Forskere vil bane vejen for bæredygtige proteiner, og vådområder skal suge CO2
.. Og hvad kom der egentlig ud af COP26? Det har flere norske forskere givet deres bud på. Læs mere om det i ugens nyhedsopsamling!
vaadomraader_klima_2

Vådområder er naturtyper, som i kortere eller længere tid er fugtige, våde eller helt står under vand. (Foto: Shutterstock)

Vådområder er naturtyper, som i kortere eller længere tid er fugtige, våde eller helt står under vand. (Foto: Shutterstock)

Vi starter ugens nyhedsopsamling i Skotland, hvor flere forskere er i gang med at genoprette vådområder langs kyststrækningen.

Vådområder kan nemlig binde CO2 i jorden og i planterester, så de ikke siver ud i atmosfæren. 

Det kan man læse hos BBC. 

Når vi begynder at dræne tørvejorde for vand, kan ilt slippe ned til planteresterne. Det frigiver CO2 til atmosfæren, som ellers er bundet i gamle planterester og er med til at gøre Jordens klimaproblemer værre.

Derfor vil flere forskere og politikere genoprette vådområder - også kendt som tørvejorde - ved at sætte dem under vand.

Professor William Austin, der har undersøgt den skotske kyststrækning i flere år, uddyber til BBC, at genopretning af vådområder både skaber levesteder for dyr og en mulighed for at lagre CO2

Generelt skal vi blive bedre til at arbejde med naturbaserede løsninger på klimakrisen, mener han.

»Disse saltmarker (vådområder) er steder, der kan opbygge lagre af kulstof, som ellers ville være i atmosfæren som en drivhusgas,« siger William Austin fra University of St. Andrews til BBC.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Hvad kom der ud af klimatopmødet?

Hos det norske videnskabsmedie forskning.no giver en række forskere deres vurdering af, hvad der kom ud af det store klimatopmøde COP26.

Og til trods for, at det langtfra går hurtigt nok med den grønne omstilling, fremhæver forskerne et par lyspunkter.

Steffen Kallbekken hæfter sig ved, at flere lande nu sætter nationale mål for at reducere udledninger af drivhusgasser, og at der opfordres til, at de revurderer dem igen allerede til næste år. 

Det var en vigtig beslutning, mener Steffen Kallbekken, der er forskningsleder for den klimaøkonomiske gruppe på CICERO - Norges førende institut for tværfaglig klimaforskning.

»Hvis vi lykkes lige så godt i de næste runder, er vi på vej mod verdensmålet. Men det er ikke givet, da især de langsigtede mål er meget luftige, og de er ikke blevet fulgt op med konkrete politikker indtil videre,« siger Steffen Kallbekken til Forskning.no.

Flere proteiner på tallerkenen 

I fremtiden skal vi spise mange flere proteiner fra planter, hvis vores fødevareproduktion skal blive klimavenlig.

Men en plantebaseret fødevareproduktion kræver effektive metoder til at trække proteinerne ud af planterne.

Derfor har forskere fra Københavns Universitet skudt gang i et projekt, hvor de vil undersøge, om man kan bruge særlige enzymer til at trække proteiner ud af ærter.

Her bruger forskerne ærte-frø som prototype:

»Jeg ser et stort potentiale for, at vi vil kunne bruge enzymer til at trække frøproteiner ud af planter, og skalere det op her i landet, så det kan erstatte de mindre bæredygtige metoder, som man benytter sig af i dag,« siger Poul Erik Jensen, der er professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD), til Københavns Universitet. 

Det er ikke nok at bygge grønnere

Det er ikke nok blot at bygge ‘grønnere’ - vi skal også bygge langt færre nye bygninger.

Sådan lyder budskabet fra den engelske seniorlektor Johannes Novy i en artikel, der er udgivet på Videnskab.dk’s Forskerzonen. 

Bygge- og anlægssektoren står for omtrent 38 procent af den globale udledning, og derfor skal vi blive bedre til at anvende de bygninger, der allerede står. De mest bæredygtige bygninger er nemlig dem, der allerede er bygget, lyder det fra Johannes Novy.

Derudover det muligt »opnå markante CO2-besparelser ved at vende tilbage til mere robust og tilpasningsdygtigt byggeri,« lyder rådet fra seniorlektoren. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.