Fugles hjerner minder mere om menneskers end troet, afslører skanninger
Det antyder, at fugle muligvis er i stand til at udføre bevidste handlinger.

Krager er kendt for at være meget intelligente. De kan trænes til at udføre bestemte opgaver, bruge redskaber og åbne skraldespande. (Foto: Shutterstock)

Krager er kendt for at være meget intelligente. De kan trænes til at udføre bestemte opgaver, bruge redskaber og åbne skraldespande. (Foto: Shutterstock)

I to nye studier udgivet i Science viser forskere, at fugles forhjerne er opbygget på samme måde som menneskets hjernebark, hvor bevidstheden dannes.

I det ene studie undersøgte forskere fra University of Tübingen i Tyskland hjerner fra duer og ugler. De zoomede ind på den del af fuglehjernen, der kaldes vulst, og som sidder forrest i hjernen på fugle.

Her fandt de samme lagdelte strukturer som i den forreste menneskelige hjernebark, der er den del af hjernen, der gør os bevidste om vores omgivelser og i stand til at træffe velovervejede valg og forudse konsekvenserne af vores handlinger.

I det andet studie trænede forskere fra Ruhr University to krager til at trykke på en knap, når de blev udsat for visuel stimulation - en firkant, som enten lyste blåt eller rødt eller slet ikke var der.

Lyste firkanten rødt, skulle kragen trykke med det samme, lyste den blåt, skulle den lade være med at trykke.

Ved at måle aktiviteten i kragernes hjerner kunne forskerne se, at det var forskellige områder af hjernen, der blev aktiveret, alt efter om den så den røde eller den blå firkant.

»Det er rigtigt spændende. Det minder ret meget om et studie lavet på mennesker, som jeg var med til at udgive i Science, som viste, at hjernen reagerer forskelligt på sanseindtryk, afhængigt af hvad man har fået at vide, man skal gøre udfra de indtryk,« siger professor i neurobiologi på Københavns Universitet Albert Gjedde til Videnskab.dk.

Han har læst og hjulpet Videnskab.dk med at forstå de to studier i Science.

 
fugle hjerner kloge krager bevidsthed

Her er de forskellige svarmuligheder og de instrukser, kragen havde fået. (Illustration: Nieder et al.)

Krager bruger biler til at knække nødder

Det er velkendt, at nogle fuglearter er meget kloge og måske nærmest bevidste. Kragefugle kan bruge redskaber, og musvitter kan lære at undgå dårlig mad ved at se video, hvor artsfæller fravælger fordærvet frugt.

Men med de to nye studier er det første gang, man så detaljeret undersøger hjernerne på fugle for at undersøge bevidsthed.

Albert Gjedde er hjerneforsker, men hvad tænker en fugleforsker om studierne?

Med hjælp fra Dansk Ornitologisk Forening finder Videnskab.dk frem til lektor på Statens Naturhistoriske Museum Knud Jønsson. Han forsker i fugles evolution, særligt i Australien og Ny Guinea. Men han har også forsket i netop krager.

»Krager er jo kendte for at være meget kloge. De kan for eksempel sidde og vente på kørende biler og smide nødder ned foran dem for at få knækket nødderne. Jeg synes, studierne virker meget solide, men jeg synes, det er svært at generalisere og sige, at alle fugle har denne form for bevidsthed,« siger han.

Usikkert, om resultaterne kan overføres til alle fugle

I det studie, som har undersøgt strukturer i fuglehjerner, har forskerne undersøgt duer og ugler og fundet samme opbygning af forhjernen. En opbygning, der altså minder meget om den menneskelige hjernebark.

»De tager duer og ugler, og konkluderer, at når så forskellige fugle har samme struktur, så må det gælde alle fugle. Men rent udviklingsmæssigt tilhører ugler og duer faktisk samme hovedgruppe af fugle. Så spørgsmålet er, om det også vil gælde strudse- ande- og hønsefugle,« siger han.

Han fortæller desuden, at det er velkendt, at fugles hjerneceller er meget tæt pakkede. Så selv om de har meget små hjerner, har de forholdsmæssigt mange hjerneceller.

»Det viser det her studie også. Så det nye er, at de ser denne hjernebarkagtige opbygning. Det, synes jeg, er spændende,« siger Knud Jønsson.

 
fugle hjerner kloge krager bevidsthed

Til venstre ses strukturer i hjernebarken på en rotte. Til højre ses samme strukturer i en duehjerne. Men det område, forskerne har set på i kragestudier, ligger udenfor områder med disse strukturer. De har nemlig målt aktivitet i det områder, der kaldes NC på illustrationen af duehjernen. Og det er altså måske fuglenes hukommelsescenter. (Illustration: Stacho et al.)

Har forskerne i virkeligheden målt kragens hukommelse?

Når Albert Gjedde nærlæser de to studier er der en enkelt ting, som særligt springer i øjnene:

Det hjerneområde i due-uglestudiet, der er opbygget som hjernebarken hos menensker, er ikke det område, som bliver aktiveret i kragestudiet, når kragerne skal udføre den rigtige handling.

»Så enten er der en modsætning mellem de to studier, eller også har krage-forskerne i virkeligheden målt kragens hukommelse,« siger han.

For at kragen kan gøre det rigtige, når den ser den lysende firkant, skal den både tolke synsindtrykket (var det rødt eller blåt) og huske, hvad den skulle gøre afhængigt af farven.

»Hvis man forestiller sig, at det aktive område i kragerne er deres hukommelsescenter, så passer det rigtig godt med, hvad der sker, når vi mennesker udfører en bevidst handling. Der skal to områder i hjernen også aktiveres som en del af det, man kalder default mode network: Forpandelappen i hjernebarken og hukommelsescenteret bagerst i storhjernebarken,« siger hjerneforskeren.

Interesseret i hjernen? Lyt til podcasten Brainstorm

Vil du gerne blive klogere på din hjerne? Din nabos hjerne? Din kærestes hjerne? Så har vi et tilbud til dig! 

I Videnskab.dk's hjernepodcast Brainstorm undersøger de to værter, Jais og Asbjørn, alt mellem hjerne og jord. Du kan for eksempel høre:

Du finder alle afsnit lige her - eller på Spotify, Apple Podcasts og Google Podcasts.

Er kragen bevidst om sin bevidste handling?

Et vigtigt spørgsmål om fugles bevidsthed, er ifølge Albert Gjedde, om de handlinger, som ser bevidste ud, rent faktisk er det.

»De her studier viser, hvad der sker i hjernen, når krager udfører en handling, som trækker på synsindtryk, erfaringer og hukommelse. Men vi ved jo ikke, om kragen reelt husker noget og tænker fremad, eller om det sker automatisk. Og vi kan jo ikke spørge kragen,« siger han.

Hvis vi tager eksemplet med at bruge biler til at knække nødder, så kunne en forklaring lyde sådan her:

Kragen mærker den er sulten. I hjernen er lagret oplysninger om, at sultcenteret kan tilfredsstilles, hvis kragen udfører en bestemt handling - kaster nødder ned foran biler. Kragen er ikke bevidst om, at den husker det, men udfører handlingen instinktivt.

»Spørgsmålet er, om en krage vil kunne finde på nye måder at knække nødder på. Kan den tænke: Jeg gider ikke sidde her ved landevejen og vente på, at der kommer en bil forbi, jeg prøver noget andet?« siger Albert Gjedde.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.