Langt under Londons gader, gemt godt væk i hemmelige bankbokse i Bank of England, findes guldbarrer til en værdi af 1.907 milliarder kroner.
En enkelt guldbarre vejer 12,4 kilo og er 4,2 millioner værd. Så her snakker vi altså ikke om den slags af chokolade.
Professor Martyn Poliakoff fra University of Nottingham giver dig i videoen ovenfor et sjældent glimt af ‘The gold bullion vault’, som er den bankboks, hvor England gemmer hele den del af landets formue, der er opbevaret i guld.
Alle lande opbevarer en del af deres formue i guld, da gulds værdi er meget stabil i forhold til værdien af valuta, der kan svinge meget.
Se i faktaboksen, hvor meget guld de enkelte lande ligger inde med.
LÆS OGSÅ: Kan man finde guld i Danmark?
Guldbarrerne bliver på hylderne, selvom de sælges
- USA: 8.133,5 ton
- Tyskland: 3.395,5 ton
- Den Internationale Valutafond : 2.451,0 ton
- Italien: 2.451,8 ton
- Frankrig: 2.435,4 ton
- Kina: 1.054,1 ton
- Schweiz: 1.040,1 ton
- Rusland: 934,5 ton
- Japan: 765,2 ton
- Holland: 612,5 ton
I bankboksen er guldbarene pakket på reoler med hylder, og på hver enkelt hylde ligger et ton guld, som har en værdi af 339 millioner kroner.
De ældste af guldbarrerne har ligget i bankboksen siden 1916.
»Det smukke ved guld som et kemisk element er, at det er meget ureaktivt. Det ser præcis ud, som det gjorde i 1916 og har ikke ændret overflade, farve eller form,« fortæller professor Martyn Poliakoff i videoen.
LÆS OGSÅ: Det bliver sværere og sværere at finde guld
Og det smukke guld bliver liggende under Londons gader, selvom det bliver købt og solgt.
»Alle guldbarrerne har hver deres nummer, ligesom din bil har en nummerplade. Når folk køber og bytter guldet, tager de ikke guldbarren med hjem, men nummeret overføres bare fra sælgers konto til købers konto,« siger Martyn Poliakoff.
En af grundene til, at grundstoffet er blevet så værdifuldt, er, at der findes så lidt af det. Hvis man tog alt det guld, der findes i hele verden, og satte det sammen til en terning, ville hver side på terningen kun være 20 meter.
LÆS OGSÅ: Derfor har guld altid været værdifuldt
Guld bruges i elektronik og medicinsk behandling
Det særligt smarte ved grundstoffet guld er, at det er meget ædelt og derfor ikke reagerer særligt let med andre kemikalier og gasser.
De eneste kemikalier, som guld reagerer med, er klor, fluor, kongevand, cyanid, brom og iod.
Da guld er meget utilbøjeligt til kemiske reaktioner, anvendes det ofte i elektronik. Det er en god leder af elektrisk strøm og bruges for eksempel i kontakter og stik, hvor der er en lav spændingsforskel.
Man bruger også guld i lægeverdenen. Visse guldholdige salte er infektionsbekæmpende og bruges blandt andet i behandlingen af gigt. Radioaktive isotoper af guld bruges i strålebehandling mod visse former for kræft.
LÆS OGSÅ: Guld kan bruges mod hjerneskader
Tandlæger bruger også guld, da det nemt kan tilpasses i broer og kroner, der matcher de tilbageværende tænder. Rent guld er nemlig det mest formbare materiale, der kendes. Et enkelt gram guld kan hamres ud til en kvadratmeter utroligt tyndt bladguld.
Endelig bruges guld selvfølgelig i smykker, hvor rene guldsmykker angives som 24 karat. Ved lavere karat indgår guldet i legeringer med andre metaller, som oftest sølv og kobber.
Hvis du vil være klogere på, hvor guldet egentlig kommer fra, kan du se endnu en spændende video her.