H.C. Ørsted opdagede aluminium, men tog ikke sin opdagelse alvorligt
Ørsted, den store fysiker, var også en stor kemiker. I 1825 fremstillede han som den første grundstoffet aluminium, men først 100 år senere blev hans opdagelse anerkendt.
Ørsted_statue_Oxford_University_Museum

Gipsstatuen af Ørsted opstillet i 1885, der står på Oxford University Museum of Natural History. (Foto: Andrew Gray / CC BY-SA 3.0)

Gipsstatuen af Ørsted opstillet i 1885, der står på Oxford University Museum of Natural History. (Foto: Andrew Gray / CC BY-SA 3.0)

Aluminium er det mest almindelige metal i jordskorpen, hvoraf det udgør 8,3 procent og dermed overgår jern med dets 5,6 procent.

Opdagelsen af det vigtige metal skyldes H.C. Ørsted, der dermed er den eneste, danske videnskabsmand, der har opdaget ét af det periodiske systems 118 grundstoffer.

Da han i 1825 meddelte sin fremstilling af »en Metalklump, som i Farve og Glands noget nærmer sig Tinnet«, var han imidlertid påfaldende beskeden, uden at tillægge sin opdagelse nogen videre betydning.

Ja, han forærede den nærmest til en ung, tysk kemiker, der forbedrede Ørsteds metode og gennem det meste af et århundrede blev anset for aluminiums egentlige opdager.

Hvad var det, Ørsted fandt ud af i 1825? Og hvorfor mistede han interessen for en opdagelse, hvis betydning kan sidestilles med hans opdagelse af elektromagnetismen?

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden

Hvad lerjorden gemte

I starten af 1800-tallet vidste kemikere, at visse typer lerjord indeholdt en metallisk substans, som englænderen Humphry Davy i 1808 foreslog at kalde 'aluminum', og som andre kaldte 'aluminium'.

Davy havde ad elektrisk vej isoleret metallerne natrium, kalium og calcium og håbede på tilsvarende måde at kunne isolere aluminium fra lerjorden.

Hverken han eller andres anstrengelser lykkedes dog, så metallet forblev ukendt, indtil Ørsted i slutningen af 1824 tog sig af sagen.

Ørsted havde netop indrettet et nyt kemisk laboratorium i gården ved Studiestræde 6, og her fandt han en ny metode til at fremstille vandfrit aluminiumchlorid (AlCl3) ud fra det aluminiumoxid (Al2O3), der er så righoldigt i lerjord.

Desuden indså han, at det vandfri chlorid ved opvarmning med kalium kunne reduceres til det frie metal.

De eksperimenter, han foretog, resulterede faktisk i en klump aluminium, om end den var uren.

Leerær?

Ørsted meddelte sin opdagelse til Videnskabernes Selskab 18. februar 1825 og kort derefter også i Dansk Litteraturtidende.

Ved et møde i Selskabet 8. april samme år fremviste han en prøve af det nye metal.

Opdagelsen blev også nævnt i internationale tidsskrifter, men uden at den vakte større opmærksomhed, og uden at Ørsted selv søgte at promovere sin opdagelse.

Tværtimod, han kommenterede den kun kortfattet uden siden at vende tilbage til det nye grundstof og dets egenskaber.

I sin selvbiografi fra 1828 beskrev han sin fremgangsmåde med blot en enkelt sætning.

Set fra vort perspektiv var Ørsteds mangel på interesse ejendommelig, men hverken han eller andre kunne dengang forudse den betydning, metallet senere ville få.

Som dansk navn foreslog Ørsted det håbløse 'Leerær', hvor 'ær' er en gammel dansk betegnelse for metal, mens han som international betegnelse anvendte det latinsk afledede 'argillium'.

ørsted_forsøg_kemi_Aluminiumschlorid

Ørsteds syntese af vandfrit aluminiumchlorid (AlCl3) som gengivet i en dansk lærebog fra 1853. 

Ingen af navnene slog an, for kemikerne foretrak det allerede kendte aluminium.

Travlt forskerliv skyggede for opdagelsens storhed

Årsagen til Ørsteds passivitet var formentlig ganske banal, nemlig at hans undervisning og mange andre gøremål af en administrativ og organisatorisk art ikke gav ham tid til selv at udforske det nye metal.

I 1824 havde han grundlagt Selskabet for Naturlærens Udbredelse og ikke mindst arbejdet med dette selskab lagde beslag på hans tid og kræfter.

Desuden var han ved at varme op til de planer, der i 1829 resulterede i oprettelsen af Polyteknisk Læreanstalt, forløberen til det nuværende DTU, Danmarks Tekniske Universitet.

Ørsted måtte prioritere sine opgaver, og aluminium lå ikke højt på listen.

Fra Ørsted til Wöhler

I september 1827 mødte Ørsted i København den 27-årige tyske kemiker Friedrich Wöhler, som han fortalte om sine eksperimenter med lerjordens metal.

Generøst opfordrede han Wöhler til at overtage og videreføre arbejdet, hvilket da også skete.

I en række vigtige afhandlinger forbedrede Wöhler den metode, Ørsted havde angivet, og bestemte som den første en række af aluminiums egenskaber, herunder dets påfaldende lave vægtfylde for et metal på blot 2,7 g/cm(til sammenligning er jerns vægtfylde 7,9 og blys hele 11,3).

Wöhlers aluminium lignede dog slet ikke Ørsteds, for det havde form af et mørkt, usmelteligt pulver, mens Ørsteds metalklump kunne smeltes i et glasrør.

Blandt andet af disse grunde blev der rejst tvivl om, hvorvidt Ørsteds metalliske substans fra 1825 nu også var aluminium.

Ifølge Wöhler var Ørsteds metalklump snarere aluminiumsholdig kalium eller måske en legering af de to metaller.

Resultatet af Wöhlers arbejde blev, at han og ikke Ørsted fik tildelt æren for at have opdaget grundstoffet i 1827. Ørsted rejste ingen indvendinger, uinteresseret som han var i spørgsmålet om prioritet.

Efter Ørsteds død i 1851 gled hans afgørende bidrag til aluminiums opdagelseshistorie ud af såvel kemi- som historiebøgerne. Når hans eksperimenter fra 1825 blev nævnt, var de typisk betegnet som enten fejlagtige eller som blot en ufuldstændig foregribelse af metallet.

De fleste var enige om, at først med Wöhler var aluminium blevet isoleret som et nyt metal, hvorfor han var den egentlige opdager.

Et patriotisk metal

I 1920 fejrede man 100-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen efter alle kunstens regler. I mødet i København deltog 439 forskere fra de nordiske lande »med 181 ledsagende Damer«, som det hedder i mødeberetningen.

Den megen festivitas havde et udpræget nationalt præg, der yderligere blev styrket af genforeningen i juni samme år.

I en af de mange sange, der blev forfattet til lejligheden, siges det om Ørsted, at »han gjorde Danmark Ære og hele Verden Gavn / og hver Gang Verden nævner ham, da nævnes Danmarks Navn«.

I forbindelse med fejringen besluttede danske kemikere at undersøge, om det var tyskeren Wöhler eller danskeren Ørsted, der var den retmæssige opdager af aluminium.

Ørsteds metalklump fra 1825 fandtes ikke længere og kunne derfor ikke analyseres, men kemikerne kunne ved nøje at følge Ørsteds opskrift reproducere det oprindelige forsøg.

De slog fast, at Ørsted efter al sandsynlighed havde fundet det urene aluminiummetal to år før Wöhler.

Som Niels Bjerrum, en fremtrædende kemiker og professor ved Landbohøjskolen, konkluderede i en afhandling fra 1926, »det er på tide at genindsætte Ørsted som aluminiums opdager«.

Ørsted havde formentlig gerne delt æren

Der er i dag evidens for, at Wöhlers produkt indeholdt betydelige mængder kalium, mens Ørsteds blot indeholdt små mængder af kalium og kviksølv.

Ingen af produkterne var rent aluminium, men Ørsteds fra 1825 har formentligt været renere end Wöhlers fra 1827. Senest omkring 1940 blev Ørsteds prioritet til opdagelsen af aluminium anerkendt af de fleste kemikere.

Ørsted selv ville nok ikke have haft noget imod at dele prioriteten med Wöhler, hvis spørgsmålet da overhovedet interesserede ham.

Jubilæumsserie om Ørsted og elektromagnetismen

Videnskab.dk markerer 200 års-jubilæet for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen gennem en række artikler. 

Vi går helt tæt på Ørsteds historie, giver alletiders pædagogiske indføring i elektromagnetismen, og undersøger, hvordan opdagelsen påvirker videnskaben i dag.

Temaet er støttet af det landsdækkende formidlingsinitiativ HCØ2020. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.

Aluminiumsalderen

Da Ørsted døde i 1851, var aluminium blot en videnskabelig kuriositet, men et årti senere kunne metallet fremstilles i større mængder og begyndte så småt at påkalde sig industriel interesse.

Det var dog voldsomt dyrt og blev derfor mest benyttet til prydgenstande som den rytterhjelm, der blev lavet til Frederik VII, og som i dag kan ses på Rosenborg Slot.

Først fra midten af det 20. århundrede blev aluminium grundlag for en storindustri af enorme proportioner. I dag fremstilles der årligt 65 millioner tons af rent aluminium, der er helt afgørende for det moderne samfund.

Aluminium bruges for eksempel til emballage og dåser, i bygge- og transportsindustrien – eksempelvis består et jetfly af cirka 80 procent aluminium.

Mens Ørsted og hans generation levede i en kul- og jernalder, lever vi nu i en aluminiumsalder.

Bissens buste – nu som digital

I 1850 lavede den kendte billedhugger H.W. Bissen en buste af Ørsted, der senere blev gengivet i uglaceret porcelæn af Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Bissens arbejde var også forlæg for en model lavet af billedhuggeren Mathilius Schack Elo i 1937, som på initiativ af Nordisk Aluminiumsindustri A/S blev støbt i aluminium for derved at påpege Ørsteds opdagelse af det mageløse metal.

For at fejre 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen har forskere på DTU for ganske nylig lavet en digital kopi af busten bestående af ikke mindre end 150.000 datapunkter forbundet i 300.000 trekanter.

Ved hjælp af en særligt konstrueret 3D-scanner har de skabt en kopi af aluminiumsbusten, om end af den digitale slags, for at forstå, hvordan lys vekselvirker med aluminium.

Ørsted ville ikke have begrebet et kuk af, hvad der foregår på DTU Compute og DTU Imaging Center, men mon ikke han ville have værdsat resultatet fra den institution, han havde grundlagt for næsten 200 år siden?

Buste-kunst anno 1850 og 2020. Til venstre ses billedhugger H.W. Bissen buste af Ørsted fra 1850. Til højre DTU Computes digitale nyfortolkning af Bissens klassisk værk. (H.W. Bissen / DTU Compute)

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.