Hunden kaster et længselsfuldt blik mod middagstallerkenen. Lasagnen dufter himmelsk, og brødskiven med det halvtsmeltede smør ser bestemt også lækker ud.

Hunde er meget sociale, og mange vil gerne spise det samme som deres ejer. Det kan være fristende at give efter for det tiggende blik. Også katte insisterer til tider på at smage på aftensmaden.

Øystein Ahlstrøm, som er professor ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU) og ekspert på hunde og kattes ernæring, leverer svaret på, hvad vi kan give hunde og katte af rester.

Få madvarer er direkte farlige for hunden, så det er sjældent, at det går helt galt, hvis vi giver efter og stikker hunden lidt rester i ny og næ - vel og mærke hvis vi er påpasselige med, at hunden ikke får noget, som kan resultere i forgiftning, så som løg, hvidløg eller chokolade (se listen under artiklen).

Katte spiser som regel ikke uvante ting. Men hvis vi tit giver vores husdyr madrester, er der visse ting, som er gode at holde for øje.

Hundefoder dækker hele næringsbehovet

Kommercielt foder er sammensat, så hunden får hele sit næringsbehov dækket ved hvert eneste måltid. Derfor er det let bare at fylde hundeskålen og så ikke tænke videre over det.

»Hvis vi sammenligner med mennesker, og hvordan vi spiser, så får vi jo ikke alle de nødvendige næringsstoffer ved hvert måltid. Det gør heller ikke så meget, så længe vi spiser balanceret i løbet af en vis periode,« forklarer Øystein Ahlstrøm.

Det samme gælder også for hunde, men de har ikke mulighed for at balancere det selv.

Hvis vi giver hunden madrester, skal vi skære ned på det kommercielle foder, så hunden ikke bliver overvægtig. Desuden skal vi også passe på, at hunden ikke ender med at få en ubalanceret kost, selv om Øystein Ahlstrøm understreger, at der skal ret meget til.

»Hvis vi vil gøre god brug af madresterne ved at give dem til hunden, så synes jeg, at det er positivt. Man skal tænke på samme måde, som når vi sammensætter maden til os selv, tænke på proteinerne først og fremmest og så lidt på kulhydrater og fedt.«

LÆS OGSÅ: Hvad må jeg ikke fodre min hund med i julen?

Man kan trygt give enkle råvarer

Øystein Ahlstrøm anbefaler, at vi giver hunden enkle råvarer, hvis vi vil give den noget ekstra.

Madresterne bør ikke udgøre mere end 25 procent af fodermængden, med mindre man virkelig ved, hvad man gør, og formår at sammensætte foderet selv med alle de nødvendige næringsstoffer.

»Hvis man bare holder sig til ren fisk, kød og eksempelvis kartofler, så kan man være ret sikker på ikke at gøre noget galt.«

Kylling, fisk og fars indeholder meget protein, mens kartofler både indeholder proteiner og stivelse.

Det er heller ikke et problem, hvis hunden får grøntsager, og hvis de er kogte, letter det fordøjelsen. Kogte æg går også an. En skive brød med smør og leverpostej indeholder mange næringsstoffer, som hunden har brug for,« siger Øystein Ahlstrøm.

Det er ikke farligt for hunden at spise mad med stivelse, som eksempelvis lidt brød eller kogt ris.

»I kommercielle foderprodukter er halvdelen korn; det er en masse stivelse.«

Vegetabilske olier og fiskeolier kan også være en god ting, fordi de indeholder essentielle fedtsyrer.

LÆS OGSÅ: Lufter du din hund nok?

Undgå krydret mad

Hvad med brun sovs?

»Næh,« svarer Øystein Ahlstrøm, som trækker lidt på det.

Brun sovs indeholder nemlig krydderier. 

Han anbefaler også at undgå krydret mad ved at holde eksempelvis de indiske retter og tacokødet langt væk fra hundeskålen.

Hunde tager ikke nødvendigvis skade af krydret mad, men det er uvant for hundemaverne.

»Det er nok bedst at bruge rene råvarer,« gentager han.

Ændrer hundens afføringsmønster

Uvant mad kan forstyrre hundens afføringsmønster.

»Sådan er det jo også for mennesker. Hvis vi spiser kåldolmere den ene dag og noget helt andet den næste dag, kan vi mærke en forskel i fordøjelsen. Men hos hunde er det dog negativt. De kan få løs mave,« siger Øystein Ahlstrøm, som fortsætter:

»En hund, som plejer at skulle tømme maven to gange om dagen, skal lige pludselig tre gange, eller måske vil den ud i løbet af natten. Det kan være negativt, ikke for hunden nødvendigvis, men for ejerne som er nødt til at stå op, eller hvis der sker en 'ulykke' på gulvet. Der er altså praktiske aspekter at tage hensyn til.«

LÆS OGSÅ: Sådan viser hunde følelser med forskellige ansigtsudtryk

Kød alene dækker ikke hele næringsbehovet

Knogler er den vigtigste fosfor- og kalciumkilde for ulve og vilde katte. Det er stoffer, som især er vigtige for dyr, som vokser.

En af de mest almindelige fejl er at give rent kød eller fisk uden ben eller en anden kalciumkilde, hvis man laver hjemmelavet foder til hundehvalpe eller kattekillinger, forklarer Øystein Ahlstrøm.

Et eksempel er katte, som kun får tunfisk fra dåse, eller en hundehvalp, som kun får kød.

»En ulv spiser hele byttedyret, som indeholder alle de nødvendige næringsstoffer. Vi mennesker spiser almindeligvis kun muskelkødet - det er dét, som vi kan lide - men egentlig er de mest næringsrige dele af byttedyret indvoldene, leveren, nyrerne, blodet, hjernen også videre, som vi almindeligvis ikke spiser. Vilde rovdyr spiser også knoglerne,« siger forskeren.

Øystein Ahlstrøm fortæller, at hvis unge kæledyr ikke bliver fordret korrekt, kan manglen på kalcium i ekstreme tilfælde resultere i, at kroppen tager kalciummet fra dyrets skelet:

»Jeg har hørt om tilfælde, hvor ejeren er kommet med halvvoksne katte til dyrelægen. På røgtenbillerne, som blev taget, så det ud som om skellet manglede. Manglen på kalcium har gjort, at der ikke dannes en hård struktur i knoglerne, som bliver meget bløde, og som derfor ikke kan ses tydeligt på billedet.«

LÆS OGSÅ: Mennesker har gjort hunde hjælpeløse

Kødben - eller ej?

Men hvis man giver hunden kødben, risikerer man samtidig, at knoglestykker sætter sig fast i tænderne - eller i værste fald sætter sig fast i tarmene.

Knoglerne er meget svære at fordøje, så hunden risikerer at få diarré eller opkast. Alligevel kan mange hunde sagtens gnave på kødben. For hunderacer med korte snuder og underbid kan det dog godt give lidt problemer.

Fordelen ved at give hunden et ben at gnave på er, at det fjerner plak og tandsten.

Et studie, som Øystein Ahlstrøm gennemførte i fællesskab med en brasiliansk forsker, viste, at hunde, som fik lårben fra kvæg, halverede mængden af plak på blot tre dage. Det kan du læse mere om i denne artikel fra NMBU.

Det er mest sikkert at give hunde knogler fra kvæg, som er meget hårde, og som de ikke kan knuse.

»De fleste hunde kan rigtig godt lide at få ben. Det er noget andet end almindelig mad. De forsvarer det på en anden måde over for andre hunde, og graver det gerne ned. Dyrevelfærdsmæssigt virker det meget positivt,« siger Øystein Ahlstrøm og fortsætter:

»Her må ejeren selv vælge. Der er en risiko forbundet med det.«

Hvis man ønsker at give sin hund et ben at gnave i, anbefaler Øystein Ahlstrøm at begynde, mens hunden er ung:

»Her tager de det nemlig med ro og tygger på det. Hvis hunden ikke er vant til at få kødben, og de tror, at hundeejeren ikke vil have, at de spiser det, begynder de måske at skynde sig og tage nogle voldsomt store bidder.«

LÆS OGSÅ: Hunde skal trænes i små doser

Når det bliver for meget

En ulempe ved at give hunden madrester er, at den kan blive anmassende og overvægtig.

»Der er fare for, at hunden tager over. Når du sætter dig ved bordet, så lægger den sig ved siden af som et psykologisk kneb. Det kan gå så langt, at de nærmest tager brødet ud af hånden på dig, så snart du har smurt det,« siger Øystein Ahlstrøm.

»Det er meget vigtigt, at man giver maden i en kontrolleret proces, ellers kan de tage over og blive nogle værre tyranner,« advarer han.

Det gælder især, hvis ejeren har lidt dårlig samvittighed; måske er hunden meget alene, eller måske ved man, at man ikke har gået tur nok her på det seneste.

»Mange føler, at lidt mad kan kompensere for den dårlige samvittighed.«

LÆS OGSÅ: Hvad tænker hunde om mennesker?

Advarer mod fedtrig mad

I en Videnskab.dk's artikel 'Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid', advarer professor Charlotte Reinhard Bjørnvad mod at give for meget fedtrig og uvant mad som rester efter julemiddagen.

Hun er tilknyttet Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Sektion for Medicin, Onkologi og Veterinær Klinisk Patologi ved Københavns Universitet.

»Hunde tåler ikke de store kostændringer. Det giver større risiko for diarré og akut mavebetændelse, hvis de får noget, de ikke er vant til. Et julemåltid svarer til en tur til Indien for os andre,« fortæller hun.

Hun tilføjer, at det kan øge risikoen for, at hunden udvikler betændelse i bugspytkirtlen, hvilket kan være alvorligt.

»Der er store variationer hundene imellem, når det kommer til, hvor meget de kan tåle, men det er bedst ikke at give dem fedtrig mad,« understreger Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Men heller ikke hun kan se noget galt i, at hunden får lidt rester.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Kan du få din hund til at gabe, når du gaber?

LÆS OGSÅ: Hunde kan ikke bare føle, men også handle på empati

LÆS OGSÅ: Din hund forstår bogstaveligt talt, hvad du siger

LÆS OGSÅ: Det får din hund ud af at se fjernsyn