Giraffers lange hals skyldes skallesmækkende forfader, hævder nyt studie
En større fordel i kampen for en mage, og ikke adgangen til trætoppenes blade, har været den primære drivkraft for giraffers lange halse, skriver forskerne bag studiet.
Giraffers lange hals skyldes skallesmækkende forfader, hævder nyt studie

Man kan længere kan bruge giraffens lange hals på samme måde i evolutionsbøgerne uden at tage forbehold om, at halsen kan være udviklet til slagsmål i stedet for fødegang, som man har gjort indtil nu, mener dansk professor. (Foto: Shutterstock) 

Man kan længere kan bruge giraffens lange hals på samme måde i evolutionsbøgerne uden at tage forbehold om, at halsen kan være udviklet til slagsmål i stedet for fødegang, som man har gjort indtil nu, mener dansk professor. (Foto: Shutterstock) 

Børneeksemplet på evolution har siden Charles Darwins tid været giraffens hals: 

En langhalset giraf, der kan nå træets øverste blade, har adgang til en større mængde føde end dens korthalsede artsfæller. På den måde har den også større chance for at overleve og få unger, og det er grunden til, at giraffers halse er så lange.

Eller er det?  

En gruppe kinesiske forskere sår nu tvivl om den gamle fortælling. I et nyt studie udgivet i tidsskriftet Science beskriver de, at den evolutionære forklaring på den lange hals måske ikke skal findes i evnen til at nå de højtplacerede blade. 

Derimod har det primære evolutionære tryk ligget et andet sted: I hannernes interne slåskamp om hunnerne. 

Længere hals giver fordel i kamp

I det nye studie har en gruppe kinesiske forskere undersøgt en uddød forfader til giraffen og fundet, at den, ligesom eksempelvis geder eller bisonokser, var bygget til at stange.

giraf_kort_hals

Studiets illustration af giraffens stangende forfader med det latinske navn Discokeryx xiezhi, der levede for omkring 17 millioner år siden i det nordlige Kina. (Illustration: Shi-Qi Wang et. al) 

Dertil er giraffens ryghvirvler faktisk stærkere, end de bør være, hvis det alene handlede om at støtte halsen. Derfor peger forskerne på, at giraffens lange hals ikke blev udviklet for at give giraffen adgang til mere føde, men derimod til at give en fordel i kamp mod andre giraffer: 

»Nakke-kamp var sandsynligvis den primære drivkraft for giraffer, der har udviklet en lang hals, og browsing på højt niveau (adgang til en øget mængde føde, red.) var sandsynligvis en kompatibel fordel ved denne udvikling,« skriver forskerne i deres studie. 

Tobias Wang, professor i zoofysiologi, har læst det nye studie for Videnskab.dk.

»Forskerne har fulgt giraffens evolution gennem forsteninger af giraffens forfædre og fundet, at de stærke nakkeknogler og -muskler blev udviklet før den lange hals. Det har de så tillagt stor vigtighed, og på den måde har de sået tvivl om, hvorvidt halsen blev udviklet for at få føde, eller om der faktisk er en anden forklaring,« fortæller Tobias Wang fra Aarhus Universitets Institut for Biologi. 

»Problemet i deres argument er bare, og det er forskerne også ærlige omkring, at det ikke behøver at være det ene eller det andet. Begge fordele - større fordel i kamp og øget adgang til føde - kan begge have spillet ind,« fortsætter Tobias Wang.

»Det spændende er jo, at det ikke er på grund af føden alene, som ellers har været forklaringen siden Darwins tid.«

 

Giraf-hanner slås ved at slynge deres lange halse mod hinanden i kampen for en mage. (Video: Latest Sightings) 

Kan være et eksempel på ‘eksaptation’

Tilfældet med giraffens hals kan også være et eksempel på eksaptation, tilføjer Tobias Wang. 

Begrebet dækker over, når en egenskab, der er evolutionært udviklet til et formål, løbende skifter funktion. 

Det er forklaringen på, hvordan eksempelvis vinger på insekter udviklede sig. 

Oprindeligt startede vingerne som solfangere, der skulle opvarme insektet. Men gennem generationerne blev disse solfangere store nok til, at insekterne kunne bruge dem til at svæve og sidenhen flyve. 

Et andet eksempel, fortæller Tobias Wang, er pattedyrenes pels, der startede som følehår og siden blev til isolering. 

Eller fuglenes fjer, der formentlig startede som en måde at vise sig frem på, men så siden udviklede sig til temperaturregulering og senere til at flyve med. 

»Det samme kan have været tilfældet ved giraffens lange hals,« siger Tobias Wang til Videnskab.dk.

»Det er ikke noget, de kommer ind på i studiet, men det kan være, at den lange hals oprindeligt har været en fordel i forhold til kampe mellem hannerne, men sidenhen er fordelen ved den bedre adgang til føde i de høje træer blevet til den primære evolutionære drivkraft.« 

Kan ikke bruge eksemplet på samme måde 

Selvom studiet er interessant, er det ikke noget, der får evolutionsbiologerne til at falde bagover, fortæller Tobias Wang. 

»Det er sjovt, fordi det er et så ikonisk eksempel, der her bliver gjort op med. Men udover det, er det ikke noget revolutionerende, og jeg tror måske årsagen til, at det er blevet udgivet i et så fint tidsskrift som Science mest er på grund af underholdningsværdien,« fortæller han. 

På trods af det, så kommer det til at have indflydelse på fortællingen om giraffens lange hals - i hvert fald for Tobias Wang. 

»Jeg mener ikke, at man længere kan bruge giraffens lange hals på samme måde i evolutionsbøgerne uden at tage forbehold om, at halsen kan være udviklet til slagsmål i stedet for fødetilgang, som man har gjort indtil nu. Jeg kommer i hvert fald til at inddrage dette nye studie i mine foredrag om evolution,« siger han til Videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk