Måden, vi takler klimaudfordringerne på, følger et efterhånden velkendt mønster:

Forskningsartikler om klimaforandringer, COP-klimatopmøder, regeringstilsagn om handling, stadigt stigende drivhusgasudledninger, stadigt mere ødelæggende vejrhændelser og så videre og så videre.

Det er på tide, at vi nytænker klimaudfordringen.

Og dét er lige nøjagtig, hvad vi - en gruppe forskere, der gransker jordsystemet - har gjort i vores nylige artikel, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Artiklen, der fangede mediernes opmærksomhed verden over, udfordrer den nærmest alment accepterede opfattelse af, at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser altid er den største drivkraft bag klimaforandringerne; uanset i hvilken retning klimaændringerne vil bevæge sig i fremtiden.

Med andre ord, jo flere drivhusgasser vi udleder, desto mere vil Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur stige.

Denne opfattelse af klimasystemet - nærmere betegnet jordsystemet - som en proces, der foregår i en bestemt rækkefølge, er muligvis grundlæggende mangelfuld.

Fokus på feedbackprocesser i jordsystemet 

Vores artikel leverer et andet perspektiv:

Jordsystemet opfører sig måske som et 'komplekst system' med veldefinerede tilstande og overgange hovedsagligt drevet af systemets såkaldte feedbackprocesser og ikke blot eksterne drivkræfter.

Dette perspektiv kan lyde yderligtgående, men det er faktisk ikke så længe siden, at jordsystemet sidst udviste denne adfærd.

Den regelmæssige vekslen mellem kolde istider og varme mellem-istider - som eksempelvis Holocæn, den varme epoke som vi lever i - er et godt eksempel herpå.

Det er feedbackprocesser i jordsystemet, der står for det tunge arbejde i forbindelse med denne vekslen - og ikke eksterne kræfter som følge af små forandringer i Jordens kredsløb.

Menneskeskabte klimaforandringer kan aktivere domino-effekt

Vores grundlæggende argument er, at vores nuværende meget store menneskeskabte udledning af drivhusgasser kan aktivere nogle afgørende feedbackprocesser i jordsystemet.

Eksempler er blandt andet:

• Sommerafsmeltningen af den arktiske havis, der fremskynder opvarmningen mod nord
• Stigningen i antallet af nordlige skovbrande og tørkebrande i Amazonasregnskoven, der udleder en massiv mængde drivhusgasser til atmosfæren
• Afsmeltningen af permafrosten i Sibirien, der kan medføre udslip af metan - en potent drivhusgas

Dominoeffekt fører til 'drivhusklode'

Vores analyse peger på risikoen for, at tilstrækkelig mange af disse feedbackprocesser bliver aktiveret, så de kan skabe en dominoeffekt, der resulterer i en global kaskade.

I sidste ende kan en sådan feedback-kaskade slå menneskehedens kontrol ud af kurs og uigenkaldeligt mod 'Hothouse Earth' ('drivhus-kloden', red.) med temperaturer på fire eller fem grader over det før-industrielle niveau.

Det er tilstande, der vil få enorme konsekvenser for menneskeheden samt true den nuværende civilisations overlevelsesevne og -mulighed.

Hvor sandsynligt er det?

Vi har ikke alene en forståelse af adskillige af disse feedbackprocesser, der før i tiden har fundet sted; vi er også begyndt at se tegn på ustabilitet i nogle af processerne i dag.

Og vi ved, at jordsystemet eksisterede under stabile og langt varmere forhold under den ganske nylige geologiske fortid. 

Vi kan endnu ikke bestemme præcis, hvor stor risikoen er for, at der findes en planetær grænseværdi, der kan sætte os på kurs mod en 'drivhus-klode'.

Det kræver mere forskning.

Men vi ved nok om jordsystemets beskaffenhed til at kunne sige, at det er en risiko, vi skal tage meget alvorligt.

Der er sandsynligvis meget mere på spil, hvis vi ikke opfylder Paris-aftalens klimamål, end en lidt varmere klode.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.