Grønne byer er guf for insekter, og affald skal omdannes til brændstof
… og så vil Kina vil teste et nyt atomkraftværk drevet af thorium. Læs mere om det i ugens nyhedsopsamling.
au-foulum-bione_54769459_4

Selv små grønne oaser kan være med til at løfte biodiversiteten i byen, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Selv små grønne oaser kan være med til at løfte biodiversiteten i byen, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Det er rent guf for insekterne, når der plantes grønne oaser byen, som de små kræ kan få lov at boltre sig i.

Faktisk kan selv mindre, grønne områder være med til at give et hurtigt løft til biodiversiteten i området.

Det viser en fireårig undersøgelse, som er foretaget i Melbourne, Australien.

»At tilføje flere oprindelige plantearter til et lille grønt område kan i høj grad bidrage til positive økologiske resultater på kort tid,« siger hovedforfatter Luis Mata, der forsker i økosystemer på University of Melbourne, til New Scientist. 

De grønne byoaser kan være med til »at bringe oprindelige insektarter tilbage til byområder, hvor de er blevet sjældne eller lokalt er uddøde,« skriver forskerne i studiet.  

»Dette er afgørende bevis for hjælpe med at støtte lokal, regional og global politik rettet mod at afbøde de negative virkninger af urbanisering til gavn for mennesker og andre arter,« fortsætter de.

Forskningen er endnu ikke fagfællebedømt og blåstemplet af et videnskabeligt tidsskrift, men du kan finde et såkaldt preprint, der ligger klar til at blive bedømt, her. 

Kina tester fremtidens atomkraft

I jagten på at få banket landets CO2-udledning ned investerer Kina i en bred vifte af grønne energiformer, herunder atomkraft.

Landet er nu så langt fremme med udviklingen af fremtidens atomkraftværk, at de er klar til at teste en såkaldt smeltet-salt-thorium-reaktor. Det er første gang siden 1969, at Kina kører en test med en smeltet-salt-reaktor. Og det er første gang nogensinde, at man vil gøre det med thorium som et brændsel.

Det skriver Nature.

Thorium er atomnummer 90. Det findes i naturen i omkring fire gange større koncentration end uran. Det kan du læse mere om i artiklen: Thorium: Fremtidens atomkraft?

Groft sagt går teknologien ud på, at man bruger smeltet salt som kølemiddel og thorium som brændsel. Fordelene ved denne teknologi er, at mængden af atomaffald er lavere, plus der er rigeligt med thorium i jorden.

»Vi kommer til at lære så meget ny videnskab her,« siger Simon Middleburgh, der forsker i atommaterialer ved Bangor University i Storbritannien, til Nature.

Red verden: Stort tema


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med godt 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Historien melder intet om, hvornår den slags atomkraftværk er klar til kommercielt brug.

På Videnskab.dk har vi skrevet om den danske virksomhed Seaborg, der arbejder på at udvikle en lille atomreaktor, som kører på smeltet salt.

Sådan påviker supermarkeder vores madvalg

Vores valg i supermarkedet bliver påvirket af, hvordan det er indrettet.

Hvis man for eksempel fjerner de søde sager og usunde produkter nær kasserne og erstatter dem med frugt og grønt, vil det få flere til at smide de sunde ting i indkøbskurven.

Det indikerer ny forskning fra University of Southampton, der er udgivet i tidsskriftet PLOS Medicine.

»En ændring af supermarkedernes indretning kan hjælpe folk med at træffe sundere madvalg og flytte befolkningens kost til regeringens kostanbefalinger,« siger førsteforfatter Christina Vogel, der forsker i folkesundhed på University of Southampton, i en pressemeddelelse.

»Resultaterne af vores undersøgelse tyder på, at et sundere butikslayout kan føre til næsten 10.000 ekstra portioner frugt og grønt og cirka 1.500 færre portioner søde sager, der sælges ugentligt i hver butik,« fortsætter Christina Vogel.

Forsøget fandt sted i et udvalg af butikker i England, hvor forskerne både overvågede butikssalg, indkøb og kostmønstre for en række faste kunder. 

Fra affald til energi

Vi runder overblikket af med et stort projekt mellem forskere på DTU og flere virksomheder, som i de næste fire år skal undersøge, hvordan vi kan forvandle vores affald til flydende brændstoffer, der kan hældes i fly eller lastbiler.

Det skriver DTU.

Via en såkaldt pyrolyse-teknologi, hvor fast affald omsættes til gas, væske og en koksrester, vil forskerne gøre det muligt at omdanne affald til en produktion af flydende brændsel til den tunge transport.

Teknologien er en videreudvikling af FLSmidths affaldsbehandlingsreaktor, der allerede anvender affald som energi på cementfabrikker.

Projektet løber de næste fire år og har et samlet budget på 28,7 millioner kroner. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.