Havmåger kan vise vejen for droner i byerne
Antallet af måger i byerne stiger år for år til stor gene for byboere. Mågerne støjer, spreder skrald, og de mest modige spiser mad direkte fra cafébordene. Men vi bør påskønne mågerne, for vi kan lære meget af dem, mener disse to forskere.
måger flyveveje droner kortlægning urbane miljøer bebyggelse flyve kontrolsystemer luftstrømme turbulens vindforhold

Antallet af sildemåger og svartbage er faldet i mange landdistrikter, men steget i mange byer. Det er der adskillige årsager til. Mågerne har let ved at finde yngle- og redepladser, har let adgang til føde i byerne og har opnået en tillært tolerance af mennesker. (Foto: Shutterstock)

Antallet af sildemåger og svartbage er faldet i mange landdistrikter, men steget i mange byer. Det er der adskillige årsager til. Mågerne har let ved at finde yngle- og redepladser, har let adgang til føde i byerne og har opnået en tillært tolerance af mennesker. (Foto: Shutterstock)
Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Havmåger er en sand plage for byboerne. De snupper mad fra cafébordene og lige ud af hænderne på os, støjer, dukker ned i skraldspandene og spreder skraldet.

Mange mener, at de er blevet en langt større gene, end de almindeligvis meget upopulære duer og rotter.

Antallet af måger i byerne stiger år for år. Antallet af sildemåger og svartbage er faldet i mange landdistrikter, men steget i mange byer.

Det er der adskillige årsager til. Mågerne har let ved at finde yngle- og redepladser, let adgang til føde i byerne og har erhvervet sig en tillært tolerance af mennesker.

I vores seneste studie foreslog vi, at bymidterne også leverer lette flyveveje, hvilket er endnu en attraktion for fuglene.

LÆS OGSÅ: Hvordan skræmmer man fugle væk?

Den turbulente himmel

Vi er landdyr, så det er svært for os at forestille os, hvad det vil sige at bevæge sig i et medium, der også bevæger sig.

Hvis vi svømmer alene i en swimmingpool, er det lettere at bevæge sig igennem vandet, fordi det ikke er blevet oprørt af en anden person.

Og det er bare turbulens i en meget lille målestok; forestil dig, hvor svært det kan være at svømme i havet, hvor tidevandet trækker dig tilbage samtidigt med, at du forsøger at nå ind til bredden igen. Sådan må det føles at være en fugl.

Prøv nu at forestille dig, at du skal svømme i havet hver dag for at komme på arbejde.

Sommetider følger strømningerne den retning, du svømmer; sommetider gør de ikke. 

Strømningerne og vandets omskiftelighed har en stor effekt på, hvor meget du skal anstrenge dig.

Hvis vi var nødsagede til at svømme i havet hver dag, ville vi blive rigtig gode til at forudsige, hvordan strømningerne og havet vil opføre sig.

LÆS OGSÅ: Se, hvad der kan ske, hvis du bliver ramt af en drone

Luftstrømmene har markant effekt på flyveadfærd

Det er en udfordring, fuglene står over for hele tiden. Luften står praktisk talt aldrig stille, og det har en markant effekt på flyveadfærden.

I vores studie så vi på, hvordan mågerne bruger de stigende luftstrømme, der er genereret af bygningerne, til at flyve uden at baske med vingerne.

Vi benyttede kystbyen Swansea i Wales som lokation for vores forskning, og vi fandt, at mågerne faktisk ændrede deres flyveveje under visse vindforhold for at drage fordel af de opadgående trækvinde, der var at finde omkring en række hoteller, der grænser op til bugten.

Vi kender allerede til tilsvarende energibesparende strategier blandt trækfuglene, når de drager afsted på deres lange trækruter, men vi kender knapt så meget til fuglenes måde at bruge dem, når de bevæger sig rundt til dagligt.

LÆS OGSÅ: For og imod: Skal vi bruge droner i krig?

Visualisering af havmågernes flyvevej ved Point Arena Lighthouse, Mendocino, Californien.
(Video: Jesse Rockwell via YouTube)

Selv relativt lave bygninger har en effekt

For at lære mere om mågernes flyveveje benyttede vi laser rangefinder-kikkerter for at afsløre, hvilken kurs de højtflyvende fugle fløj i, ved hjælp af de opadgående trækvinde genereret af hotelbygningerne.

Vores optegnelser blev kombineret med en forenklet computermodel af luftstrømmene omkring hotellerne langs kysten og mågernes flyveegenskaber.

Vores fund indikerer, at mågerne bruger en særlig strategi, der giver dem større kontrol selv ved kraftige sidevindstød.

De viser, at menneskeskabte strukturer kan ændre fuglenes flyveveje ved at ændre luftstrømmene – selv strukturer, der ikke er mere end et par etager høje.

