Går flåter oftere på nogle mennesker end andre?
Ja, lyder svaret fra forskere. Men de er ikke helt enige om hvorfor.

Der er nogle ting, du selv kan gøre for at slippe for de små blodsugere. Korrekt påklæding betyder meget, lyder det fra forsker. (Foto: Shutterstock).

Der er nogle ting, du selv kan gøre for at slippe for de små blodsugere. Korrekt påklæding betyder meget, lyder det fra forsker. (Foto: Shutterstock).

Svampesæsonen er over os.

Hvis du planlægger en jagt på kantareller eller skovens guld, som de også kaldes, kan det være en god idé at tjekke, om du har fået nogle skovflåter efterfølgende.

Men kan der være noget, der gør, at flåter finder nogle mennesker mere attraktive at suge blod fra end andre?

Det undrer vores læser Josefina Smith sig over.

»Det er flåtår i år. Tilsyneladende er nogle mennesker mere populære end andre, når flåterne skal udvælge værten for deres næste måltid. Men hvorfor?,« skriver hun i en e-mail til Videnskab.dk.

Og Josefina, det, synes vi her på redaktionen, er et rigtig godt spørgsmål, så det har vi spurgt videnskaben om.

Ja, flåter foretrækker nogle mennesker

Per Moestrup Jensen er lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og har blandt andet forsket i flåter.

Han har desuden tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk med at svare på, hvor farlig skovflåten egentligt er. Det kan du læse mere om her.

Men tilbage til spørgsmålet.

Per Moestrup Jensen er sikker på, at flåterne finder nogle mennesker mere attraktive end andre.

»Der er ikke foretaget de store studier af det. Men der er helt sikkert belæg for at sige, at der er meget stor forskel på, hvilke mennesker der bliver bidt af flåter. Men hvad der lige er grunden, det kan nok være mange ting,« siger han til Videnskab.dk.

Han forklarer, at han i forbindelse med sin ph.d. foretog en lille undersøgelse, der ikke blev udgivet, hvor han kiggede på 10 orienteringsløbere i Hillerød.

Han fik dem til at løbe igennem en skov og over en kilometer græsmark i fuldstændig ens joggingtøj, han havde købt i Daells Varehus.

»Flåterne hopper på hvad som helst. Om det er er et dyr, et menneske eller en traktor. Men om de bliver siddende, det er spørgsmålet. Det kan man måle. Det gjorde vi, og der var meget stor forskel,« fortæller han.

Ud af de 10 løbere havde én mand fået 50 procent af alle flåterne, de samlede ind. Der var desuden to piger, som ikke havde fået nogen flåter overhovedet.

»Vi forsøgte at finde ud af, hvad der præcis var skyld i det, men det lykkedes ikke,« siger Per Moestrup Jensen om forsøget, som jo altså ikke blev udgivet.

LÆS OGSÅ: Trækfugle smider flåter i din have

woods mushrooms ticks

Pas på flåter, når du går på svampejagt i skoven. (Foto: Shutterstock). 

Sved, hud og hår

Men hvad kan spille ind? Det kan være flere ting, fortsætter han.

Han tror mest på, at det handler om sammensætningen af fedtsyrer i huden på mennesket. Det kan enten være, at man har nogle fedtsyrer, som flåterne finder rigtig lækre, eller også kan det være, at man har nogle, som de ikke bryder sig om, siger han:

»De kan være tiltrukket eller frastødt. Måske handler det om begge dele?«

Ting som hudens temperatur, mængden af hår og sved på overfladen, tror han også, kan spille ind. Men han understreger, at han ikke kender til studier, hvor man har målt disse ting.

Han henviser til gengæld til et svensk studie fra Lund Universitet, hvor man kiggede på, om flåter bliver påvirket af lugte. Helt specifikt om hvidløg kunne bruges mod flåter.

I studiet gav man svenske militærfolk piller, der fik dem til at lugte af hvidløg i håb om, at det ville give dem færre flåter. Samtidig var der en kontrolgruppe, som fik et placebomiddel.

Det viste sig, at hvidløget spillede en rolle, skriver forskerne.

»Der var en markant reduktion i flåtbid hos dem, der havde spist hvidløg, sammenlignet med placebomidlet,« konkluderer forskerne i studiet, som du kan finde her.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Ja, men det afhænger af brugen af skoven

Den anden forsker, Videnskab.dk stillede spørgsmålet, var ikke helt enig med Per Moestrup Jensen.

René Bødker, der er seniorforsker på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, har forsket i flåter, og så har han været med i det skandinaviske forskningsprojekt ScanTick.

Han tror ikke på, at der er noget ved mennesket, der gør det særligt attraktivt for flåter at bide sig fast i.

Men han er sikker på, at flåter oftere går på nogle mennesker end andre.

»Det kan man slet ikke diskutere. Men det afhænger af brugen af skoven, og hvordan man klæder sig på,« siger han og fortsætter:

»Går man kun på en grussti i høje hæle, er chancen for flåter meget lille. Men hvis man omvendt er i shorts og gummisko og går og samler svampe dybt inde i skoven i højt græs, vil man få rigtig mange flåter på sig.«

Han kender heller ikke til studier, der er foretaget på området, og han understreger også, at det kan være rigtig svært at forme et studie ud fra.

»Hvor hurtigt svinger man sine ben, når man går? Laver man stier gennem græsser eller brager man igennem? Der er rigtig mange ting, der spiller ind, og de har stor betydning,« siger han.

Kan der være noget med blodet?

Der er faktisk udført et tjekkisk studie i 2018, hvor en gruppe forskere på Masaryk Universitet i byen Brno undersøgte, om der kunne være bestemte blodtyper, flåter finder mere attraktive end andre. 

Forskerne indsamlede flere end 100 flåter og testede dem for ’blodpræferencer’ i laboratoriet ved at bruge petriskåle og blod fra frivillige. 

Studiet viste, at der faktisk var en forskel på blodtyperne. For de flåter, der blev undersøgt, var mest tiltrukkede af blodtype A, mens de var mindre tiltrukkede af blodtype B.

Hvis du vil læse mere om, hvordan forskerne gjorde, kan du finde studiet her.

René Bødker har læst studiet igennem for Videnskab.dk, og han er ikke begejstret for det.

»Præference for blodtyper lyder som noget vrøvl. Flåter leder jo ikke efter blod. De leder efter en vært. Det er jo værten, de skal spore sig ind på. Teknisk set kan de vel først vide, hvilken blodtype værten har, når de bider. Skulle de så trække snablen til sig og lade sig dumpe af, hvis det er en blodtype, de ikke kan lide?,« siger han.

Han understreger, at der er stor forskel på forsøg i laboratoriet og virkeligheden ude i naturen, da flåten netop enten må acceptere den vært, den er sprunget på, eller lade sig falde af igen.

»Så forsøget har ingen praktisk relevans, synes jeg,« siger han og fortsætter:

»Det er muligt, at flåter foretrækker personen med type A, men det betyder jo ikke, at de ikke også ville bide personen med blodtype B, hvis de sprang på denne i naturen. Så hvis A og B går gennem en skov, vil de vel få lige mange flåter på sig. Flåterne på person A nyder bare maden mere,« siger han.

Så altså, om blodet spiller en rolle, får vi nok ikke afklaret med 100 procents sikkerhed i denne omgang. Der må nok mere praktisk forskning til, hvis vi skal nå frem til et endeligt svar.

Tak for spørgsmålet

Alt i alt er der altså flere bud på, hvorfor nogle mennesker får flere flåter end andre.

Vi takker Josefina Smith for spørgsmålet, og vi håber, du er blevet lidt klogere på de små, blodsugende dyr. Vi sender en t-shirt til dig.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Flåter kan klare sig midt i byen

LÆS OGSÅ: Spørg forskerne om alt om flåter

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.