Forstår du heller ikke den store astro-nyhed? Forskerne forklarer
Tyngdebølger, neutronstjerner og elektromagnetiske målinger. Forskerne er helt oppe at ringe, men hvad kan vi andre dødelige egentlig bruge mandagens store astrofysiske nyhed til? To forskere sidder klar til at svare på spørgsmål.
Tyngdebølger gravitationsbølger gravitationelle bølger neutronstjerner kolliderende stjerner kollision

Noget vildt er sket i rummet, og forskerne siger, at det er banebrydende. Men hvad betyder det for dig og mig? (Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

Noget vildt er sket i rummet, og forskerne siger, at det er banebrydende. Men hvad betyder det for dig og mig? (Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

Ændret kl 13:00: Chatten er slut! Men du kan stadig se og høre forskernes svar i videoen herover.

For et par dage siden blev en gigantisk astrofysisk nyhed offentliggjort: Signalet fra sammenstødet mellem to neutronstjerner er for første gang blevet målt i både lyd og lys.

Forskerne kunne slet ikke få armene ned, men mange udenforstående havde svært ved at forstå det fantastiske i det. For hvad betyder det for os mennesker her på Jorden? Hvordan skal det hjælpe os med at redde planeten, komme epidemier og antibiotikaresistens til livs, og får det overhovedet nogen som helst betydning for folk, der ikke er astrofysikere?

Stil spørgsmål til forskerne

Hvis du har spørgsmål til professor Jens Hjorth og ph.d.-studerende Jonatan Selsing, kan du enten skrive dem i kommentarfeltet under denne artikel, i en mail til redaktion@videnskab.dk eller på Facebook, når feedet går live onsdag kl. 12:30.

Begge forskerne har været involveret i arbejdet med den nyeste tyngdebølgemåling, som du kan læse meget mere om i artiklen 'Sensationel tyngdebølgemåling åbner nyt kapitel i udforskningen af rummet'.

Videnskab.dk har sat to astrofysikere i den varme stol og bedt dem besvare alle de spørgsmål, du overhovedet kan komme i tanke om at stille dem om den nylige tyngdebølgesensation. Inklusive hvorfor det overhovedet er en sensation.

Det sker kl. 12:30 i denne artikel, hvor livefeedet ovenover fra Facebook bliver aktivt, når livechatten går igang.

Du kan også følge med direkte inde på vores Facebook-side.

Ingen spørgsmål er for små

Det er professor Jens Hjorth og ph.d.-studerende Jonatan Selsing, begge fra grundforskningscenteret Dark Cosmology Centre (DARK) på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, som stiller op til at besvare spørgsmål.

De har begge været involveret i at bearbejde det massive datasæt fra den nyeste tyngdebølgemåling, som tikkede ind 14. august og blev offentliggjort mandag 16. oktober kl. 16.

Du kan læse mere om, hvordan det forløb, i artiklen 'Årets astronyhed: »Det bliver ikke meget større«'.

Jonatan Selsing har speciale i den kemiske sammensætning af rummet, og Jens Hjorth er særligt specialiseret i gammaglimt og mørkt stof, men ingen spørgsmål er for 'små' til de to, når først livechatten er igang. Chatten kommer til at køre i en halv times tid.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker