USA er suverænt det land, der bruger flest penge på sit militær. Og pengene bliver naturligvis ikke kun brugt på de store hangarskibe og de hurtige jetfly.
Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA), der hører under det amerikanske forsvarsministerium, er en af de enheder, der har fokus på mindre, højteknologiske løsninger, som minder om noget, vi plejer at opleve i James Bond-film.
DARPA har for nylig præsenteret nogle af de projekter, som de for tiden arbejder på, på en udstilling i den amerikanske delstat Virginia.
Nogle af de sjoveste opfindelser har nyhedssitet LiveScience snuset op – så nu har du en chance for at få et blik ind på fremtidens slagmark.
LÆS OGSÅ: Professor: Dræberrobotter er en fantastisk idé
Sådan undgår man, at våben ryger i fjendens hænder
På samme måde som elektronikken findes overalt i vores dagligdag, er de mange små elektroniske komponenter og løsninger blevet uundværlige i militæret.
Men der er efterhånden så mange af dem, at man næsten kan være sikker på, at nogle af dem vil blive glemt eller efterladt på krigsmarken, hvor fjenden kan få fat i dem.
Derfor er DARPA i gang med at udvikle, hvad de kalder for ‘vanishing programmable resources’, som kan programmeres til at opløse sig selv, hvis fjenden napper dem, eller hvis man ikke længere har brug for dem.
På den måde vil amerikanerne kunne undgå, at fjenden kommer til at bruge de amerikanske opfindelser mod de amerikanske soldater.
Det er også planen, at samme slags selvopløsende teknologi skal kunne bruges til mere fredelige formål – for eksempel til at iagttage naturen eller endda til at diagnosticere og behandle sygdomme inde i en menneskekrop.
Kameraer skal integreres i soldater-smartphones
Udviklerne fra DARPA sidder også og roder med mobiltelefoner. Målet er at producere små, varmefølsomme kameraer, som man kan integrere i soldaternes smartphones.
Kameraerne skal have en opløsning på 640 x 480 pixels og skal koste mindre end 500 dollar (cirka 2.960 kroner). Det er meningen, at de i nogle tilfælde skal erstatte de store natkikkerter, som man bruger i dag.
Endnu et fokusområde er de såkaldte ‘chip-scale atomic clocks’, som skulle være 1/100 så store og 1/50 så energikrævende som de traditionelle atomure. De nye små atomure skal desuden kunne modstå signal-jammere.
Støvler erstatter GPS
Den præcise GPS-teknologi har længe været anvendt i militæret, men den er faktisk ikke altid brugbar, hvis soldaten for eksempel befinder sig inde i en bygning.
Teknologien er derudover sårbar, fordi det er muligt for fjenden at forstyrre den.
Derfor er forskere fra Carnegie Mellon University i Pittsburgh i gang med at udvikle et ‘GPS-frit’ positioneringssystem, der vil bruge soldaternes støvler til at holde øje med deres position.
Teknologien går under navnet micro-inertial navigation technology (MINT) og består af en mini-radar og flere sensorer, der sidder fast på støvlerne.
Hvordan går vi i krig uden at miste soldater?
Også når det drejer sig om mini-droner, er DARPA i gang med at udvikle nye løsninger.
Nogle af dem er så små, at det i bogstaveligste forstand er svært at få øje på dem. Allerede i 2011 lancerede amerikanerne en flyvende drone-dims, der er på størrelse med og vejer endnu mindre end et AA-batteri.

USA har i det hele taget førertrøjen, når det gælder udvikling af militærdroner, som bliver brugt til at overvåge og angribe mål forskellige steder i verden.
Andre lande er dog også begyndt at poste mangecifrede beløb i droneteknologi, der er et af det hyppigste svar på det afgørende spørgsmål, som optager de forskellige landes forsvarsministerier, og som udstillingen i USA også er et udtryk for: Hvordan går vi i krig uden at miste soldater?
LÆS OGSÅ: Skal vi give krigsrobotter lov til at dræbe?
Ifølge specialkonsulent ved Forsvarsakademiet Peter Kim Laustsen er svaret – eller svarene – på dette spørgsmål ofte afgørende i forhold til udviklingen af de moderne krigsteknologier. Selv fremhæver han især tre svarmuligheder – droneteknologi, selvkørende maskiner/robotter og cyberkrig.
Væk med det svageste led
Droneudviklingen har været en succes, fordi den tager det svageste led – piloten – ud af flyet, forklarer Peter Kim Laustsen.
»Et traditionelt rekognosceringsfly, som bliver styret af en pilot, har modsat dronen en naturlig begrænsning i forhold til, hvor lille det kan blive. Og i et jagerfly skal piloten kunne klare g-påvirkningerne og skaber derfor manøvreringsbegrænsninger for flyet,« siger specialkonsulenten.
Han fortæller, at de moderne pilotløse jagerfly, der bliver styret ‘hjemme’ fra basen, kan bevæge sig voldsommere end jagerfly, som bliver styret af piloter – netop fordi operatørerne af de pilotløse fly ikke skal tage hensyn til piloternes fysik.
Ellers kan de pilotløse jagerfly ‘stort set det samme’ som et traditionelt jagerfly.
Derudover risikerer man ikke pilotens liv, hvis flyet bliver skudt ned, og på den måde formår man at svare på spørgsmålet om, hvordan man kan føre krig uden at miste soldater.
Den eneste ulempe ved de pilotløse fly er, at en pilot kan have bedre udsyn i forhold til operatøren, der styrer flyet.
Chaufførløse maskiner mindsker tab
Også selvkørende maskiner/robotter, der er beregnet til at få soldaterne »helt væk fra krigszonerne på jorden«, kan føre krig uden fare for mandskabet, fortæller Peter Kim Laustsen. Det drejer sig blandt andet om lastbiler og andre køretøjer, som kan klare sig uden chauffører.
Der er jo stadigvæk en del opgaver, som fly ikke kan klare. En del af dem kan blive løst af de chaufførløse maskiner og militærrobotter, siger Peter Kim Laustsen:
»Og så sparer man også politisk kapital, hvis der ikke er menneskelige tab i en mission, som der måske i forvejen ikke er den helt store opbakning til i befolkningen,« fastslår han.
Når det drejer sig om for eksempel hangarskibe og ubåde, vil der også være en reducering af personale og yderligere digitalisering, spår eksperten.
Cyberkrig smadrer fjendens infrastruktur
Det tredje og sidste vækstområde, Peter Kim Laustsen peger på, er elektronisk krigsførelse, hvor det drejer sig om at (mis)bruge den digitalisering, som det moderne samfund har været igennem.
Man kan for eksempel ‘smadre fjendens infrastruktur’ ved at ramme vand, el, banker og aktiekurser.
»Flere og flere stater poster penge i det,« fortæller Peter Kim Laustsen.
Også i Danmark har man opgraderet på området ved at oprette Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.
\ Center for Cybersikkerhed
Det danske Center for Cybersikkerhed skal ifølge centrets hjemmeside løse tre hovedopgaver:
- Styrke Danmarks modstandsdygtighed mod trusler rettet mod samfundsvigtig informations- og kommunikationsteknologi (ikt)
- Sikre forudsætningerne for en robust ikt-infrastruktur i Danmark
- Varsle om og imødegå cyberangreb med henblik på at styrke beskyttelsen af danske interesser
Peter Kim Laustsen hæfter sig ved, at det også er meningen, at de danske eksperter skal kunne udføre offensive aktioner mod udenlandske systemer – og ikke blot være i stand til at forsvare Danmark fra eventuelle cyberangreb som det, der blev omtalt af DR Nyheder og andre danske medier i den seneste tid.
Ifølge DR Nyheders oplysninger drejede det sig om om spionage mod fem danske forsvarsvirksomheder, der blev angrebet af kinesiske hackere fra i hvert fald 2008 til og med 2012.
– Der var tale om et angreb, som var avanceret, målrettet, og som foregik over en længere periode, siger Thomas Lund Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed, til DR Nyheder.