Det vil både kunne aflæses i CO2 regnskabet og bidrage til en holdbar fiskeproduktion, hvis vi bliver bedre til at værne om verdenshavene og de forunderlige økosystemer, der gemmer sig på havets bund.
Det viser et stort studie, som i denne blev udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature.
Via en omfattende kortlægning har forskerne fundet frem til de havområder, hvor arter og økosystemer er truede på grund af menneskelig aktivitet.
På den baggrund har de udviklet en algoritme, som kan sætte sine digitale fingre på de regioner, der vil nyde størst fordel af at blive beskyttet med udgangspunkt i tre kriterier:
- Beskyttelse af biodiversitet
- Produktion af fisk og skaldyr
- Afbødning af klimaet
Forskerne har sågar sammensat en skabelon – et såkaldt blue print – som beslutningstagerne kan dykke ned, hvis de vil se, hvor de store gevinster kan findes, skriver The Guardian.
»Det er tydeligt, at mennesker og økonomi vil drage fordel af et sundere hav. Og vi kan hurtigt realisere disse fordele, hvis lande arbejder sammen om at beskytte mindst 30 procent af havet inden 2030,« siger Enric Sala, førsteforfatter, tidligere universitetsprofessor og nu ansat ved National Geographic, til The Guardian.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Studiet viser blandt andet, at bundtrawling, hvor man fisker med et stort net, der pløjer hen over havets bund, har konsekvenser for havmiljøet.
Det kan både forstyrre havets naturlige liv og frigiver det kulstof, som er lagret i havbunden. Faktisk udleder bundtrawling næsten lige så meget CO2 – mellem 600 millioner ton og op til 1.5 milliarder ton CO2 – som flybranchen, skriver The Guardian.
»Hvis det skal lykkes os at stoppe den globale opvarmning, skal vi lade den kulstofrige havbund være uforstyrret,« siger medforfatter Trisha Atwood fra Utah State University ifølge ScienceDaily.
Tøj af en… plasticpose?
Forestil dig, at en udtjent plasticpose kan laves om til en løbetrøje. Eller plastindpakningen fra madvarer kan forvandles til et par løbetights.
Den tanke er måske ikke så fjern endda. En række forskere fra MIT har nemlig formået at lave fibre ud af polyethylen, som er den plasttype, der typisk bruges til plastposer eller madindpakning.
På nuværende tidspunkt er det mest oplagte at lave sportstøj ud af materialet, og en af fordelene ved at bruge polyethylen som fibre er, at tøjet også kan vaskes i koldt vand, skriver BBC.
»Der er ingen grund til, at den enkelte plastpose ikke kan laves til fibre og bruges til at lave tøj,« siger Svetlana Boriskina, fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), som står bag forskningen, til BBC.
Tøjindustrien står for omtrent 8-10 procent af verdens samlede CO2-emissioner, og Svetlana Boriskina håber på, at en mere cirkulær tankegang kan være med til at vende den udvikling. Altså en tankegang præget af genbrug af materialer.
Inden man glæder sig alt for tidligt, er der imidlertid et par indvendinger. Materialer som polyethylen kan nemlig miste nogle af sine egenskaber – som for eksempel hårdførhed – når det smeltes, forklarer lektor Mark Summer fra Leeds University ifølge BBC.
Han har ikke været en del af studiet.
»Den grundlæggende udfordring, som man har set med udviklingen af nye fibre, er, i hvilket omfang fiberen lever op til forbrugernes forventninger til komfort,« siger Mark Summer til BBC.
Materialet er heller ikke kendt for at være særlig fugtabsorberende, bemærker han.
Forskningen er udgivet i Nature Sustainability og kan findes her.
Søgræs skal få bugt med klimaskadelige bøvser
Vi runder overblikket af med et kig ned i koens maskinrum, nemlig vommen.
Her sker der nemlig en proces, som danner metan. Metan ryger ud, når koen bøvser, og siver op i atmosfæren som en potent drivhusgas.
Forskere verden arbejder på højtryk for at få bugt med det problem, og et effektivt våben kan vise sig at være søgræs og tang, viser ny forskning fra University of California (UC Davis).
Her er forskerne lykkedes med reducere udledningen af metan fra kvæg med 82 procent ved at fodre dem med mindre mængder af havets herligheder.
»Vi har nu gode beviser for, at søgræs i kvæg-kost er effektivt til at reducere drivhusgasser, og effekten aftager ikke med tiden,« siger professor Ermias Kebreab, som er leder af Institut for Husdyrvidenskab på University of California og og direktør for World Food Center, i en pressemeddelse fra UC Davis.
Han er også rådgiver i start-up virksomheden Blue Ocean Barns, der arbejder med løsninger til landbrugets klimaaftryk.
I løbet af 5 måneder sidste sommer fik 21 stykker kvæg tilsat mindre mængder tang i kosten, og forskerne fulgte nøje med i deres vægt og udledning af metan.
Når kvæget blev fodret med omtrent 80 gram søgræs, holdte de samme vægt som de andre dyr i bestanden, plus de bøvsede 82 procent mindre metan ud i atmosfæren, skriver UC Davis i pressemeddelelsen.
Selvom det lyder lovende, skal man være obs på, at det stadig er mindre forsøg, forklarer Ermias Kebreab ifølge pressemeddelelsen. Professoren er dog allerede i gang med næste forskningsprojekt, der ser på, hvordan man kan bruge det til kvæg, der går på åbent græs.
Du kan finde forskningen her.
