Forskere sætter GPS på hval i Skagen – følg hvalens rejse
For første gang i 14 år har forskere fået mærket en vågehval i Danmark. Hvalen svømmer nu rundt med en satellit-sender, og du kan følge med i dens rejse.
vaagehval bundgarn skagen satelit

En 4,6 meter stor vågehval blev for nyligt fanget i et bundgarn i Skagen. Forskere har nu sat måleudstyr fast på hvalen, så de kan følge dens færden. (Foto: Line A. Kyhn/Aarhus Universitet)

En vågehval på 4,6 meter havnede for nyligt i et bundgarn tæt på Skagen Havn.

Et uheld for den unge hval, men for forskere var det en unik mulighed: De satte en satellitsender fast på hvalen, og dermed er det nu blevet muligt at overvåge det store havpattedyrs færden rundt i havene.

Satellitsenderen viser, at vågehvalen i øjeblikket befinder sig syd for Norge, og på kortet nedenfor kan du live følge med i, hvor hvalens videre rejse går hen.

»Det er kun anden gang, at en vågehval fra bestanden i Nordsøen er blevet mærket. Så det er en unik mulighed for at studere hvalerne og lære mere om deres vandringer,« siger professor og hvalforsker Rune Dietz fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Vågehvalen

Vågehvaler kan blive op til 10 meter lange og veje op til 10 tons.

Hunnerne bliver størst og får en unge i gennemsnit hvert andet år, hvor ungen bliver diet i det første år efter fødslen.

Vågehvalen er en bardehval. Bardehvaler har barder, modsat tandhvaler, som har tænder. 

Vågehvalen kaldes også for ’sildepisker’ da den mest lever af småfisk som bl.a. sild.

Bestanden af vågehvaler i Nordsøen menes at tælle ca. 600 hvaler. Bestanden i den nordøstlige del af Nordatlanten tæller mindst 90.000 vågehvaler.

Kilde: Rune Dietz, Aarhus Universitet

Første mærkning i 14 år

Vågehvaler er almindelige i Nordsøen og Nordatlanten, og i vores naboland Norge er hvalfangst på vågehvaler tilladt – sidste år fangede nordmændene 591 vågehvaler.

I danske farvande er det mere sjældent at se vågehvaler, og det er 14 år siden, forskerne fra Aarhus Universitet sidste gang fik muligheden for at ’tagge’ – fastsætte målestyr – på en vågehval.

»Vi har et rigtig godt samarbejde med fiskerne, som kontakter os, hvis der ved et uheld kommer et marsvin eller noget andet interessant i deres bundgarn,« forklarer Rune Dietz og tilføjer, at Sektion for Havpattedyrforskning ved Aarhus Universitet blandt andet har mærket omkring 150 marsvin fra danske bundgarn siden 1997.

Du kan blandt andet læse mærkningen af marsvin i denne artikel.

Kortet viser vågehvalens rute, siden den blev mærket ud for Skagen Havn. Kortet opdateres løbende med hvalens nyeste position - se kortet i stor format her. Opdatering 19/7-2017: Den sorte pil, som er dukker op på kortet, er formentlig en enkelt fejl i satellitens bestemmelse af hvalens position. Scroll kortet til højre og find data over hvalens position på den røde linje, som stammer fra hvalens dykkerlog. Nogle af hvalens positioner kan være på land pga. usikkerheden i positionsbestemmelse, når hvalen kun er meget kort tid ved overfladen.(Kort: AU)

Sådan blev hvalen fanget

Den nu ’taggede’ vågehval blev fundet i et bundgarn af fiskeren Troels Tvilling fredag den 30. juni 2017.

Han kontaktede umiddelbart derefter hvalforskerne fra Aarhus Universitet, som dagen efter stævnede ud fra Skagen Havn for at møde hvalen. Et kvarters sejlads fra havnen fandt de bundgarnet, hvor den uheldige vågehval var blevet indespærret.

»Vi sejlede ind til selve bundgarnet og trak op i garnet, så hvalen nærmest endte med at ligge i en vugge i garnet. Hvalen vejer over halvanden ton, og derudover var der en masse fisk i nettet. Så der skulle virkelig nogle kræfter til for at få hevet hvalen op til overfladen,« fortæller Rune Dietz.

Ud fra hvalens størrelse bedømmer forskerne hvalen til at være cirka 4-5 år gammel og veje cirka 1.700 kilo.

I videoen her kan du se, hvordan forskere fra Aarhus Universitet fanger og mærker vågehvalen. Optagelserne er bl.a. lavet med en drone. (Video: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) 

Sådan blev hvalen tagget

Da forskerne havde fået hvalen på plads nær overfladen af havet, hev de en boremaskine frem. Herefter borede de tre små huller gennem den tre centimeter tykke rygfinne på hvalen.

»Hullerne var kun cirka fem millimeter. Det kan måske godt lyde lidt voldsomt, men på så stort et dyr svarer det til, at vi mennesker får sat en lille piercing i øret. Vi kan også se, at dyret ikke reagerer på det, når vi borer hullet,« siger Rune Dietz.

På den ene side af hullerne på rygfinnen satte forskerne en satellitsender fast ved hjælp af silikonebeklædte nylonstænger. Satellitsenderen vil igennem det næste års tid tid sende hvalens position, så forskerne kan se, hvor hvalen svømmer hen. Om cirka et år vil møtrikkerne være rustet væk, og satellitsenderen vil falde af, forklarer forskerne.

På den modsatte side af satellitsenderen satte forskerne et andet måleapparat - en GPS- og dykkelogger, som med større præcision kan måle, hvor hvalen befinder sig.

»Den kan måle positionen med samme præcision, som man kan med GPS’en på en mobil. Samtidig måler den, hvor dybt i vandet hvalen svømmer,« forklarer Rune Dietz.

Forskerne skal på 'skattejagt'

GPS- og dykkerloggen falder imidlertid af hvalen efter cirka 14 dage. Møtrikken, som holder udstyret på plads, er nemlig lavet af magnesium, der ret hurtigt bliver opløst i saltvand. Det passer nogenlunde med, at når hukommelsen er fuld og ikke har plads til flere data over hvalens position, så falder apparatet af hvalen, forklarer Rune Dietz.

»Vi er nødt til at have fat i GPS- og dykkerloggen for at få information ud af den. Informationen er for detaljeret til, at man kan nå at sende det med satellit. Derfor skal vi ud at lede efter den på havet, når den falder af hvalen. Det bliver spændende. Det er en slags skattejagt for store drenge,« siger Rune Dietz.

Han forklarer, at man kan genfinde udstyret ved hjælp af signaler, som bliver udsendt, når apparatet befinder sig ved overfladen – og ikke længere følger med hvalen ned i dybet på jagt efter fisk og krebsdyr.

vågehval forskere aarhus universitet skagen hvaler tagging

To af forskerne kravler ud i garnet og op på hvalen for at montere instrumenterne på rygfinnen. (Foto: Aarhus Universitet)

Vågehval døde i bundgarn kort forinden

Selvom det er relativt sjældent, at vågehvaler forvilder sig ind i bundgarn, gik en anden uheldig vågehval også i bundgarnsfiskerne Troels og Poul Tvillings garn nogle uger før, hval nummer to blev 'tagget' af forskerne, skriver Hjørring Avis.

Denne vågehval var seks meter lang og var død, da den blev fundet i garnet. Hvalen blev ifølge avisen dissekeret af forskere på en parkeringsplads foran Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, og forskere er nu i gang med at undersøge prøver fra hvalen.

»Den var formentlig druknet i garnet. Vi ved ikke, om den var i familie med den hval, vi mærkede, men det vil vi kunne se på DNA-prøver,« siger Rune Dietz.

Vågehval svømmede til Mallorca

De to hvaler, som med kort tids mellemrum blev fanget af garnene ved Skagen, er ifølge Rune Dietz de eneste to kendte vågehvaler, som er røget i bundgarn i Danmark, siden en vågehval sidst blev mærket af forskerne i juni 2003.

En lang rejse

Forskere fra Aarhus Universitet har to gange 'tagget' en vågehval i Danmark, senest 1. juli 2017. 

Første gang var i juni 2003, da en fem meter lang vågehval røg i samme bundgarn, som i 2017.

Denne første hval gav positioner i 87 dage.

I løbet af de 87 dage svømmede hvalen fra Skagen over Nordsøen til den britiske kyst, hvorefter den svømmede nordover og rundede Skotland.

Herefter gik turen sydover i Atlanterhavet vest om Irland, øst om Azorerne og først da hvalen kom på højde med Kap Verde øerne vendte den nordøstover mod de Canariske øer og videre ind gennem Gibraltar Strædet.

Da hvalen nærmede sig Mallorca holdt senderen op med at sende, da batteriet løb tør for energi.

Kilde: Aarhus Universitet

Dengang blev hvalen mærket af de samme forskere fra Aarhus Universitet, og de fulgte hvalens færden igennem knap tre måneder, indtil udstyret løb tør for batteri. I løbet af denne periode tilbagelagde hvalen ikke mindre end en 11.500 km, hvilket svarer til 133 km pr. døgn.

Fra Skagen kunne forskerne følge dens svømmetur så sydligt som Kap Verde øerne ud for Afrikas nordkyst. Da forskerne mistede kontakten med hvalen, var den i færd med at nærme sig Mallorca.

»Selvom den rejselystne hval kom fra bestanden af vågehvaler i Nordsøen, svømmede den helt ned til Middelhavet. Det var en ung hval, men vi regner med, at når hvalerne bliver voksne, bliver de mere stationære og svømmer ikke så lange ture længere. Populært sagt kan man sammenligne det med, at unge mennesker tager på interrail og rejser rundt med rygsæk i deres unge år, men de fleste bliver mere sat, når de bliver ældre,« siger Rune Dietz.

Særskilt bestand i Nordsøen

Tidligere forskning, som Rune Dietz har været involveret i, viste, at vågehvalerne i Nordsøen er en særskilt bestand. Ved at analysere prøver fra hvalfangsten i Nordatlanten kunne forskerne se, at vågehvalerne i Nordsøen adskilte sig fra vågehvalerne ved Vestgrønland og vågehvalerne ved Barentshavet nord for Rusland og Norge. 

»Vi regner med, at der er cirka 160.000 vågehvaler i Nordatlanten. Så det er ikke en truet hval,« siger Rune Dietz.

Han håber alligevel på at blive klogere på Nordsøens vågehvaler og deres færden rundt i havene med den nye mærkning.

»Man kan selvfølgelig ikke generalisere og få stor viden ud af en enkelt hval. Men vi har stadig fået en unik mulighed for at studere vågehvalen, og når vi får sådan en mulighed, skal vi gribe den,« slutter Rune Dietz.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.