Gammelt nomadefolk har ændret hestens DNA

Ludavic Orlando har været med til at undersøge, hvordan hestenes DNA har ændret sig gennem historien, og hvordan tæmningen af dem har påvirket dem. (Video: Københavns Universitet)

Ludavic Orlando har været med til at undersøge, hvordan hestenes DNA har ændret sig gennem historien, og hvordan tæmningen af dem har påvirket dem. (Video: Københavns Universitet)

28 april 2017

De stak øjnene ud på deres slaver. De drak deres modstanderes blod fra deres kranier. Og så beherskede de, som de første, evnen til at skyde med bue og pil fra hesteryg.

Det skytiske nomadefolk, som hærgede de centralasiatiske stepper, er kendt for et særdeles barbarisk ry. Nu giver et nyt studie med dansk deltagelse indblik i, hvordan nomaderne tæmmede og avlede på deres heste for 2.300 år siden, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Studiet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

»Heste er det vigtigste husdyr, fordi de bogstaveligt talt har ændret historien. Tænk bare på Romerriget. De havde selvfølgelig ryttere, og Alexander den Store besejrede verden på en hesteryg. Med studiet prøver vi derfor at forstå, hvordan heste er blevet en del af historien,« fortæller professor Ludovic Orlando fra Center for Geogenetik på Naturhistorisk Museum, som har været med i studiet, ifølge pressemeddelelsen.

Sammen med et internationalt hold af forskere har Ludovic undersøgt DNA-prøver fra 2.300 år gamle heste, som skyterne ofrede. Hestene har været dækket af permafrost og blev fundet i det, der i dag er Kasakhstan. 

hest syterisk nomade arkæologi

Hestene, som er blevet undersøgt i det nye studie, har været dækket af permafrost de sidste 2.300 år. Forskerne fandt både rester af deres pels og den udmykning, de bar, da de blev ofret. (Foto: Københavns Universitet)

Resultaterne viser, at dyrene ændrer sig, når de bliver tæmmet og lever sammen med mennesker.

Heste er et af de senere dyr, som blev tæmmet. Det er kun omkring 5.500 år siden, at folk i Centralasien begyndte at bruge heste som husdyr. Til sammenligning har hunde været husdyr i omkring 15.000 år.

Modsat nutidens heste viste DNA-prøverne fra nomadernes heste ikke spor af indavl. De fleste heste i dag stammer nemlig fra få avlshingste, som gør, at der ikke er særlig stor variation i Y-kromosomet hos hannerne. Man kan altså finde stort set de samme Y-kromosomer hos alle de heste, der findes i dag. Det har ført til mutationer i hestenes DNA, som gør dem mere sårbare over for sygdomme.

»Mange forskellige Y-kromosomer eksisterede i de skytiske heste, og denne diversitet i mandlige slægter blev bevaret i de første tre årtusinder af hestens tæmning. Diversiteten forsvandt først i løbet af de sidste 2.000 år,« fortæller Cristina Gamba, der er ph.d. ved Københavns Universitet og medforfatter til studiet, ifølge pressemeddelesen.

Det tyder altså på, at nomaderne har været i stand til at opretholde en naturlig avl og dermed altså har undgået indavl.

Derimod gik nomaderne efter heste, som havde stor udholdenhed og kunne spurte på korte distancer. Det sidste ser man stadig i nutidens raceheste. 

»I dette studie ville vi gå ud over myten om, at skyterne var aggressive krigere, der drak deres fjenders blod i krus af kranier. Vi ønskede at vise de mange facetter af det exceptionelle forhold, der udviklede sig mellem disse folk og deres heste,« fortæller Ludovic Orlando ifølge pressemeddelelsen.

I videoen øverst kan se Ludovic Orlando fortælle om studiet og resultaterne.

agr

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.