Ville det ikke være fantastisk at se spor af det allertidligste liv på Jorden? Væsener, der opstod i Jordens boblende ursuppe og - så vidt man overhovedet kan fatte det - er forfædre til alt levende i dag; dyr som planter, svampe og bakterier?

Det er, hvad et hold forskere, ledet af professor Allen P. Nutman ved University of Wollongong, Australien, nu siger, at de har fundet i nogle af klodens ældste klipper i Isua i det centrale Vestgrønland cirka 150 km nordøst for Nuuk.

Eller rettere mener de at have fundet deres disse væseners ’gravsten’ - strukturer kaldet stromatolitter, som er skabt af mikrobielt liv ved at udfælde mineraler.

Isua-klipperne er 3,7 milliarder år gamle, og hvis forskerne har ret, peger det på, at det første liv på Jorden må være sprunget frem, så snart der var den mindste mulighed for det.

Dermed bliver livets opståen ikke den usandsynlige tilfældighed, man traditionelt har ment, men en meget sandsynlig konsekvens på Jorden, Mars og andre planeter i universet.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

LÆS OGSÅ: Var det her Jordens første liv?

Ældste klipper på Jorden findes i Grønland

Isua-området er ikke ligefrem det mest oplagte sted at lede sporene af det ældste liv på kloden.

Godt nok har fjeldet nogle af de ældste klipper, der overhovedet har overlevet frem til i dag, men de fleste er, hvad geologerne betegner som metamorfe, dvs. omdannet og deformeret af ekstremt høje tryk og temperaturer under geologiske processer over 10 km nede i jordskorpen.

Det, man drømmer om at finde, er klipper af sedimenter, hvor partikler og livsformer er dalet ned og har aflejret sig på bunden af urhavet for langsomt at blive sammenpresset til fine, lagdelte klipper, som er primære, dvs. ikke har været en tur nede i røremaskinen.

LÆS OGSÅ: Fossiler kan stamme fra Jordens første bakterier

Nyt studie bygger videre på tidligere forskning

I 1999 fandt professor i geologi Minik Rosing ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, sådan et område - ca. 50 gange 50 meter med primære sediment-klipper, og sensationelt var der spor efter liv i form af kulstof, som kun kunne være aflejret af levende organismer.

LÆS OGSÅ: Grønlandske sten gjorde Minik Rosing verdenskendt

Det er den bedrift, Nutman og kolleger nu mener at have gentaget, blot endnu mere fantastisk, for de har fundet selve fossilerne.

I et område, hvor sneen ifølge Nutman og kolleger de seneste år er smeltet væk, har der åbenbaret sig et lille vindue tilbage til fortiden. Her har forskerne fundet diskrete, kemiske og strukturelle spor, som minder overraskende meget om et genkendeligt miljø fra kyster rundt om i verden.

De hæfter sig ved spor fra bølger og ved små stenbunker, som kan være afsat efter en urtidsstorm, og der er mineral-kemi, som passer med at være afledt af saltvand.

Til sammen peger de på, at klipperne må være sedimenter fra et lavvandet kystområde med et karbonatholdigt mineral-aflejrende miljø som det, man ser i andre livrige miljøer gennem klodens historie.

LÆS OGSÅ: Hvor er beviserne for evolution?

Strukturer er måske gravstenene fra ældste liv

Midt i det hele har de så fundet små 1-4 cm høje kegleformede strukturer, hvis overordnede form påfaldende meget ligner stromatolitter, formet af urgamle mikroorganismer.

Så man stromatolitter i de omgivelser en halv milliard år senere, ville ingen være overraskede, f.eks. er de hidtil ældste stromatolitter fundet i 3,48 milliarder år gamle klipper i Pilbara Craton i Australien.

Men den tidlige klode var ikke noget rart sted, og de ekstra par hundrede millioner år i Isua gør en stor forskel for livets udvikling.

Stromatolitter vidner om ret avancerede livsformer, og 3,7 milliarder år gamle stromalitter sender det tidlige liv tilbage på den anden side af en skæringsgrænse for 3,8-3,9 milliarder år siden, hvor et enormt asteroide-bombardement hørte op.

LÆS OGSÅ: Menneskehedens fjerne forfader Lucy døde af fald fra et træ

Livet er ikke så skrøbeligt, som vi har troet

Man har ment, at bombardementet steriliserede Jorden (såvel som Mars, hvis der var liv dér), men med avanceret liv, som stromatolitterne vidner om, for 3,7 milliarder år siden peger det på, at livet er meget robust, når først det er opstået.

Alternativt antyder det, at livet er ankommet med asteroiderne som byggesten og meget hurtigt har udviklet en form, der var avanceret nok til at bygge stromatolitter.

Begge scenarier taler for liv som noget meget sandsynligt.

»Hvis livet kunne dannes under de forhold og skabe små levn, der har overlevet frem til i dag, så er livet ikke en skrøbelig, modvillig og usandsynlig ting. Giv livet den mindste mulighed og det vil gribe den,« skriver geologen, ph.d. og postdoc, Abigail C. Allwood ved Jet Propulsion Laboratory, California Institute of Technology, USA, i en kommentar i Nature.

Hun har ikke har deltaget i det nye studie, men forsker i tidligt liv og har været med til at finde noget af det hidtil ældste liv på Jorden.

Hun peger også på, at det nye studie er kontroversielt og helt sikkert vil blive diskuteret heftigt i fagkredse.

