Guld – det mest værdifulde af alle grundstoffer
Grundstof nummer 79 med symbolet Au er utrolig værdifuldt, sjældent, tungt og formbart. Kom med ind i en bankboks fyldt med guldbarrer, og lad en kemiker gøre dig klogere på guld.

Professor Martyn Poliakoff viser rundt i Bank of Englands bankboks fyldt med rene guldbarer, der samlet har en værdi på 1.907 milliarder kroner. (Video: Periodic Videos)

Professor Martyn Poliakoff viser rundt i Bank of Englands bankboks fyldt med rene guldbarer, der samlet har en værdi på 1.907 milliarder kroner. (Video: Periodic Videos)

Langt under Londons gader, gemt godt væk i hemmelige bankbokse i Bank of England, findes guldbarrer til en værdi af 1.907 milliarder kroner.

En enkelt guldbarre vejer 12,4 kilo og er 4,2 millioner værd. Så her snakker vi altså ikke om den slags af chokolade.

Professor Martyn Poliakoff fra University of Nottingham giver dig i videoen ovenfor et sjældent glimt af ‘The gold bullion vault’, som er den bankboks, hvor England gemmer hele den del af landets formue, der er opbevaret i guld.

Alle lande opbevarer en del af deres formue i guld, da gulds værdi er meget stabil i forhold til værdien af valuta, der kan svinge meget.

Se i faktaboksen, hvor meget guld de enkelte lande ligger inde med.

LÆS OGSÅ: Kan man finde guld i Danmark?

Guldbarrerne bliver på hylderne, selvom de sælges

Top 10: Lande med mest guld
  1. USA: 8.133,5 ton
  2. Tyskland: 3.395,5 ton
  3. Den Internationale Valutafond : 2.451,0 ton
  4. Italien: 2.451,8 ton
  5. Frankrig: 2.435,4 ton
  6. Kina: 1.054,1 ton
  7. Schweiz: 1.040,1 ton
  8. Rusland: 934,5 ton
  9. Japan: 765,2 ton
  10. Holland: 612,5 ton

I bankboksen er guldbarene pakket på reoler med hylder, og på hver enkelt hylde ligger et ton guld, som har en værdi af 339 millioner kroner.

De ældste af guldbarrerne har ligget i bankboksen siden 1916.

»Det smukke ved guld som et kemisk element er, at det er meget ureaktivt. Det ser præcis ud, som det gjorde i 1916 og har ikke ændret overflade, farve eller form,« fortæller professor Martyn Poliakoff i videoen.

LÆS OGSÅ: Det bliver sværere og sværere at finde guld

Og det smukke guld bliver liggende under Londons gader, selvom det bliver købt og solgt.

»Alle guldbarrerne har hver deres nummer, ligesom din bil har en nummerplade. Når folk køber og bytter guldet, tager de ikke guldbarren med hjem, men nummeret overføres bare fra sælgers konto til købers konto,« siger Martyn Poliakoff.

En af grundene til, at grundstoffet er blevet så værdifuldt, er, at der findes så lidt af det. Hvis man tog alt det guld, der findes i hele verden, og satte det sammen til en terning, ville hver side på terningen kun være 20 meter.

LÆS OGSÅ: Derfor har guld altid været værdifuldt

Guld bruges i elektronik og medicinsk behandling

guld guldbar grundstof

Sådan opbevares guldet i Bank of Londons hemmelige og topsikrede bokse. »Ligesom toldfri chokolade i lufthavnen,« siger Professor Martyn Poliakoff. (Foto: Periodic Videos)

Det særligt smarte ved grundstoffet guld er, at det er meget ædelt og derfor ikke reagerer særligt let med andre kemikalier og gasser.

De eneste kemikalier, som guld reagerer med, er klor, fluor, kongevand, cyanid, brom og iod.

Da guld er meget utilbøjeligt til kemiske reaktioner, anvendes det ofte i elektronik. Det er en god leder af elektrisk strøm og bruges for eksempel i kontakter og stik, hvor der er en lav spændingsforskel.

Man bruger også guld i lægeverdenen. Visse guldholdige salte er infektionsbekæmpende og bruges blandt andet i behandlingen af gigt. Radioaktive isotoper af guld bruges i strålebehandling mod visse former for kræft.

LÆS OGSÅ: Guld kan bruges mod hjerneskader​

Tandlæger bruger også guld, da det nemt kan tilpasses i broer og kroner, der matcher de tilbageværende tænder. Rent guld er nemlig det mest formbare materiale, der kendes. Et enkelt gram guld kan hamres ud til en kvadratmeter utroligt tyndt bladguld.

Endelig bruges guld selvfølgelig i smykker, hvor rene guldsmykker angives som 24 karat. Ved lavere karat indgår guldet i legeringer med andre metaller, som oftest sølv og kobber.

Hvis du vil være klogere på, hvor guldet egentlig kommer fra, kan du se endnu en spændende video her.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk