Geniale gangarter: Forskere filmer bjørnedyr på spadseretur
Forskere har undersøgt, hvordan de små og genstridige bjørnedyr bevæger sig rundt. De har motorikken i orden, viser det sig.
Bjørnedyr gå spadsere filmet

Snapshot af et bjørnedyr på spadseretur. Dyret hedder også 'tardigrad', hvilket er latin for 'langsomtgående'. (Foto: Martin Kaae Kristensen)

Snapshot af et bjørnedyr på spadseretur. Dyret hedder også 'tardigrad', hvilket er latin for 'langsomtgående'. (Foto: Martin Kaae Kristensen)

Bjørnedyrene.

Buttede, nuttede og hårdføre.

Når snakken falder på bjørnedyr, handler det normalt om, hvordan de mikroskopiske dyr kan overleve næsten hvad som helst, de bliver udsat for: Uanset om de bliver skudt ud af en kanon, bliver frosset ned i årevis, eller sendes en tur i rummet.

De genstridige væsener er faktisk ikke kun gode til at overleve, viser det sig, de er også rigtig gode til at gå, selvom det er nogle af de mindste organismer med ben, skriver ScienceAlert.

Det konkluderer forskerne bag et nyt studie, udgivet i tidsskriftet PNAS, hvor de har undersøgt bjørnedyrenes gangarter, og hvordan de koordinerer deres ben.

Bedst af alt er optagelserne både oplysende og nuttede. Hvad mere kan man bede om?

Bjørnedyrene sat på prøve

Bjørnedyr findes overalt på Jorden, fra havbund til bjergtinde, og man må derfor formode, at de kan tilpasse deres gangart til forskelligartede miljøer. 
 
Med det for øje afprøvede forskerne bjørnedyrenes motorik ved at placere bjørnedyr af arten Hypsibius exemplaris på forskellige typer overflader med varierende egenskaber.
 
På blødere overflader af gele gik det uden problemer. Det kan man se i nedenstående optagelse, hvor bjørnedyret filmes nedefra, mens det går på en form for stiv gele, ved hjælp af kløerne på dens fødder:
 

Tardigrade-On-Stiff-Gel-From-Below

Til gengæld ser det ud til, at de små bjørnedyr ikke var synderligt glade for overflader som glas, som man kan se i nedenstående video. Formentligt, fordi deres kløer ikke kan gribe fat i glassets hårde overflade:

Tardigrade-On-Glass

En tredje optagelse viser, at man selv på mikroplan er nødt til at holde øjnene åbne for ikke at gå ind i ting. I dette tilfælde, tilsyneladende noget afkastet hud fra en artsfælle:

Ex-D0-X-k-XEAAYj9b

Men det gik som smurt i langt de fleste tilfælde, skriver en af forskerne bag studiet Jasmine Nirody på Twitter, og bjørnedyrene trissede for det meste ubekymret rundt:

»En af de fedeste — og indledningsvis mest overraskende — ting ved bjørnedyrenes gang var for mig, hvor gode de var til det. De har en normal gangart, som ligner større dyrs gangart påfaldende meget.«

Insektlignende motorik

På trods af den umiddelbart store forskel mellem de to typer organismer minder bjørnedyrenes gangart minder mest af alt om insekters, skriver forskerne i studiet:

Det kan være svært at se fra ovenstående optagelser, men helt tæt på ligner bjørnedyr mest af alt støvsugerposer med ben. (Billede: Shutterstock)

»Bjørnedyrene bruger et [...] trædemønster, som er bemærkelsesværdigt lig det, man har observeret i insekter, på trods af de store forskelle i størrelse og skeletstruktur i de to grupper.«

Peter Funch, lektor i biologi på Aarhus Universitet, køber dog ikke, at forskellene mellem bjørnedyr og insekter er så betydningsfulde, som forskerne får det til at lyde.

»Jeg synes, at det er påfaldende, hvor mange lighedstræk der i virkeligheden er, hvis man kigger på nervesystemet og måden, de bevæger sig,« forklarer han til Videnskab.dk.

Det kan have at gøre med, at bjørnedyrene måske deler en fælles forfader med insekterne, fortæller Peter Funch.

»Når man kommer fra en fælles stamform, kunne man godt forvente at finde nogle fællestræk hos disse dyr. Blandt andet på den måde, deres nervesystem grundlæggende er udformet.«

»Ren grundforskning«

Peter Funch pointerer også, at der er et mindre forbehold ved optagelsernes autenticitet, i og med at de ikke er blevet lavet i naturlige omgivelser:

»Bjørnedyrene ville normalt være knyttet til noget plantemateriale eller mos, hvor de bruger kløerne til at hægte sig fast til det, de kravler rundt på. Så det er lidt kunstigt at kigge på dem i et laboratorium, på eksempelvis en gele. Men det er de også klar over, forskerne.«

Om hvad vi kan bruge studiet til, fortæller Peter Funch, at det såmænd er »ren grundforskning, hvor vi får en bedre forståelse for, hvordan tingene fungerer, hvilket, jeg synes, der er stor værdi i.«

»Der er mange, som gerne vil ind og øremærke forskning, som skal føre til nye teknologiske fremskridt og produkter, og det skal der selvfølgelig også være, men det er vigtigt, at vi holder grundforskningen i live, så der er en underskov, hvor vi kan få nye ideer fra.«

Kan du ikke få nok af bjørnedyrene, så giv nedenstående video et kig. Den blev lavet af danske Martin Kaae Kristiansen, som indsendte den til Nikons 'Small World'-konkurrence, hvor årets bedste mikroskop-videoer kåres.

Konkurrencen kan du læse mere om i artiklen 'Årets bedste mikroskop-videoer viser både livets start og dets potentielle slutning'.

Her kan man se de forskellige muskler i bjørnedyrets krop, som lyser op i forskellige farver, alt efter hvordan lyset rammer dem. (Video: Martin Kaae Kristensen)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker