Pappet i én container, æbleskroget i en anden og makreldåsen i en tredje.

Der sorteres efterhånden affald i mange danske hjem, og i køkkenet kan man finde en god håndfuld skraldespande til forskellige typer skrald.

Men batter det overhovedet for klimaet at sortere affald? Og er det umagen værd, når vi lægger plast og papir hver for sig?

Det undersøger vi i andet afsnit af Klimax, en ny serie af klimavideoer på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek.

Usorteret affald bliver brændt af

Hvis du putter alt dit affald ned i samme skraldespand, som bagefter kommer ned i containeren med restaffald, så bliver det hele kørt direkte til forbrænding.

Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. For den varme, der dannes ved forbrænding, bliver udnyttet til at lave elektricitet og fjernvarme, som sendes ud til de danske husstande.

Til gengæld dannes der ved forbrændingen CO₂, som ledes ud i atmosfæren. Desuden kan man i røgen fra forbrændingen finde små mængder af kemiske stoffer – nemlig tungmetaller og dioxiner. Når de kommer ud i vores miljø, kan det på sigt være sundhedsskadeligt for os.

Derfor kan det være en god idé at overveje, hvordan du skiller dig af med dit affald. Men faktisk er der også andre grunde til, at affaldssortering er en god idé.

Sorteret affald bliver genanvendt 

Det er nemlig hverken atmosfæren eller miljøet, der får størst glæde af din affaldssortering. 

Når du sorterer dit skrald, bliver de typer affald, der kan genanvendes, hentet af kommunen og kørt videre til affaldsbehandling, hvor det gøres klar til at indgå i produktionen af nye materialer. 

Det betyder for eksempel, at dine gamle papkasser indgår i produktionen af nyt pap.

Det organiske affald, altså dit bioaffald, bliver behandlet, så det kan bruges  som gødning på markerne eller til biogas - en gas, der kommer fra husdyrgødning og organiske restprodukter fra industri og husholdninger, og som kan omsættes til energi.

Problemet med plastik

I Danmark sorterer vi faktisk, ifølge Miljøstyrelsen, 60 procent af vores affald, men det er langt fra det hele, der reelt bliver genanvendt.

Vi genanvender nemlig reelt kun omkring 22 og 26 procent af vores plastikaffald, mens resten ender til forbrænding, ifølge en rapport, DTU har lavet for Miljøstyrelsen. 

Det er, fordi meget af den plastik, vi smider ud, ikke egner sig særligt godt til at blive genanvendt.

En af grundene til det kan være, at vores plastaffald ofte består af en blanding af forskellige plastiktyper.

Når forskellige plastiktyper blandes sammen og genanvendes, får det genbrugte plastik en dårligere kvalitet end de forskellige plastiktyper havde til at starte med, og det kalder man også 'downcycling'.

Her ses en plakat med 10 konkrete råd til at håndtere dit affald. Plakaten fås i to farver, som du kan downloade, printe ud og hænge op derhjemme. Rådene er baseret på viden fra Thomas Fruergaard Astrup (DTU) og Marianne Thomsen (AU). (Grafik: TJEK)

Kvaliteten af materialer forringes 

På længere sigt er det et problem, hvis vi bliver ved med at downcycle vores plastik, som vi gør nu, for så løber vi helt tør for plastik af god kvalitet.

Det samme sker, når vi genbruger andre materialer som pap, papir, metal og glas, selvom problemet er værst for plastik.

Det er stadig ikke lykkedes at løse downcycling-udfordringen, men der arbejdes hårdt på at knække koden til en renere og bedre genanvendelse af vores materialer.

Man forsøger blandt andet at udvikle materialer, der egner sig bedre til genanvendelse end dem, vi bruger nu.

Et af løsningsforslagene er at skifte dele af den plastemballage, vi bruger til mad, ud med bioplast, som kan nedbrydes sammen med madaffaldet.

Men desværre nedbrydes den bioplast, vi har nu, så langsomt, at den praktisk talt ikke nedbrydes. Derfor bliver din grønne biopose i stedet sorteret fra under behandlingen af bioaffaldet, som det ser ud lige nu.

Kan det så betale sig at sortere skrald? 

Klodens ressourcer er ikke uendelige. Derfor er det nødvendigt, at vi genanvender vores affald, hvis vi skal leve bæredygtigt og også skal have metal, plastik og andre materialer til rådighed i fremtiden.

Det kræver energi og ekstra arbejde at affaldssortere, men beregninger fra DTU viser, at affaldssortering og genanvendelse samlet set bidrager med lidt mindre til CO₂-udledning, end når alt vores affald bliver brændt af.

Så faktisk gør det også en lille forskel for klimaet, når du sorterer dit skrald. 

Dit affald er altså med til at bidrage til en mere bæredygtig produktion af materialer, og selvom teknologien og måderne, vi kan genanvende materialer på, endnu ikke er færdigudviklede, gør det stadig en positiv forskel for både klima, miljø og vores ressourcer, når vi affaldssorterer.

Viden fra forskere og fagfolk

Vil du vide mere om, hvad der sker med dit affald, når du smider det ud, og hvilken forskel det gør, når du sorterer dit skrald, kan du se med i andet afsnit af Klimax øverst i artiklen.

Der kan du også finde forskernes tips til, hvad du kan gøre for selv at hjælpe til.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

• Marianne Thomsen, professor, Institut for Miljøvidenskab - Mikrobiel Økologi og Cirkulære Ressourcestrømme cirkulær økonomi, Aarhus Universitet
• Eigil Kaas, professor, Is-, Klima- og Geofysik, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
• Thomas Fruergaard Astrup, professor, Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet