadiet og en farvestrålende larve er et udsnit af de smukke billeder fra Nikon Small World-fotokonkurrencen.
Denne frugtflagermus ligner lidt et spøgelse, men faktisk er den end ikke født endnu. Den er stadig på fosterstadiet. Billedet fik 20. pladsen på dette års Small World Nikon Fotokonkurrence (Foto: Daniel Knop Natur und Tier-Verlag NTV)
Denne frugtflagermus ligner lidt et spøgelse, men faktisk er den end ikke født endnu. Den er stadig på fosterstadiet. Billedet fik 20. pladsen på dette års Small World Nikon Fotokonkurrence (Foto: Daniel Knop Natur und Tier-Verlag NTV)
Ved Nikons Small World-konkurrence kan man hvert år opleve den smukke verden, der gemmer sig for det menneskelige øje.
Den bliver tydelig igennem kameraer, som formår at tage billeder med 'traditionelle' mikroskoper, der indfanger lyset.
Dette års vinder i fotokonkurrencen er en helt særlig baby-zebrafisk. Fotoet, der i virkeligheden består af hele 350 forskellige billeder, viste sig at rumme en overraskende opdagelse.
Via billederne blev det nemlig tydeligt for forskergruppen bag, at fisken gemmer på noget, man troede kun fandtes i pattedyr: lymfekar i kraniet.
Annonce:
»Billedet er smukt, men det viser også, hvor potent zebrafisken kan være som forklaringsmodel for lymfekars udvikling,« siger Daniel Castronova i en pressemeddelse fra konkurrencen. Han leder forskergruppen fra det amerikanske National Institute of Health, der har stået bag vinderbilledet.
Fordi zebrafisken er utrolig nem og hurtig at opfostre, gør opdagelsen det muligt at foretage mere effektive undersøgelser af lymfekar.
Dét resultat kan hjælpe på alt fra kræftbehandling til forskning i Alzeimers sygdom, skriver Nikon Small World i pressemeddelelsen.
Zebrafisken viste sig at gemme lymfeknuder inde i kraniet. Det har man hidtil troet, kun fandtes i pattedyr. (Foto: Daniel Castranova)
Her er en række af de øvrige fotografier i konkurrencen, der ikke vandt hovedprisen, men som bestemt giver et særpræget indblik i verden, som den ser ud, når man zoomer helt ind.
Klovnfiskfostre
Andenpladsen gik til dette smukke foto af klovnfiskfostre (Amphiprion percula) i forskellige udviklingsstadier, hvor man får lov til at betragte, hvordan livet spirer inde i det lille æg. På dag 1, dag 3 (om morgenen og så om aftenen), dag 5 og dag 9.
(Foto: Daniel Knop)
Snegletunge
Dette farvestrålende billede, som kom på tredjepladsen, ligner mest af alt noget fra en sci-fi-film. Faktisk er det et nærbillede af en ferskvandssnegls tunge.
(Foto: Dr. Igor Siwanowicx)
Hjerneceller
Måske sker det her lige nu oppe i hovedet på dig. På billedet ser du nemlig en kobling mellem hjerneceller i hippocampus. Smukt, ikke?
Denne super mærkelige larve tilhører familien glasmyg (Chaoboridae). Når den bliver stor, får den vinger og bliver til en myg. Men hvis den er mindre heldig, kan den ende som fiskefoder i et akvarie.
Egentlig ligner det et landskab, hvor feer kunne bo. I virkeligheden er det krystaller, der er opstået efter, man har opvarmet ethanol og en vandopløsning, der indeholder aminosyrerne L-glutamin og beta-alanin.
(Foto: Justin Zoll)
Farvestrålende møl
Dette farvestrålende billede af bogong-møllet er taget med en 5X zoom-linse og derefter digitalt forstørret. Det australske møl har fået sit navn af aboriginerne, der kalder den bugung, der henviser til insektets brune farver
Her ser du hebe-planten omgivet af konfetti-agtig pollen. Planten bærer smukke blomster og er opkaldt efter den græske gudinde af samme navn, der var kop-bærer (tjener og mundskænk) på Olympen. Her serverede hun nektar for guderne, inden hun giftede sig med Heracles. Det er ham, som romerne kaldte Hercules.
For at se dette indhold skal du acceptere funktionelle cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
Podcasten Brainstorm
Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.
For at podcast-afspilleren kan vises, skal du acceptere funktionelle cookies.
Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.
Hovsa! Her skulle en video ligge. Men da du ikke har accepteret marketing-cookies, som YouTube-afspilleren bruger, kan videoen ikke blive vist.
Klik her for at ændre dit samtykke
Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv
Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.
Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.
Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.
Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.
Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.
Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.
Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.