LÆS OGSÅ: Livets byggesten fundet på komet

Minik Rosing: »Jeg er yderst skeptisk«

Selv om det nye studie egentlig ville bestyrke Minik Rosings egne tidligere fund af kulstof i Isua, er han ikke begejstret.

»Jeg er yderst skeptisk,« siger Minik Rosing.

Nærbillede af de 1-4 cm høje stromatolitter fra Isua, Grønland (a og b) sammenlignet med velkendte stromatolitter fra Australien (c og d). Den danske professor Minik Rosing er dog yderst skeptisk over for forskernes tolkning af strukturerne fra Isua som stromatoliter. Han peger bl.a. på at stromatolitter per definition er lagdelte som ses i de australske stromatolitter, men ikke i de grønlandske stromatolit-former (de lyse kegleformer). (Foto: Nutman et al./Nature)

»For det første er selve definitionen på stromatolitter, at strukturerne indeholder intern lagdeling - stromatolit betyder lagdelt sten. De strukturer, de viser, har ikke skyggen af intern lagdeling.«

Og rigtigt nok; ser man på de billeder, forskerne har fremlagt, hvor man kan se de nye stromatolitter sammenlignet med australske stromatolitter, skal man være mere end almindeligt dygtig, hvis man kan få øje på svage striber i selve den kegleformede stromatolit.

Forskerne har heller ikke fundet organiske eller cellulære levn.

Ikke desto mindre fremhæver forskerne, at strukturerne må være resultatet af mikroorganismer, som har rodet rundt i sedimenterne.

De fremhæver den ydre kegleformede lighed med andre stromatolitter og at der er små bunker mellem keglerne, som ligner sediment, der er hvirvlet sammen mellem strukturerne, så keglerne ikke bare er krøllet klippe.

Og kemisk hæfter de sig ved et højere niveau af titanium og kalcium inden i strukturerne end mellem dem, som til sammen vidner om mikroorganismer, der lokalt har akkumuleret forskellige stoffer og udfældet stromatolit-strukturerne oven på de ellers livløse sedimenter.

LÆS OGSÅ: Det mest omfattende stamtræ over livet på Jorden lagt ud på nettet

Ikke beviser nok bag studiets konklusion

Minik Rosing er langt fra overbevist.

»Der er rigtig mange ting i naturen, der har den form, så jeg mener, at det er et meget langt skud,« siger Minik Rosing.

Han peger desuden på, at der ikke er nogen objektive beviser for, at klipperne er primære sedimenter - altså, at de strukturer ikke har været nede i skorpen og er blevet blandet rundt.

Sammen med kolleger har Rosing tidligere vist, at netop den slags karbonat-bjergarter i Isua, som forskerne ser på, er dannet ved en proces under høje tryk og temperatur, hvor havvand strømmer dybt ned i skorpen.

»Du kan have steder i Isua, hvor du ikke se, hvordan bjergarten er dannet, men der synes jeg, at det er tendentiøst at sige - at lige dér går vi ud fra, at det er sedimenter, når forskernes egne data viser, at det er fuldstændig nøjagtig ens bjergarter som alle de steder, hvor man kan se, at det ikke er sedimenter,« siger Rosing.

»Der er ingen mulighed for, at du kan få bevarelse af en biologisk struktur i noget, som overhovedet ikke er et sediment, men er dannet ved høje temperatur processer over 500 C dybt nede i jordskorpen.«

De tidlige spor af liv i Isua, Grønland, er vigtige for vores viden om livets begyndelse. De giver også potentielt indsigt, hvorvidt der kan være opstået liv på Mars og andre planeter i Universet. (Foto: Shutterstock)

Ifølge ham er der ingen objektive kriterier, som viser, at der er tale om primære sedimenter, og forskerne bruger selve det, at stromatolitterne er bevaret intakt, som indicium for, at klipperne ikke er kraftigt deformerede.

»Det er at sætte vognen foran hesten,« siger Minik Rosing.

»Det, jeg vil foreslå, man gør, er at tage op en gruppe mennesker og se på det i fællesskab.«

LÆS OGSÅ: Her er verdens hidtil ældste primatskelet

Det nye studie er vigtigt for at forstå livets opståen

Minik Rosing er dog helt enig med Nutman og kolleger i, at der er spor af tidligt liv i Isua og i Nutmans konklusioner om betydningen for livets begyndelse. Han bygger blot den formodning på sine egne fund i Isua i 1999.

»Jeg er helt overbevist om, at grunden til, at vi ser spor af liv på det her tidspunkt, er, at det er så avanceret, at det kan sætte spor, og derfor må livet have en dybere rod,« siger Minik Rosing.

Den konklusion er ikke så kontroversiel som for 10 år siden og flugter f.eks. med genetiske studier, som peger på, at livet opstod for omkring 4 milliarder år siden.

LÆS OGSÅ: Urgammelt vand på Jorden åbner op for liv på Mars

Det har stor betydning for, om der kan være opstået liv på Mars og andre planeter i universet.

»Da Isua-klipperne dannedes, var forholdene på Mars meget lig Jorden, og der var vand på overfladen,« skriver Abigail Allgood i kommentaren i Nature.

»Eftersom æraen med tungt asteroide-bombardement endte bare et geologisk øjeblik før (0,1 milliarder år), var der så nok tid for at livet kunne opstå og vise sig i fossilrækken? Vi har kun én planet med liv, der kan give os svar. Hvis Isua-strukturerne virkelig er mikrobiologiske, så siger det eksempel ’ja’,« slutter Abigail Allwood.