Fugle synger for deres æg - advarer ungerne om global opvarmning
Når zebrafinker kvidrer til deres æg, kan det måske hjælpe ungerne til at forberede sig på de varme temperaturer, som den globale opvarmning fører med sig. Det peger et nyt studie på.

Zebrafinker advarer de uudklækkede fugleunger om, at de skal forberede sig på, at der er varmt, når de kommer ud af det trygge æg. (Video: Science Magazine)

Zebrafinker advarer de uudklækkede fugleunger om, at de skal forberede sig på, at der er varmt, når de kommer ud af det trygge æg. (Video: Science Magazine)

Når fuglene kvidrer, er det ikke bare blær. Fuglene bruger blandt andet deres sang til at tiltrække en mage og deres kald til at kommunikere med andre fugle.

Men faktisk kan nogle fugle også snakke med deres unger, allerede mens fugleungen er i ægget.

Et nyt australsk studie peger på, at zebrafinker bruger netop den evne til at advare de uudklækkede fugleunger om, at der er varmt uden for ægget.

På den måde er ungerne bedre forberedt, når de kommer fra det trygge æg ud i en virkelighed, hvor global opvarmning mange steder er skyld i højere temperaturer.

»Undersøgelsen viser et godt statistisk belæg for, at forældrenes udrugningskald har en effekt på ungernes udvikling,« siger professor Jon Fjeldså fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, der har læst studiet, men ikke selv deltaget i det.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science.

LÆS OGSÅ: Se fugle sørge over deres døde artsfælle

Forældrenes kald gjorde ungerne tyndere

Studiets resultater viser, at de fugleunger, der var blevet advaret af deres forældre om høje temperaturer, mens de var i ægget, på udklækningstidspunktet vejede mindre end kontrolgruppen, der ikke var udsat for udrugningskald.

En lavere vægt hænger sammen med færre oxidative skader – det vil sige  fejl i opbygningen af ustabile molekyler i DNA, proteiner og fedt. Det betyder, at en reduceret masse måske er en fordel for finkernes sundhed ved høje temperaturer.

De lettere fugleunger fik desuden selv flere unger i deres første ynglesæson end de lidt tungere fugle i kontrolgruppen.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringerne får fugle til at flytte mod nord

zebrafinke fugl finke global opvarmning

Zebrafinker som disse var genstand for forskernes undersøgelse. De kan snakke med ungerne i æggene og advare dem om høj varme. (Foto: Chris Tzaros)

Høns og ænder taler til deres æg

Ifølge professor Jon Fjeldså har man længe kendt til kommunikation mellem fugleforældre og deres unger, allerede mens de er i ægget.

Det er dog særligt de såkaldte ’primitive’ fuglegrupper, som for eksempel høns, ænder og vadefugle, der kommunikerer med deres æg.

Ved disse typer fugle er ungerne nemlig meget veludviklede, når de kommer ud af ægget. De kan blandt andet vandre rundt og finde deres egen føde lige efter, at ægget er klækket.

»Hos sådanne fugle kan forældre og unger kende hinanden på stemmen allerede inden klækningen,« forklarer Jon Fjeldså.

LÆS OGSÅ: Robot-ravn tager andre fugle ved næsen

Overraskende, at finker kommunikerer med fostrene

De fleste andre fugle er imidlertid anderledes. Her klækker ægget tidligere, og fugleungerne er meget lidt udviklede, når de udklækkes. Blandt andet er deres hjernefunktioner og evne til at lære ikke udviklet endnu.

fugleunger

Tre dage gamle fugleunger tigger om mad. (Foto: Andy TD Bennett)

»På den baggrund overrasker det mig, at der hos zebrafinken skulle foregå kommunikation mellem fostre og forældrefugle allerede inden klækningen, hvor hjernefunktioner stadigvæk er meget lidt udviklet,« siger Jon Fjeldså.

LÆS OGSÅ: Hvordan undgår fugle at støde sammen?

Forskerne optog finkernes udrugningskald

Selvom mange dyr er i stand til at kommunikere med deres ufødte børn gennem såkaldte ’udrugningskald’, mente forskerne bag studiet, postdoc Mylene Mariette og ph.d. Katherine Buchanan fra Deakin University i Australien, ikke, at forskningen havde belyst, hvordan forældre kan bruge kommunikationen med fostret til at påvirke ungens udvikling.

For at undersøge det, optog forskerne udrugningskaldene fra 61 hunzebrafinker og 61 hanzebrafinker. De kunne se, at finkeforældrene kun lavede kald til deres æg i den sidste del af udrugningsperioden, og kun når temperaturen steg til over 26 grader.

Forskerne udsatte også finkeæg for jævnlige udrugningskald. Når æggene klækkede, kunne forskerne se, at de små fugleunger, der havde været udsat for kaldene, vejede mindre end gruppen af kontrolfugle. 

»Det vil så sige, at fosteret, på trods af at hjerneaktiviteten ikke kan formodes at være særlig udviklet, alligevel viser en instinktiv reaktion på et bestemt akustisk signal om en ventende stressituation,« siger Jon Fjeldså.

LÆS OGSÅ: Taler dyr fra forskellige lande samme sprog?

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.