Gasspiral viser tre stjerners fødsel
Hvis en skive af gas og støv bliver ustabil, kan den dele sig op, så der dannes flere stjerner i stedet for kun én. Måske er det den måde, de fleste systemer med flere stjerner bliver til.
Tre protostjerner

Med ALMA kan man observere varmestrålingen fra støvet omkring stjernerne. Det er ikke selve protostjernerne, man ser på billedet, men gassen og støvet omkring dem, og man kan tydeligt se spiralformen af skiven. (Illustration: B. Saxton/ALMA)

Med ALMA kan man observere varmestrålingen fra støvet omkring stjernerne. Det er ikke selve protostjernerne, man ser på billedet, men gassen og støvet omkring dem, og man kan tydeligt se spiralformen af skiven. (Illustration: B. Saxton/ALMA)

Næsten halvdelen af alle stjerner som Solen danser rundt med en eller flere partnere. I stedet for at være alene som Solen er det, er de med i systemer med to eller flere stjerner.

Det store spørgsmål er, hvordan sådanne systemer med flere stjerner, der er bundet sammen af tyngdekraften mellem dem, egentlig opstår.

Nu er et internationalt hold af astronomer kommet et solid skridt nærmere svaret på det spørgsmål, for de har undersøgt et system, hvor tre stjerner er ved at blive dannet.

Ved hjælp af det store radioteleskop ALMA har astronomerne fundet ud af, at en stor skive af gas og støv 750 lysår herfra er ved at bryde op. Stjerner er ved at opstå i systemet, der blot er 150.000 år gammelt.'

LÆS OGSÅ: Tættere på at forstå, hvordan stjerner og planeter bliver dannet

Skiven bryder op

Den ustabile skive er blevet spiralformet, og i en del af skiven er der dannet to protostjerner tæt på hinanden, mens en tredje og mindre protostjerne kan ses i en anden del af skiven. Fundet tyder således på, at systemer med flere stjerner kan dannes, når en skive af gas og støv splittes op i mindre dele (fragmenterer).

ALMA

ALMA står for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. Teleskopet består af 66 store parabolantenner opstillet i Chile.

En protostjerne er en mængde gas, der er kollapset under sin egen tyngdekraft. Protostjernen samler stadig gas til sig og er endnu ikke blevet så tæt og varm i midten, at den er antændt. Brint smelter ikke sammen til helium i dens indre, så det er endnu ikke en rigtig, lysende stjerne.

»Det er et rigtig spændende resultat. ,« lyder det fra Christian Brinch, der er adjunkt på Niels Bohr Institutet. Han har ikke haft noget med det aktuelle studie at gøre, men han bruger også ALMA-observationer til at finde ud af, hvordan stjernesystemer dannes.

LÆS OGSÅ: Overraskende stjernesystem har tre ringe

»Forskerne viser her, at i hvert fald den tredje stjerne i systemet L1448 IRS3B er dannet ved, at et gravitationel ustabilt område af skiven er kollapset. Resultatet bekræfter vores teori om, at de protoplanetariske skiver kan være ustabile og fragmentere.«

Gassky dannede Solen

Kigger man i en lærebog om Solsystemets dannelse, vil man kunne læse, at Solen er dannet ved, at en stor, sfærisk sky af gas og støv er faldet sammen under sin egen tyngde.

På samme måde kan man forestille sig, at en enorm, turbulent gassky har haft flere områder, hvor tætheden er blevet stor nok til, at stjerner kan dannes. Så kan der dannes to eller flere stjerner i samme nabolag af galaksen, og stjernerne kan indfange hinanden og blive til stjernesystemer.

LÆS OGSÅ: Danske forskere opklarer mysterium om stjernedannelse

Protostjerner

På dette billede fra radioteleskopet VLA kan man bedre se de enkelte protostjerner i systemet L1448 IRS3B. (Illustration: J. Tobin/VLA)

Men i den nye videnskabelige artikel, der er bragt i tidsskriftet Nature, viser forskerne altså, at stjernesystemer også kan dannes på en anden måde – nemlig ved at en skive af gas og støv, oprindeligt dannet af en større sky, bryder op i mindre dele, som så bliver til stjerner.

Det er meget muligt, at naturen tager begge metoder i brug, når der skal dannes systemer med to eller flere stjerner.

»Nu er spørgsmålet, hvad 'standardmetoden' er. Det kan meget vel være den, som forskerne her viser. Nu ved vi i hvert fald, at den virker. Fragmentation er en mekanisme, der kan danne ekstra stjerner – det er ikke længere kun teori,« siger Christian Brinch.

Den tredje stjerne bliver måske slynget ud

»Spørgsmålet er også, i hvor høj grad der dannes tripelsystemer. Måske er der dannet mange flere systemer med tre stjerner, end vi ser derude. Så er den tredje komponent blevet slynget ud på et tidspunkt. Et trelegemesystem er ofte kaotisk, så en af stjernerne kan nemt blive slynget ud,« fortsætter Christian Brinch.

Systemer med tre stjerner, hvor den ene slynges ud, bliver jo netop til lige mange enkeltstjerner og dobbeltstjerner, omtrent som man observerer. Det ligger der noget interessant forskning i, lyder det fra Christian Brinch.

LÆS OGSÅ: Star Wars-planeter med dobbeltstjerner kan være almindelige

Han ser også ser frem til at finde eksempler på, at planeter dannes ved fragmentation af protoplanetariske skiver:

»Med ALMA kan vi zoome ind og se ting, som vi før kunne gisne om. Det er rigtig interessant, ikke mindst i forhold til planetdannelse. Ved denne proces, hvor disken fragmenterer, vil der sikker også kunne dannes store planeter. På sigt vil vi kunne opdage planetdannelser på samme måde. Ikke mindst fordi man planlægger at opgradere ALMA.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk