Forskere risikerede livet på vild grønlandsekspedition
Daglange snestorme, stangende okser og sultne isbjørne var virkeligheden for en dansk forskningsekspedition, der i oktober 2015 undersøgte moskusoksernes vandring i Nordgrønland.
Forskere ekspedition 2013 2015 nordgrønland

De seks danske forskere var tre uger i Nordgrønland, hvor de studerede moskusokser. Og turen bød på snestorme, tungt udstyr og isbjørneangreb. (Foto: Lars Holst Hansen)

De seks danske forskere var tre uger i Nordgrønland, hvor de studerede moskusokser. Og turen bød på snestorme, tungt udstyr og isbjørneangreb. (Foto: Lars Holst Hansen)

Mange forskere vil gå langt i videnskabens navn. Nogle vil sågar risikere at blive spist af en isbjørn eller stanget i maven af en moskusokse på 300 kilo.

Det var virkeligheden for en dansk forskergruppe på seks personer fra Aarhus Universitet og København Zoo.

De var i 2013 og 2015 i Nordgrønland for at undersøge moskusoksernes vandreruter og liv i Arktis.

»Det er en ekstrem oplevelse, fysisk og psykisk. Vi var så langt fra alting og var meget afhængige af at kunne samarbejde,« forklarer Mikkel Stelvig, der er zoolog i København Zoo og en af forskerne på ekspeditionen.

Forskerholdet skulle indsamle viden om de lodne dyr og deres utrolige overlevelsesevner i et barskt klima. Og turen bød på mange risikofyldte oplevelser (se også boksen under artiklen).

LÆS OGSÅ: Numsehår giver unik viden om moskusokser

Se her, hvordan moskusokserne bevæger sig rundt i landskabet i Nordgrønland. (Film: Lars Holst Hansen)

Snevandring med 30 kg tungt udstyr

De danske forskere boede på Zackenberg Forskningsstation i tre uger, hvorfra de hver dag skulle ud i det sneklædte landskab og fange moskusokser.

»Vi bedøvede okserne med pile og satte sendere på dem, så vi kunne kortlægge deres vandreruter. Det betød, at vi slæbte 30 kg tungt grej på en pult hen over dynger af sne midt i ingenting,« forklarer Carsten Grøndahl, der var ekspeditionens dyrlæge og bedøvelsesskytte.

Nordgrønland ekspedition forskere moskusokser isbjørne

Her ses nogle af forskerne, der netop har nedlagt en moskusokse (Foto: Lars Holst Hansen)

Forskerne havde blandt andet tunge iltflasker med for at kunne styre bedøvelsen, så okserne ikke mistede ilt og døde, mens de satte senderen på og tog blodprøver.

LÆS OGSÅ: Dyrelivets opståen driller stadig forskerne

Snestorme og få bade

Èn ting var det tunge udstyr. Noget andet var et til tider ufremkommeligt terræn.

»Der var perioder med snestorme i tre dage, og der kunne vi ingenting lave. Heldigvis er der varme og elektricitet på Zackenberg. Hvis vi ikke havde mad og rensningsanlægget til vand, ville vi ikke have overlevet længe,« fortæller Mikkel Stelvig.

Udover, at det ofte var umuligt at bevæge sig udenfor, var selv simple ting som at gå på toilettet eller tage et bad, meget besværlige.

»Der var vandrestriktioner, så når vi havde været på toilettet, trak vi ikke ud. Vi kom kun i bad to gange på de tre uger,« fortæller Carsten Grøndahl.

LÆS OGSÅ: De arktiske dyr dør af varme

Moskusokser er farlige

moskusokser klimaforandringer nordgrønland Arktis

Der blev holdt godt fast, mens moskusokserne blev undersøgt fra top til tå. Flere forskere havde bedt ekspeditionen om hjælp, og derfor tog de så mange prøver som muligt. (Foto: Lars Holst Hansen)

De besværlige forhold indenfor, var dog de mindste af forskernes bekymringer.

»Moskusokser er ikke til at spøge med. Deres horn er meget farlige at komme i nærheden af. Normalt bør man ikke komme tættere på end 100 meter, men vi skulle helt ned på 24 meters afstand,« forklarer Mikkel Stelvig.

Forskerne skulle så tæt på dyrene, at de kunne ramme dem med bedøvelsespilene.

Når de havde fanget dem, hjalp de hinanden med at holde på hornene.

»Vi tager altid fat i hornene – ét i hver hånd, så vi har helt styr på dyret, hvis det skulle vågne fra bedøvelsen,« forklarer Mikkel Stelvig.

LÆS OGSÅ: Fødekæderne ændrer sig dramatisk i Arktis

moskusokser klimaforandringer nordgrønland Arktis

På 20 år er tempetaturen i Arktis steget fra 3 til 6 grader. Hvis isen bliver ved med at smelte, vil Arktis til sidst skrumpe, sådan så moskusokserne ingen steder har at være. (Foto: Lars Holst Hansen)

»Vi omringede okserne som en ulveflok«

Når man skal fange og bedøve en moskusokse, skal man være snedig.

Okserne er nemlig meget beskyttende overfor hinanden og flytter sig ikke bare sådan lige.

»For dem er vi en ulveflok, og normalt løber moskusoksehannerne ud og stanger deres fjender. Derfor skulle vi have alle de andre okser væk, før vi kunne komme hen til den, der var bedøvet,« forklarer Mikkel Stelvig.

De danske forskere havde en helt særlig teknik til at isolere moskusoksen, der var skudt med en bedøvende pil.

moskusokser klimaforandringer nordgrønland Arktis

Moskusokserne er svære at fange. De forsvarer hinanden og er ikke sådan lige at jage væk fra en bedøvet ven. (Foto: Lars Holst Hansen)

»Det handler simpelthen om at omringe dem. Derfor splittede vi os op i tre par af to personer. Vi havde ski på, og to gik ind fra midten, og de andre fra hver deres side af dyrene. Vores leder fortalte hele tideni walkietalkien, hvor dyrene var på vej hen,« fortæller Mikkel Stelvig.

Missionen lykkedes og forskerne fik fanget nok okser til, at de kunne kortlægge deres vandreruter og skrive en analyse af deres samspil med naturen

Ekspeditionen fortsætter allerede i oktober 2017, hvor forskerne igen, skal på eventyr i det arktiske landskab.

LÆS OGSÅ: Klimaet truer moskusokserne i Arktis

Skydetræning blev livsnødvendig

Udover moskusoksernes skarpe horn, byder Arktis på flere andre farlige rovdyr.

Derfor fik alle forskerne skydetræning og forlod ikke stationen på Zackenberg uden en riffel og en knaldpistol, der virker som et kanonslag.

Og en aften blev skydetræningen nødvendig.

»Vi havde besøg af en isbjørn på feltstationen, hvor vi måtte fyre vores knaldpistoler af. Den løb heldigvis ved lyden af det høje brag,« husker Mikkel Stelvig.

LÆS OGSÅ: To millioner år gammel skov fundet ved Arktis

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk