Fugle snydes ikke lige så let af tryllekunst som mennesker

En skovskade i gang med at afsløre snyd. (Foto: Elias Garcia-Pelegrin)

En skovskade i gang med at afsløre snyd. (Foto: Elias Garcia-Pelegrin)

Kilde: 
02 juni 2021

Hvad kan man bruge tryllekunst til, udover at imponere venner og familie til fester? Hvis dit svar var: At bruge det til at forstå forskellene mellem menneskers og dyrs opfattelsesevner, så tillykke, du har måske en lille forsker gemt i dig.

Det var i hvert fald årsagen til, at et britisk forskerhold i et nyt studie forsøgte at snyde adskillige skovskader (Garrulus glandarius), men for det meste uden held.

Det skriver ScienceAlert.

»Tryllekunst virker, fordi det bryder med dine forventninger,« fortæller psykolog Elias Garcia-Pelegrin.

»Af den grund, er det interessant at bruge disse tryllekunster til at se, om forventningerne hos andre sind er ligesom vores.«

Sammen med 80 menneskelige forsøgsdeltagere var 6 skovskader del af et forsøg, hvor de skulle observere 3 trylletrick, hvor en orm blev rakt—og ikke rakt—frem og tilbage mellem en tryllekunstners hænder.

Bagefter skulle deltagerne pege på den hånd, der holdt ormen eller, i fuglenes tilfælde, give hånden et lille nip, skriver ScienceAlert.

I to trick blev snydebevægelser brugt til give illusionen af, at ormen havde flyttet hånd, mens det sidste trick i stedet brugte hurtige bevægelser til at gøre det svært at se, hvor ormen endte.

Det tredje trick snød både fugle og mennesker, men de to første trick, hvor illusionen lå i den forventede bevægelse frem for den egentlige bevægelse, blev skovskaderne, modsat deres menneskelige modstykker, ikke snydt.

En oversigt over de trick, forskerne brugte i forsøget. (Billede: Garcia-Pelegrin et al., PNAS, 2021)

En række efterfølgende forsøg, hvor de samme trick blev udført langsomt, viste, at medmindre fuglene rent faktisk så ormen fysisk flytte sig fra hånd til hånd, antog de, at det ikke var sket.

Noget tyder derfor på, at skovskaderne har udviklet andre kognitive processer end vores, og ikke har samme forventninger om, hvornår noget er blevet taget, eller givet, skriver ScienceAlert.

»Vores resultater, som viser, at skovskaden ikke opfatter de hurtige bevægelser, rejser spørgsmålet om, hvorvidt skovskaderne selv udnytter den slags begrænsninger, når de rapser føde eller beskytter deres forråd fra tyvagtige artsfæller,« skriver forskerne i studiet.

Studiet blev udgivet i tidsskriftet PNAS.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.