Vi tror, at urbane miljøer associeres med lave flyveomkostninger, fordi bygningerne leverer rigelige opadgående trækvinde selv under en række forskellige vejrforhold.

LÆS OGSÅ: Måger i kølvandet på klimaforandringer

Urbane miljøer er ikke uden risici for mågerne

Men det ikke uden visse risici, at fuglene får sig en billig flyvelejlighed på luftstrømmene.

Urbane miljøer skaber meget komplekse luftstrømninger. 

For at inkludere det i vores beregninger, kortlagde vi mågernes nøjagtige positioner i relation til luftstrømmene over hotellerne for at identificere, om de ændrede sig i takt med, at vindstyrken steg.

Denne interessante flyvestrategi hjælper ikke kun med at skabe en bedre forståelse af mågernes liv; den kan også vise sig at være nyttig, når vi skal kortlægge flyveveje for droner (UVA - Unmanned Aerial Vehicles) i det urbane landskab.

Vores resultater viser, at selv små bygninger kan have store implikationer for energibehovet og flyvekontrollen – både blandt mågerne og for dronerne.

LÆS OGSÅ: Nu kan droner selv styre uden om forhindringer

måger flyveveje droner kortlægning urbane miljøer bebyggelse flyve kontrolsystemer luftstrømme turbulens vindforhold

Biologer og ingeniører kan lære meget af hinanden

Vi var helt beviste om, at forskere inden for biologien og ingeniørvidenskaben kan lære rigtig meget af hinanden lige på dette område.

Vindstød og turbulens har en større effekt på små UAV-droner med faste vinger (som et traditionelt fly) end på større luftfartøjer, fordi vindhastigheden er sammenlignelig med deres ‘true airspeed’ (den fart, flyet har i forhold til den omgivende luft, red.)

Det er en stor udfordring at flyve lavt i de urbane omgivelsers meget komplekse luftstrømningsfelter tæt på bygningerne; en udfordring, de fleste kontrolsystemer endnu ikke kan kapere.

Ved at granske den måde fuglene, der har en tilsvarende vægt og størrelse, overvinder disse udfordringer, kan vi få en hjælpende hånd i kortlægningen af UAV-donernes flyveveje og udviklingen af kontrolsystemer til brug i lignende omgivelser.

Så næste gang du bliver irriteret over alle mågerne, muligvis på udkig efter din vaffelis, mens du promenerer langs kysten, så husk at påskønne de mange komplekse overvejelser, disse fjerbeklædte piloter skal gøre sig hvert eneste sekund, i takt med at de reagerer på deres stadig foranderlige omgivelser på en måde, som ingeniørerne (endnu) kun kan drømme om.

LÆS OGSÅ: Forskere vil have EU til at lave regler for droner

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Måger, Laridae

På verdensplan er der 51 arter i mågevadefuglenes orden.

Tidligere var de fleste arter placeret i samme slægt, Larus. Nyere undersøgelser har vist, at arterne skal placeres i flere slægter, blandt andet Leucophaeus og Chroicocephalus.

Af udseende er mågerne en meget homogen gruppe, men størrelsen varierer betydeligt (25-79 cm, vingefang 70-170 cm). Deres vinger er lange, næbbet ret langt og som regel kraftigt, og fødderne er forsynet med svømmehud mellem de tre fremadrettede tæer. Hos de allerfleste er undersiden hvid, mens ryg og vingeoversider er grå eller sorte, sjældent hvide.

De fleste måger findes ved havkyster, hvor mange af dem lever af opskyllede dyr i tidevandszonen, men nogle er fiskespecialister, og i yngletiden tager større arter en del æg og unger fra andre fugle.

Et mindre antal arter fanger fisk og hvirvelløse dyr på det åbne hav, mens en del lever i indlandet fjernt fra kysten, enten i yngletiden eller hele året; her tager de ferskvandsdyr, insekter og regnorme.

Visse mågearter har effektivt været i stand til at udnytte fiskeriaffald og åbne lossepladser, hvilket undertiden har ført til en dramatisk tilvækst i bestandene.

Med moderniseringen af havnefronterne flytter flere måger ind i byerne, til stor gene for beboerne, blandt andet fordi måger støjer og kan optræde aggressivt, når de beskytter deres unger.

  • Måger er rigtig gode til at overleve. De kaldes opportunister, fordi de spiser så mange forskellige ting i naturen.
  • Måger yngler i kolonier med reden på jorden.
  • Før i tiden indsamlede man mågeæg og unger og spiste dem. Det blev forbudt i 1994.
  • Måger er farlige i nærheden af lufthavne. Flyvemaskinerne kan ramme dem ved start og landing. Ofte er græsset mellem startbanerne så højt, at mågerne ikke vil være der.
  • Hættemågen er den almindeligste måge i Danmark.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.