Matematiker finder 'spørgsmålet' til tallet 42
matematik tal rummet univers

Tallet 42 skulle efter sigende være selve svaret på spørgsmålet om 'livet, universet og alt det der'. (Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

09 september 2019

Tallet 42 har længe været samlingspunkt for en indforstået skare, der har læst bogen 'A Hitchhiker's Guide to the Galaxy' med den danske titel 'Håndbog for Vakse Galakseblaffere'.

I bogen fremstår tallet 42 af uforklarlige årsager som svaret på 'det ultimative spørgsmål om livet, universet og alt det der', men desværre kender ingen spørgsmålet, som 42 altså skulle være svar på.

I virkelighedens verden har tallet 42 også været svaret på en matematisk gåde, som igennem årtier har givet tal-genier grå hår. Indtil nu. 

Efter en million beregningstimer i et globalt computernetværk har en forsker fra University of Bristol fundet et 'spørgsmål' til tallet 42, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Og nej, der er ikke tale om 41+1, men selvfølgelig om ligningen:

-80538738812075974+ 804357581458175153 + 126021232973356313 = ?

Hvis problemet får en meget svag klokke til at ringe, så er det måske ikke så mærkeligt.

Problemet er et eksempel på en 'diofantisk ligning', som den kendte Pythagoras' læresætning (a+ b= c2) også hører til.

I de seneste 65 år har matematikere ledt efter løsninger til ligningen x+ y+ z= k, hvor k kan være alle naturlige tal fra 1 til 100.

Problemet blev første gang opstillet af forskere fra University of Cambridge i 1954.

For nogle værdier af k var løsningen lynhurtig at beregne for matematikerne. Men for andre værdier af k har beregningerne vist sig at være ekstremt komplicerede, og den allermest komplicerede værdi viste sig at være tallet 42.

Med løsningen til tallet 42 kender matematikerne nu alle løsningerne til x+ y+ z= k for værdier af k mellem 1 og 100.

»Jeg er lettet. I det her spil er det umuligt at vide med sikkerhed, om du finder noget. Det er lidt som at forsøge at forudsige jordskælv, da vi kun har grove sandsynligheder at gå ud fra,« siger professor Andrew Booker fra University of Bristol i en pressemeddelelse.

»Så vi finder måske, det vi leder efter med et par måneders søgen, eller det kan også være, at løsningen ikke bliver fundet i endnu et århundrede,« fortsætter professor Andrew Booker, der står bag det nye gennembrud.

Andrew Booker har endnu ikke udgivet et studie, der dokumenterer hans vej til at finde en løsning for tallet 42. Men så sent som i juli udgav han et studie, da det lykkedes ham at finde løsningen for det næstsidste tal i rækken fra 1 til 100: tallet 33.

LÆS OGSÅ: Forskere har talt proteinmolekyler i en celle, og svaret er selvfølgelig 42

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.