Forskere opklarer mysterium bag 30 år gammelt fugleæg
I 30 år har et fugleæg været gemt og glemt på et museum. Flere mente, at det tilhørte en uhyre sjælden papegøjeart, men nye DNA-analyser afslører noget andet.
natparakitæg fugleæg

Ægget med koden T2614 har ligget i skuffen på South Australian Museum og på  Museum and Art Gallery of the Northern Territory i Australien i 30 år, inden forskerne begyndte at undersøge det. (Foto: Leo Joseph/ CSIRO)

Ægget med koden T2614 har ligget i skuffen på South Australian Museum og på  Museum and Art Gallery of the Northern Territory i Australien i 30 år, inden forskerne begyndte at undersøge det. (Foto: Leo Joseph/ CSIRO)

DNA-analyser kan ikke kun afsløre skumle kriminelle – de kan også opklare mysterier i dyreriget.

I 1980 fandt ornitologer ifølge theconversation.com et æg i et krat i den nordaustralske Tanamiørken. Ægget, der var hvidligt og med en semi-spids ende som på hønseæg, fik ornitologerne til at konkludere, at der måtte være tale om et papegøjeæg.

Efter nogle undersøgelser konkluderede ornitologerne, at der bestemt måtte være tale om et æg fra den yderst sjældne papegøje, natparakit.

Ægget kom derefter på museum. Og her har det været i 30 år.

Men nu har forskere fra Australian National University og University of Adelaide ifølge theconversation.com taget ægget frem igen og studeret det nærmere.

»Et æg fra en natparakit ville være en stor gave, ikke mindst fordi områder, hvor nataparakitten kan have lagt æg, kan lede os til vigtige brikker i fuglens biologiske puslespil, som stadig ikke er færdiggjort,« skriver forskerne i artiklen hos theconversation.com.

Resultaterne af deres arbejde indtil videre er beskrevet i tidsskriftet Australian Field Ornithology.

Forskere troede, at natparakitten var uddød

Natparakitten, Pezoporus occidentalis, er, som navnet antyder, en nataktiv papegøje. Og det gør den ekstremt svær at undersøge.

natparakit papegøje

Natparakitten er mest aktiv om natten, og derfor ved man ikke særligt meget om dens levevis. (Foto: Steve Murphy)

I litteraturen kender man kun til omkring 30 eksemplarer, selvom de er fundet i Nordvestaustralien og helt nede ved Australiens sydspids, Victoria.

Faktisk har forskere flere gange troet, at papegøjen var helt uddød, fordi man i omkring 100 år ikke har fundet den vildt i naturen. Lige indtil 2013, hvor biologen John Young fandt en lille population i det vestlige Queensland.

Det var blandt andet på grund af John Youngs fund, at forskerne genfandt interessen for det gamle æg. Kunne det virkelig passe, at det var fra en natparakit?

DNA fra udtørrede membraner afslørede æggets ejermand

Penny Olsen, der er professor i evolution, økologi og genetik ved Australian National University, kontaktede Jeremy Austin fra Australian Centre for Ancient DNA ved University of Adelaide for at spørge om hjælp.

Hvis de skulle finde ud af, om ægget virkelig stammede fra en natparakit, ville forskerne være nødt til at lave en DNA-analyse af de tørrede membraner inde i ægget og sammenligne fundene med DNA-sekvenser fra to døde natparakitter.

»Da vi kiggede i databasen over DNA-sekvenser fra verdens fugle, holdt vi vejret, mens vi ventede på resultatet. DNA-sekvensen fra ægget viste sig at passe perfekt med en brun vagtel (Synoicus ypsilophorus),« skriver forskerne i artiklen fra theconversation.com.

Natparakittens fætter

Ægget stammer altså slet ikke fra en papegøje. Langt fra. Men det troede ornitologerne tilbage i begyndelsen 80’erne, hvor ægget blev fundet.

Forskerne tog ægget med til CSIRO’s Australian National Wildlife Collection (ANWC) for at sammenligne æg. Samlingen har godt nok ikke et æg fra en natparakit, men den har æg fra natparakittens nærmeste slægtning, jordparakitten. 

natparakit æg papegøje australien

Alle verdens papegøjeæg er ifølge forskerne bag studiet sandhvide og har ikke en tilspidset ende som hønseæg. Derfor er det underligt, at ornitologerne antog, at det fundne æg med den semi-spidse ende, var et papegøjeæg. (Foto: Shutterstock)

Og de to æg mindede slet ikke om hinanden.

Forskere forsætter jagten på natparakitterne

Alle verdens papegøjeæg er ifølge forskerne bag artiklen sandhvide og har ikke en tilspidset ende som hønseæg. Derfor er det underligt, at ornitologerne antog, at det æg, der var fundet, var et papegøjeæg. For æggene fra en brun vagtel er altid spidse i den ene ende – ligesom ægget fra Tanami.

»Selvom vi lige nu grubler over, hvorfor Tanami-ægget nogensinde blev anset som et papegøjeæg – og tilmed et natparakitæg – er historien en vigtig lektie i forhold til de mange forskningsresultater, som museerne holder på,« skriver forskerne i artiklen på theconversation.com og fortsætter:

»De stiller materiale til rådighed, hvor man kan udtrække DNA og give en mere præcis beskrivelse af verdens biodiversitet.«

Forskerne vil nu se, om det er muligt at finde flere mindre populationer af natparakitter og få mere viden om deres liv.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker