Forskere skaber første klonede mus af frysetørrede hudceller

Dorami - den store, sorte mus - er den første klonede mus med den nye teknologi. Den hvide mus er en normal han, som Dorami har fået sit afkom med. (Foto: University of Yamanashi)

Dorami - den store, sorte mus - er den første klonede mus med den nye teknologi. Den hvide mus er en normal han, som Dorami har fået sit afkom med. (Foto: University of Yamanashi)

Kilde: 
08 juli 2022

Japanske forskere har skabt de første klonede mus ved hjælp af frysetørrede hudceller.

Og det er et fremskridt, som virkelig rummer store muligheder for fremtiden. For den nye teknologi kan gøre det muligt for alle verdens lande at bevare deres truede dyrearter. 

Det skriver The Guardian

Tidligere har forskere bevaret celler til kloning med flydende nitrogen. Men det er en både dyr og risikabel ordning, da den rette mængde af nitrogen løbende skal vedligeholdes. 

Derfor kan frysetørringsteknologien blive en mulig game-changer. 

»Hvis celler kan blive bevaret uden flydende nitrogen ved at bruge frysetørrings-teknologi, kan det gøre det muligt at bevare genetiske ressourcer fra hele verden på en billig og sikker måde,« siger Teruhiko Wakayama, der er professor ved Yamanashi Universitet i Japan, til The Guardian.

»Udviklingslande vil være i stand til at bevare deres egne værdifulde genetiske ressourcer i deres eget land.«

Men der er dog et stykke vej endnu, før den nye teknologi for alvor kører på skinner. For som sagerne står nu, er processen stadig ganske ineffektiv. Frysetørringen beskadiger nemlig DNA’en i hudcellerne, hvilket hæmmer succesraten, som kun ligger på 0,2 til 5,4 procent.

Dog udvider frysetørringen af hudceller rammen for dyr, teknologien kan redde. Tidligere har man nemlig kun brugt teknologien til at bevare sædceller, som i modsætning til hudcellerne ikke fungerer til alle dyrearter. 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.